F√• svar p√• de vigtigste sp√łrgsm√•l om konflikten her.
Konflikten om Ukraine

Forstå konflikten om Ukraine: Planlægger Rusland en invasion?

Sp√¶ndingerne mellem Rusland og Vesten tager til, og i midten af det hele st√•r Ukraine. F√• svar p√• de vigtigste sp√łrgsm√•l om konflikten her.

Konfliktens kerne

Hvad handler konflikten om?

NATO har siden 1990‚Äôerne optaget 14 nye medlemslande i √ėst- og Syd√łsteuropa, heriblandt flere tidligere sovjetstater og fire af Ruslands nabolande. Det har v√¶ret √•rsag til vrede og bekymring fra russisk side. Der anser det som et brud p√• en f√¶lles aftale

Rusland beskylder NATO for at √łge sp√¶ndingerne i regionen med sin tilstedev√¶relse, og russerne vil p√• ingen m√•de acceptere, at Ukraine ogs√• bliver en del af forsvarsalliancen.

Hvorfor vil Rusland ikke have Ukraine i NATO?

Det handler til dels om at holde NATO v√¶k fra Ruslands vestlige gr√¶nse. Men Ukraine har ogs√• en s√¶rlig plads i russisk historie ‚Äď og i et essay p√• den russiske regerings hjemmeside beskrev Vladimir Putin sidste √•r russere og ukrainere som √©t folk og kaldte nutidens afstand mellem landene for ‚Äúen tragedie‚ÄĚ.

Skulle Ukraine slutte sig til den vestlige forsvarsalliance, vil det tr√¶kke Ukraine endnu l√¶ngere v√¶k og if√łlge en Rusland-ekspert ‚Äúi praksis blive set som krigshandling mod det russiske folk‚ÄĚ.

Hvad kræver Rusland?

Rusland fremsatte i december 2021 et aftaleudkast til henholdsvis NATO og USA med en r√¶kke krav til sikkerhedsgarantier, som russerne √łnsker opfyldt. 

Blandt de centrale punkter er, at NATO skal opgive al milit√¶raktivitet i √ėsteuropa, samt at Ukraine og Georgien aldrig m√• optages i forsvarsalliancen.

Få overblikket over alle kravene her.

Hvad er Vestens reaktion på kravene?

B√•de NATO og USA har klart afvist de centrale russiske krav om at foretage en total milit√¶r tilbagetr√¶kning i √ėsteuropa og at udstede garantier mod, hvem der kan optages i forsvarsalliancen.

Det strider imod principperne om de enkelte landes egenbestemmelse, hvis den slags beslutninger kan dikteres af stormagter som Rusland, lyder begrundelsen.

26. januar afleverede både USA og NATO et skriftligt svar til Rusland, hvor de redegjorde for deres synspunkt og kom med en række modkrav.

Planlægger Rusland en invasion?

Selvom Rusland siden april 2020 har rykket omkring 100.000 soldater, kampvogne og andet militært udstyr tæt på grænsen til Ukraine, benægter russerne, at de har planer om en invasion.

Men if√łlge USA er der udarbejdet konkrete planer for en invasion med op mod 175.000 russiske tropper samt en s√•kaldt ‚Äúfalse flag‚ÄĚ-operation, der skal retf√¶rdigg√łre et russisk angreb.

Pr√¶sident Joe Biden har udtalt, at han tror, at Putin vil g√łre alvor af planerne og rykke ind over gr√¶nsen.

Hvorfor s√łger Rusland ikke selv optagelse i NATO?

Da Vladimir Putin f√łrste gang blev russisk pr√¶sident i 2000, luftede han selv tanken om at lade Rusland blive en del af NATO, men i dag virker det fuldst√¶ndig udelukket.

Det er der s√¶rligt fem forklaringer p√•: Et medlemskab vil reelt slukke Ruslands globale ambitioner som stormagt, og Rusland st√•r i dag i spidsen for sin egen forsvarsalliance, CSTO. 

Rusland vil også have svært ved at indordne sig kravene til NATO-lande, den mentale arv fra Den Kolde Krig vil være en stor forhindring for begge parter, og så har Vladimir Putin indenrigspolitisk brug for at opretholde et fjendebillede i NATO som en udefrakommende trussel, han skal beskytte landet imod.

Konfliktens udvikling

Hvad udl√łste den nuv√¶rende konflikt?

Konflikten i Ukraine str√¶kker sig helt tilbage til november 2013, hvor utilfredshed med dav√¶rende pr√¶sident Viktor Janukovitjs prorussiske linje udl√łste omfattende protester i Kiev og andre regioner, der √łnskede et t√¶ttere forhold til Vesten.

