Konflikten om Ukraine

Rusland frygter NATO, så hvorfor bliver de ikke selv en del af alliancen?

Mens NATO udvider mod øst, står tanken om et russisk medlemskab i dag længere væk end nogensinde før.

Når Rusland udtaler sig om den højspændte situation omkring Ukraine, er der én forklaring, der går igen.

NATO er den aggressive part, der med sin fremskudte tilstedeværelse i Østeuropa øger spændingerne i regionen.

Russerne med præsident Vladimir Putin i spidsen har derfor fremsat en række sikkerhedsgarantier, de kræver opfyldt.

Et af kravene er, at nabolandet Ukraine aldrig må blive medlem af den vestlige forsvarsalliance, da det vil blive anset som en fjendtlig handling, har Putin understreget.

Men hvis det centrale punkt er at sikre Ruslands sikkerhed, hvorfor så ikke bare selv blive en del af alliancen?

For 20 år siden ville Putin med

Faktisk har Vladimir Putin selv flirtet med tanken. Det skete helt tilbage i år 2000, da han for første gang blev russisk præsident.

Daværende generalsekretær for NATO, britiske George Robertson, har i podcasten One Decision fortalt, at Putin ved deres første møde gjorde det klart, at han ønskede at være en del af det vestlige Europa.

- De ønskede at være en del af det sikre, stabile og velhavende vest, som Rusland dengang ikke var en del af, husker Robertson.

Ifølge briten spurgte Putin direkte ind til, hvornår Rusland ville få en invitation, hvortil han fik at vide, at NATO var noget, man søgte om optagelse i – ikke noget, man blev inviteret til.

- Vi skal ikke stå i kø sammen med en masse ligegyldige lande, svarede russeren ifølge George Robertson.

Putin luftede også interessen for et NATO-medlemskab i et interview med BBC samme år. Men først når og hvis Ruslands synspunkter ville blive taget i betragtning som en lige partner i alliancen, understregede han.

Utænkeligt i dag

Interessen stilnede hurtigt af, og enhver tanke om et russisk medlemskab er siden hørt op.

- I dag synes det helt utænkeligt, at Rusland skulle slutte sig til NATO, siger Claus Mathiesen, lektor i russisk ved Forsvarsakademiet.

Det er der ifølge Ruslands-eksperten mindst fem gode grunde til.

Fem grunde til, at Rusland aldrig bliver en del af NATO

  1. Ruslands globale ambitioner

    Først og fremmest vil et medlemskab af NATO mere eller mindre betyde et farvel til Ruslands status som supermagt. Ved at tilslutte sig alliancen vil russerne skulle indfinde sig på lige fod med andre store lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

    - Man indså hurtigt, at Ruslands rolle som stormagt ville være svær at fastholde i NATO, fordi USA var væsentligt stærkere. Så det blev tydeligt for russerne, at de hellere ville være en stormagt i sin egen ret med en global rolle, siger Claus Mathiesen.

    I en bog fra 2000 henviste Putin selv til, at det vil være problematisk med to stormagter i NATO.

  2. Forsvarsalliancen CSTO

    Da NATO-planerne blev skrinlagt, valgte Rusland i stedet at fokusere på en ny politisk og militær alliance med sig selv i centrum. Det blev i 2002 til etableringen af Den kollektive sikkerhedspagt (CSTO) mellem Rusland og lande i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.

    Siden er Ruslands militære muskler vokset, og russerne har arbejdet hårdt på at øge alliancens rolle i det globale sikkerhedsbillede.

    - Med oprettelsen af CSTO ophørte enhver ide om russisk NATO-medlemskab, og Rusland begyndte at identificere sig som modpol til Vesten og NATO, siger Claus Mathiesen.

  3. NATO's regler og krav

    NATO er både en militær og politisk alliance, og for at blive medlem skal et land leve op til en lang række kriterier, som det nuværende Rusland vil have svært ved.

    Det gælder blandt andet en forpligtelse til at overholde menneskerettighederne, krav om demokratisk kontrol over de væbnede styrker og transparens i forhold til militæret.

    - Hvis Rusland skulle leve op til en plan formuleret af NATO, ville vejen være umådelig lang. Russerne er langt fra minimumsstandarderne i NATO, siger Claus Mathiesen.

  4. Behovet for et fjendebillede

    Rusland og Vladimir Putin har mere brug for NATO som modstander end som allieret. 

    I russiske medier bliver der tegnet et billede af Rusland som omringet af fjender, og den vestlige trussel styrker Putins fortælling om sig selv som manden, der kan holde Rusland sikkert. 

    - Fjendebilledet er med til at sikre, at Putin kan blive ved magten, og det hjælper med at få russerne til at acceptere økonomiske trængsler og fraværet af demokrati, siger Claus Mathiesen.

  5. Arven fra Den Kolde Krig

    Både i Rusland og i NATO er der blandt de politiske ledere stadig mange, som har oplevet tiden under Den Kolde Krig, og som stadig er præget af det.

    Den mentale arv er også med til at gøre det nemt for begge parter fortsat at bruge den anden part som fjendebillede, fordi der er en naturlig mistro til hinanden.

    - Der er et nedarvet fjendebillede fra den tid, man ikke kan se bort fra, og som mange vil have svært ved at vende rundt. En slags mental arv eller en rygmarvsreaktion, siger Claus Mathiesen.