Udland

Dansk bidrag kan være en brik i et højt og risikofyldt spil, hvor ingen kender russernes hånd

Danmark er en brik i militærjuntas spil, mener Jeppe kofod. Forsker kalder det "et højt og risikofyldt spil".

Danske soldater befinder sig i øjeblikket i en prekær situation i Mali.

Styret siger, at de ikke er velkomne i landet. Omvendt siger Danmark, at Mali har inviteret dem.

Hvorfor er de kommet? Er det, fordi de forbereder noget imod landet?

Choguel Maiga, premierminister, Mali

Så hvad foregår der egentlig i det vestafrikanske land?

Det handler blandt andet om et militærkup, russiske lejesoldat og vores egen sikkerhed i Europa.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var tirsdag i Bruxelles, hvor han deltog i et møde om situationen i Mali.

Både før og efter slog han meget klart fast, at de danske soldater er i Mali på invitation fra det maliske styre og på ”et klart folkeretligt grundlag”.

Missionen ledes af Frankrig, som er enige i, at Malis beskyldninger mod Danmark er grundløse, understreger Jeppe Kofod. Noget, han siden har gentaget i et engelsksproget opslag på Twitter.

Men efter et møde i Den Afrikanske Union sagde den maliske premierminister, Choguel Maiga, at Mali ikke vil acceptere det danske bidrag.

- Hvorfor er de kommet? Er det, fordi de forbereder noget imod landet? spurgte han ifølge Reuters.

Uenighederne skal ses i lyset af, at Mali er et land i politisk kaos.

Endnu et kup og et udskudt valg

Sidste år blev landet ramt af et militærkup for anden gang på et år. Derfor ledes landet nu af en militærjunta, der skulle have udskrevet valg i februar, men har udskudt det i op til fem år.

Det har Danmark kritiseret højlydt, og hovedformålet med onsdagens møde i Bruxelles var også at diskutere sanktioner mod overgangsregeringen i Mali.

Generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet. Det er ikke overraskende

Jeppe Kofod, udenrigsminister

Derfor mener Jeppe Kofod, at det er en del af årsagen til Malis pludselige modstand mod at have danske styrker i landet.

- Vi er ved at udrede, hvad der er op og ned på den her melding. Men man skal nok se det i det udenrigspolitiske lys, at Malis generaler er under pres for at få gennemført demokrati. Vi vil gerne have en plan for det. De har ikke rigtig leveret den plan endnu, så jeg tror, det her er et spil, som Danmark er en brik i, siger Jeppe Kofod.

Samtidig understreger Jeppe Kofod, at Danmark og andre europæiske lande forsøger at lægge pres på overgangsregeringen og truer med målrettede sanktioner mod medlemmer af styret, hvis der ikke kommer en ”acceptabel plan for at få demokratiet genindført”.

- Så er det klart, at i den kontekst kan vi godt se, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet. Det er ikke overraskende. Ligesom vi også har taget dyb afstand fra militærets samarbejde med russiske lejesoldater, siger den danske udenrigsminister.

De danske soldater er nemlig langt fra de eneste aktører, der opererer i det uroplagede land. Der tegner sig et mudret billede, som er med til at komplicere situationen yderligere.

Danmark i Mali

Siden 2012 har Danmark støttet internationale militære indsatser i Mali med blandt andet transportfly, specialoperationsstyrker, helikoptere, efterretningsenheder, en styrkechef til FN's fredsbevarende mission og stabsbidrag. I januar er 105 danske militærpersoner blevet udsendt i 12 måneder, heriblandt specialoperationsstyrker og et kirughold. 

Bidraget er en del af Task Force Takuba, der er under overordnet kommando af den fransk-ledede Operation Barkhane. Udover Frankrig deltager ni andre allierede lande til  Task Force Takuba

Kilde: Udenrigsministeriet

Det nuværende danske bidrag består af cirka 105 personer, heriblandt 60 specialoperationsstyrker, som ankom til Mali i sidste uge. Men Danmark har støttet militære indsatser i Mali siden 2012.

De danske tropper er nu sendt til Mali for at bidrage til Task Force Takuba, som udover Danmark består af ti andre europæiske lande og ledes af Frankrig.

Ifølge Udenrigsministeriet er regionen præget af voldelige konflikter og udbredt tilstedeværelse af militante islamistiske grupper med forbindelser til blandt andet terrorgrupperne Islamisk Stat og Al-Qaeda.

Selvforsvarsmilitser og russisk paramilitær

Siden jihadisterne blev fordrevet fra Malis nordlige regioner i 2013, har de spredt sig til nabolande i Sahelregionen, som danner en bred stribe på tværs af Afrika.

Signe Marie Cold-Ravnkilde er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og har krydsfeltet mellem sikkerhed, migration og udvikling i Afrika som sit primære forskningsområde.

Juntaen fører helt klart et højt og risikofyldt spil ved at komme med en ret ydmygende udmelding over for Danmark

Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker, DIIS

Hun fortæller, at jihadistgrupperne har været ekstremt dygtige til at falde ind blandt lokalbefolkningen, hvilket har gjort det svær for maliske styrker at se, hvem der er hvem.

- Så der er tale om en asymmetrisk krigsførelse, hvor jihadisterne både blender ind i befolkningen, men også operer på tværs af grænserne i nogle ret komplicerede netværk, siger hun til TV 2.

- Derudover er situationen yderligere besværliggjort af, at sikkerhedsstyrkerne har begået lige så mange overgreb på civile, og at der også er regeringsstøttede selvforsvarsmilitser, der er med til at føde ind i den voldsspiral, som jihadisterne er en del af. Det gør, at det er ekstremt svært at operere her.

Endelig er der tilstedeværelsen af Wagner-gruppen, som er en russisk paramilitær organisation, der har været aktiv i en række konfliktområder, herunder Syrien og altså også Mali.

Det er en tilstedeværelse, som Danmark og 15 andre europæiske lande har fordømt.

Et højt og risikofyldt spil

Ifølge Signe Marie Cold-Ravnkilde kan russerne have givet den maliske overgangsregering garantier for, at de vil støtte militærjuntaen, hvis det europæiske bidrag trækker sig.

Men det er tvivlsomt, om det russiske militærbidrag er i stand til at steppe indsatsen tilstrækkeligt op, for udover Task Force Takuba er der også en FN-mission på 14.000 mand, et regionalt bidrag og en masse udviklingsbistand.

- Så juntaen fører helt klart et højt og risikofyldt spil ved at komme med en ret ydmygende udmelding over for Danmark, som jo er en ret stor samarbejdspartner, siger hun.

Mandag aften blev Danmark opfordret til at trække sine styrker i en meddelelse, der blev læst op på nationalt tv i Mali:

Video: Martin Selsøe Sørensen

Kombinationen af alt det har skabt nervøsitet for, at det vil forværre den i forvejen usikre situation yderligere.

For mens de europæiske lande understreger, at de er til stede militært for at bekæmpe terrorbevægelser og sikre lokalbefolkningens sikkerhed, lægger de heller ikke skjul på, at det også handler om at sikre Europa mod migration og terrorisme.

- Der er meget på spil for Europa. Europæiske politikere betragter det her som vores eget udvidede nabolag. Men man glemmer måske nogle gange, at juntaen og den type regeringsfolk, der er dernede, har nogle andre dagsordner, end vi måske har, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Og dermed peger hun også på, at truslerne om sanktioner kan have påvirket militærjuntaen.

- Der er ingen tvivl om, at den her politik med at trække linjer i sandet er ikke noget, der huer juntaen. For de har et meget vigtigt ærinde, som er at fastholde deres magt, siger hun.