I februar 2014 flygtede en afsat Janukovitj ud af landet, men i den √łstlige del af Ukraine var der opbakning til de t√¶tte b√•nd til Rusland, og da uroen blussede op, gik russiske tropper ind p√• Krim-halv√łen og annekterede den.

Siden udviklede det sig til deciderede kampe mellem den ukrainske h√¶r og prorussiske opr√łrere, og de to regioner Donetsk og Luhansk erkl√¶rede ved en folkeafstemning uafh√¶ngighed fra Ukraine.

Hvorfor er der stadig krig i √ėstukraine?

Konflikten i det √łstlige Ukraine har st√•et p√• siden 2014, og op mod 14.000 mennesker ansl√•s siden at have mistet livet.

P√• den ene side st√•r de ukrainske soldater, og p√• den anden st√•r prorussiske opr√łrere, som if√łlge NATO og Ukraine har f√•et milit√¶r st√łtte fra Rusland. Konflikten eskalerede i juli 2014 til en international krise, da opr√łrere sk√łd et passagerfly ned over √ėstukraine.

Siden Minsk-aftalen i 2015, der skulle sikre v√•benhvile i regionen, har Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine fors√łgt at forhandle en fredelig l√łsning p√• plads. Men trods de diplomatiske fors√łg, er kampene fortsat.

Hvordan blev NATO involveret?

I april 2016 annoncerede NATO, at alliancen ville udsende fire bataljoner til det √łstlige Europa for at afskr√¶kke Rusland fra yderligere aggressioner.

Bataljonerne befinder sig i de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, samt i Polen med hver cirka 1100 soldater p√• rotationsbasis. 

NATO‚Äôs fremskudte tilstedev√¶relse handler if√łlge NATO om at demonstrere solidaritet og viljen til at beskytte de allieredes befolkning og territorium. Men for Rusland er det blevet tolket som aggressiv og truende adf√¶rd. 

Militær styrke

Hvor stort er Ruslands militær?

Den pr√¶cise st√łrrelse af Ruslands milit√¶r er ikke offentligt kendt, men estimater lyder omkring √©n million i uniform og omkring to millioner yderligere i reserve.

If√łlge International Institute for Strategic Studies r√•der landh√¶ren over cirka 3330 kampvogne, 6450 √łvrige pansrede k√łret√łjer og 5689 artilleripjecer (tungt artilleri).

Det russiske luftv√•ben best√•r af 1021 kampfly, 137 bombefly og 402 kamphelikoptere. Rusland har en st√łrre fl√•de, som best√•r af √©t hangarskib, 38 st√łrre ub√•de og 35 st√łrre krigsskibe.

Rusland er ogs√• en atommagt og har if√łlge en opg√łrelse fra Federation of American Scientists et arsenal p√• 6257 atomspr√¶nghoveder, hvoraf 1458 er anbragt p√• 527 langtr√¶kkende missiler, der kan affyres fra siloer, ub√•de, mobile ramper og bombefly.

Hvor stort er Ukraines militær?

Ukraines milit√¶r best√•r af 209.000 personer i uniform samt cirka 900.000 i reserve, if√łlge den seneste opg√łrelse fra International Institute for Strategic Studies.

Hæren samt Ukraines marine- og faldskærmskorps råder over 1435 funktionsdygtige kampvogne samt 1132 i reserve, hvoraf nogle er af ældre dato.

Derudover r√•der det ukrainske milit√¶r over 2858 √łvrige pansrede k√łret√łjer og 1960 st√łrre artilleripjecer (tungt artilleri).

Ukraines luftv√•ben r√•der over cirka 125 funktionsdygtige kampfly og cirka 49 funktionsdygtige kamphelikoptere, mens landet til s√łs r√•der over en enkelt √¶ldre fregat og 12 mindre krigsskibe.

Hvad råder NATO over?

Forsvarsalliancen NATO best√•r af 29 lande og har cirka 3,5 millioner personer i aktiv tjeneste. Det samlede milit√¶rbudget er cirka 25 gange st√łrre end Ruslands, og alliancen r√•der over cirka fire gange s√• mange kampfly og i alt 29 hangarskibe mod Ruslands ene.

Alliancemedlemmerne USA, Storbritannien og Frankrig har atomvåben, og i alt råder NATO over 6065 atomsprænghoveder.

