Konflikten om Ukraine

Tre gange på tre dage har Tyskland givet Ukraine problemer

Ukrainerne har udtrykt stor skuffelse over det, de anser som gentagne svigt fra tysk side.

Tyskland har de seneste uger fået en central placering i konflikten om Ukraine.

Ironisk nok er det sket med udgangspunkt i, at tyskerne forsøger at indtage en mere passiv rolle i den højspændte situation.

For mens mange lande har varslet meget hårde sanktioner i tilfælde af en russisk invasion og meldt sig parat til at levere våben til den ukrainske hær, er tyskerne gået anderledes til værks.

Tyskland har haft travlt med, at gasledningen Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland ikke skal være en del af sanktionerne. Og tyskerne står fast på, at de har en "historisk forpligtelse" til ikke at levere våben til en konfliktzone.

I Ukraine har den tyske reaktion medført stor skuffelse.

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, beskylder ligefrem tyskerne for at underminere fællesskabet blandt de vestlige allierede og for at opmuntre Vladimir Putin til at angribe.

- Ukraine er taknemmelig for Tysklands støtte siden 2014 såvel som dets diplomatiske bestræbelser på at løse den russisk-ukrainske væbnede konflikt. Men Tysklands aktuelle udtalelser er skuffende og strider mod denne støtte og indsats, skriver han på Twitter.

Forholdet mellem de to lande var derfor allerede anstrengt. Men tre episoder over weekenden har om muligt gjort det endnu værre.

1) Våbenblokaden

Den første sag skal vi tilbage til fredag for at finde. Her kunne avisen Wall Street Journal afsløre, at Tyskland ikke bare selv nægter at sende våben, men at de også blokerer Estland fra at yde militærstøtte til Ukraine.

Den tyske regering nægter nemlig at give tilladelse til, at våben med oprindelse fra våbenfabrikker i Tyskland kan sendes til konflikten.

- Princippet for våbeneksport er altid det samme – uanset om de kommer direkte fra Tyskland eller fra tredjelande – og der er ikke udstedt nogen tilladelse på nuværende tidspunkt, sagde en talsmand for den tyske regering til avisen.

Den tyske våbenblokade har udløst frustrationer i såvel Ukraine som i Estland, og på Twitter delte den ukrainske ambassadør i Tyskland en satiretegning, der udstiller Tysklands "hjælp" til ukrainerne.

Lyn-analyse

Tysklands holdning til våbeneksport er allerede kendt, men at de nu også forhindrer, at andre lande gør det, afkræfter ikke ligefrem billedet af Tyskland som Ruslands bedste ven. Det udstiller Tyskland som det svage led i Vestens forsøg på at opbygge et fælles trusselsbillede over for russerne, og forholdet til Ukraine bliver yderligere forværret. Tyskerne undskylder sig med en historisk forpligtelse til ikke at bidrage til mere krig, men man kan omvendt sige, at ingen har et større ansvar end tyskerne for at beskytte mindre stater mod angreb fra stormagter.

2) Flådechefens udtalelser

Lørdag tog det hele et nøk op, da chefen for den tyske flåde udløste en diplomatisk krise mellem de to lande.

Det skete, da et videoklip fra tidligere på ugen så dagens lys.

I optagelsen kan man blandt andet høre flådechefen Kay-Achim Schönbach sige, at Krim-halvøen aldrig igen bliver ukrainsk efter den russiske annektering i 2014. Han argumenterer også for at vise respekt for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ukraine indkaldte straks den tyske ambassadør i landet til krisemøde for at klage over udtalelserne, og inden dagen var omme, havde flådechefen fratrådt sin stilling.

Lyn-analyse

Her er der ikke tale om en officiel udmelding fra tysk side, og flådechefen vidste angiveligt ikke, at han blev optaget, men sagen udstiller et større problem. Mange af de ting, han siger, er lige præcis det, ukrainerne ikke vil høre, og for eksempel Krim-halvøen er et enormt ømt punkt. Det hjælper ikke, når ukrainerne i forvejen føler, at de ikke får støtte fra Tyskland. Sagen udstiller også den store splittelse i den tyske befolkning, hvor 40 procent godt kan forstå, at Putin føler sig truet af Vesten.

3) Scholz' tøven

Søndag blev der igen sået tvivl om Vestens fælles front mod Rusland, da den tyske kansler, Olaf Scholz, i et interview med Süddeutsche Zeitung opfordrede til forsigtighed fra Vestens side i forhold til eventuelle sanktioner mod russerne.

- Vi er nødt til også at tage i betragtning, hvilke konsekvenser det vil få for os selv, sagde Scholz.

Ifølge den tyske kansler er der enighed blandt de allierede om reaktionen mod Rusland, men udmeldingen om "forsigtige" sanktioner signalerer udadtil en mere blød tilgang, end den mange andre nationer har givet udtryk for.

Scholz' udmelding var derfor ikke det budskab, ukrainerne havde lyst til at høre.

Lyn-analyse

Det, Olaf Scholz forsøger at sige, er, at det uundgåeligt også vil ramme tyskerne, hvis man indfører sanktioner mod Rusland. Mareridtsscenariet er, at det rammer Nord Stream 2-projektet, eller at Putin lukker helt for gassen, fordi Tyskland har sat sig i en sårbar position, hvor de er afhængige af russisk gas. Det er ikke nogen drømmesituation, men hvordan skal Vesten kunne opbygge en tilpas troværdig trussel mod Rusland, når tyskerne kommunikerer lidt for ærligt uden at bluffe og uden at give udtryk for, at de er villige til at betale den pris, det kræver?