Antallet af soldater fra NATO, der er udstationeret n√¶r gr√¶nsen til Rusland, er p√• cirka 5000 personer i Baltikum og p√• 5000 i Polen. Samtidig har USA sat 8500 soldater i forh√łjet alarmberedskab, s√• de kan flyttes til √ėsteuropa i tilf√¶lde af en invasion af Ukraine..

Alliancer

Hvem st√łtter Rusland?

Rusland er med i forsvarsalliancen Collective Security Treaty Organization, CSTO, der tæller Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tajikistan. I alliancens vedtægter står der, at medlemslandene skal yde hinanden kollektiv beskyttelse.

Desuden er Rusland på venskabelig fod med Venezuela og Cuba, hvor styret i Moskva har truet med at udstationere soldater.

Rusland deltager i milit√¶r√łvelser med Kina, Iran, Egypten, Pakistan og Indien, men der er ingen kendte forsvarsaftaler med disse lande. 

Hvem st√łtter Ukraine?

Ukraine indg√•r ikke formelt i nogen forsvarsalliancer. I de seneste √•r har landet arbejdet hen imod et medlemskab af NATO, og soldater fra NATO har ved flere lejligheder deltaget i milit√¶r√łvelser i Ukraine.

Men da Ukraine ikke er medlem, er alliancen ikke forpligtet til at komme Ukraine til hjælp i tilfælde af en invasion.

For at forebygge en russisk invasion har USA, Frankrig, Spanien, Polen, Tjekkiet, Estland og Storbritannien sendt v√•ben til Ukraine, som landets soldater kan betjene i tilf√¶lde af krig. EU st√łtter samtidig Ukraine √łkonomisk under konflikten.

Vil NATO gå ind i en konflikt?

Da Ukraine ikke er medlem af NATO, er alliancens medlemmer ikke forpligtet til at komme ukrainerne til unds√¶tning, har generalsekret√¶r Jens Stoltenberg understreget. 

Udtalelsen er blevet tolket som et tegn p√•, at NATO ikke vil g√• milit√¶rt ind i konflikten, ligesom alliancen heller ikke gjorde ved annekteringen af Krim-halv√łen i 2014.

Hos NATO‚Äôs m√¶gtigste medlemsland, USA, har pr√¶sident Joe Biden truet Rusland med √łkonomiske sanktioner i tilf√¶lde af en invasion og sagt, at USA vil sende flere soldater til alliancens √łstligste medlemslande, hvis det sker.

Truslen om invasion

Hvordan vil en russisk invasion kunne foregå?

Dette kan vi kun spekulere i, men if√łlge amerikanske efterretninger foreligger der en konkret russisk plan, der involverer 175.000 russiske soldater og vil foreg√• i tre faser.

F√łrste fase er at lukke Ukraines adgang til Sortehavet, s√• landet ikke kan f√• nye forsyninger ind. Anden fase er at udslette de milit√¶re styrker i Ukraine med luftbombardementer, mens tredje fase er at rykke mod hovedstaden, Kiev.

If√łlge t√¶nketanken CSIS kan der dog v√¶re flere andre mulige scenarier end en fuldst√¶ndig russisk bes√¶ttelse af Ukraine.

Rusland kan for eksempel n√łjes sende soldater ind i udbryderregionerne Donetsk og Luhansk som ‚ÄĚfredsbevarende styrker‚ÄĚ, bes√¶tte alt ukrainsk territorium √łst for floden Dnejpr og bruge det som udgangspunkt for forhandling eller bes√¶tte hele det sydlige Ukraine for at skabe et sammenh√¶ngende russisk landomr√•de ned mod Sortehavet, mens Kiev forbliver p√• ukrainske h√¶nder. 

Hvilke konsekvenser vil det få for Rusland?

Hvis Rusland invaderer Ukraine, har Vesten truet styret i Moskva med √łkonomiske og politiske sanktioner p√• en hidtil uset skala.

Konkret har USA luftet planer om at afsk√¶re Ruslands banker fra at kunne gennemf√łre transaktioner og at indf√łre en handelsembargo mod Rusland.

Kan Ukraine ende som en del af Rusland?

Vladimir Putin anser russere og ukrainere som √©t folk og mener, at de er bundet sammen af sproget og deres f√¶lles historie.

Efter Rusland annekterede Krim-halv√łen i 2014, afholdt styret i Moskva en folkeafstemning, som if√łlge styret selv legitimerede, at Krim nu var russisk. Kr√¶fter i Vesten frygter, at Ukraine vil lide en lignende sk√¶bne. 

Andre siger, at Putin n√¶ppe kan have interesse i at engagere sig i en langvarig guerillakrig, som de besatte ukrainere muligvis vil iv√¶rks√¶tte, og at en bes√¶ttelse af hele Ukraine vil blive rasende dyr. Et muligt scenarie er derfor, at Rusland vil fors√łge at indlemme den syd√łstlige del af Ukraine, hvor befolkningen er overvejende prorussiske.

Civile forhold

Hvor mange etniske russere bor der i Ukraine?

Den seneste folket√¶lling i 2001 viste, at russere udg√łr omkring 17,3 procent af befolkningen i Ukraine.

Den russiske befolkning findes i hele landet, men er s√¶rligt repr√¶senteret i det sydlige Ukraine, hvor Rusland har annekteret Krim-halv√łen, og i den √łstlige del af landet i de to regioner Luhansk og Donetsk, der √łnsker l√łsrivelse fra Ukraine.

Dermed er andelen af russere i den √łvrige del af Ukraine formentlig et godt stykke under 17 procent.

Hvordan st√•r det til med Ruslands √łkonomi?

Mens Ruslands √łkonomi buldrede afsted i 00‚Äôerne, har landet efter bes√¶ttelsen af Krim-halv√łen haft sv√¶rt ved at pr√¶stere en √łkonomisk v√¶kst, der kan bringe russernes levestandard op p√• siden af naboerne i Europa.

Ruslands √łkonomi er verdens 11. st√łrste, men hvis man sammenligner landenes bruttonationalprodukt per indbygger, er Rusland nummer 56 p√• verdensranglisten.

Rusland tjener is√¶r penge p√• at eksportere olie og gas, som udgjorde halvdelen af landets indtjening i 2021. De st√łrste samhandelspartnere er Kina, Tyskland, Holland, USA og Tyrkiet.

Hvordan st√•r det til med Ukraines √łkonomi?

Ukraine er Europas fattigste land m√•lt p√• bruttonationalprodukt per indbygger. Sammenligner man med andre nationer, er ukrainerne i gennemsnit fattigere end folk i lande som Botswana og Gabon.

I r√• tal er landets √łkonomi cirka en tiendedel s√• stor som Ruslands. Der er h√•b om, at et t√¶ttere samarbejde med naboerne mod vest vil bringe velstand, men der har kun v√¶ret f√• udenlandske investeringer efter konflikten med Rusland er spidset til, 

Ukraine eksporterer is√¶r landbrugsvarer, metaller og mineraler. De st√łrste samhandelspartnere er Rusland, Kina, Tyskland og Polen.

Betydning for Danmark

Hvilken rolle spiller Danmark?

Danmark er ikke forpligtet til at hjælpe Ukraine militært eller på anden måde, hvis Rusland invaderer, da Ukraine ikke er medlem af NATO.

Ruslands ageren har dog skabt utryghed hos de NATO-allierede i Polen og Baltikum, der har Rusland som nabo, og Danmark har derfor givet tilsagn om at sende fire kampfly og en fregat til Baltikum, hvor vi allerede er militært repræsenteret i Estland.

Samtidig deltager Danmark i det diplomatiske pres, som EU og NATO fors√łger at l√¶gge p√• Rusland for at undg√• en v√¶bnet konflikt. 

Kan Danmark blive trukket ind i en krig?

Danmark er medlem af NATO og forpligtet til at sende hjælp, hvis et af alliancens lande bliver udsat for et angreb.

Ukraine er ikke medlem af NATO, og derfor er Danmark heller ikke forpligtet til at hjælpe, hvis Rusland invaderer.

At Danmark kan f√• en rolle i en eventuel krig i Ukraine er dog ikke helt umuligt. NATO-medlemmerne Polen, Rum√¶nien, Ungarn og Slovakiet gr√¶nser alle op til Ukraine, og hvis en eventuel v√¶bnet konflikt spreder sig hertil ‚Äď eller til Baltikum ‚Äď risikerer Danmark at blive inddraget. 

Hvad betyder det for dansk erhvervsliv?

Konflikt, krig, sanktioner og h√¶vnaktioner kan f√• en direkte betydning for danske firmaer, forbrugere og s√•gar finansmarkedet. 

If√łlge ambassaden i Kiev har cirka 300 danske virksomheder kontorer, fabrikker eller butikker i Ukraine. Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) ansl√•r derudover, at der bliver eksporteret for knap tre milliarder kroner om √•ret fra Danmark til Ukraine. 

Sanktioner mellem russerne og Vesten vil ogs√• ramme samhandlen med Rusland, hvilket, if√łlge DI, vil have st√łrre negative konsekvenser for Danmark.