Præsident Putin kredsede om dem i et interview på russisk tv 26. december.
De var en central pointe i udenrigsminister Sergej Lavrovs årlige pressemøde i Moskva 14. januar.
Efter sidste uges forhandlinger mellem Vesten og Rusland blev de af viceudenrigsminister Sergej Ryabkov brugt som begrundelse for, at dialogen var endt i en blindgyde.
I et tv-interview torsdag bragte lederen af Ruslands forhandlingsdelegation i Wien, Konstantin Gavrilov, dem i fokus.
Og fredag spillede de igen en central rolle, da Lavrov mødtes med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, i Geneve.
Der er tale om de krav til sikkerhedsgarantier, som Rusland ønsker opfyldt, hvis den højspændte situation omkring Ukraine skal afvæbnes.
- Forslagene er ekstremt konkrete, og vi forventer tilsvarende, konkrete svar, sagde Lavrov fredag.
Svar i næste uge
Kravene blev fremsat i to aftaleudkast 17. december. Ét med otte punkter til USA og ét med ni punkter til NATO
Her lød det i oplægget, at USA og Rusland skal "søge at undgå enhver militærkonfrontation og væbnet konflikt", da direkte sammenstød "kan resultere i brugen af atomvåben, som vil have vidtrækkende konsekvenser".
Siden da har russerne stået fast på, at de kræver et detaljeret skriftligt svar på hvert krav. Men det har ladet vente på sig, og at dømme ud fra de seneste udmeldinger fra russisk side er tålmodigheden nu ved at være opbrugt.
Efter fredagens møde i Geneve, sagde Lavrov, at USA har lovet at svare i næste uge.
- Jeg kan ikke sige, hvorvidt vi er på rette vej eller ej. Det får vi se, når vi modtager de amerikanske svar, sagde russeren.
Centrale punkter er udelukket
Rusland skal dog næppe regne med, at Vesten kommer til at imødekomme kravene til fulde.
Nogle af de helt centrale punkter er nemlig, at NATO opgiver enhver militæraktivitet i Østeuropa, samt et løfte om at Ukraine aldrig optages i NATO.
- Ingen af de muligheder er på bordet, sagde den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, tidligere i januar i et interview med CNN.
Også NATO har gentagne gange afvist at ville blande sig i andre landes egenbestemmelse, herunder om de ønsker optagelse i alliancen.
Men hvad kræver russerne helt præcist i deres udkast? Få overblikket her:
Rusland og NATO skal have en relation ud fra principper om samarbejde samt lige og udelelig sikkerhed. De skal ikke styrke egen sikkerhed på den anden parts bekostning. Alle internationale tvister skal løses fredeligt, og parterne skal afstå fra magtanvendelse. De skal ikke skabe situationer, som kan udgøre eller anses som en sikkerhedstrussel for den anden part.
Parterne skal løbende udveksle vurderinger af aktuelle trusler og sikkerhedsudfordringer og informere hinanden om militærøvelser og -manøvrer. Der skal etableres telefonhotlines til nødsituationer, og i tilfælde af stridigheder skal parterne benytte bilaterale eller multilaterale konsultationer.
Parterne genbekræfter, at de ikke anser hinanden som modstandere. De skal fastholde dialog og handlinger, der har til formål at forhindre hændelser på åbent hav (primært i Østersø- og Sortehavs-regionerne).
Rusland og alle lande, der var medlem af NATO før 27. maj 1997, må ikke indsætte militære styrker og våben i nogen andre lande i Europa, udover styrker udsendt inden den dato. I ekstraordinære tilfælde kan det ske med godkendelse fra alle parter.
Parterne må ikke indsætte mellem- og kortdistancemissiler på jorden i områder, der giver dem mulighed for at nå den anden parts territorium.
Alle medlemslande i NATO forpligter sig selv til at afstå fra enhver yderligere udvidelse af NATO, herunder optagelse af Ukraine eller andre stater.
NATO-lande må ikke gennemføre nogen militæraktiviteter i Ukraine eller i andre lande i Østeuropa, det sydlige Kaukasus eller Centralasien. For at undgå hændelser må Rusland og NATO-landene ikke gennemføre militærøvelser og -aktiviteter over brigadeniveau i en aftalt zone på grænserne mellem Rusland, lande i militæralliance med Rusland samt NATO-lande.
Denne aftale må ikke påvirke og må ikke tolkes som havende indvirkning på, at FN's Sikkerhedsråd har det primære ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed, eller på rettighederne og forpligtelserne i De Forenede Nationers Pagt.
Aftalen skal træde i kraft fra den dato, der er indgivet et ratificeret samtykke til at efterleve den. Alle parter i denne aftale kan træde ud af den ved at give passende meddelelse til depositaren, hvorved den ophører for parten 30 dage senere.
USA og Rusland skal samarbejde ud fra principperne om udelelig, lige og uformindsket sikkerhed. Ingen af landene skal derfor foretage handlinger eller deltage i aktiviteter, der påvirker sikkerheden for den anden part.
Parterne skal søge at sikre, at alle internationale organisationer, militæralliancer og koalitioner, som mindst en af parterne er en del af, følger principperne i De Forenede Nationers Pagt.
Parterne må ikke bruge andre staters territorier med henblik på at forberede eller udføre et væbnet angreb mod den anden part eller andre handlinger, der påvirker den anden parts centrale sikkerhedsinteresser.
USA forpligter sig til at forhindre yderligere udvidelse af NATO mod øst og at nægte tidligere sovjetstater tiltrædelse af alliancen. Derudover må USA ikke etablere militærbaser i tidligere sovjetstater, som ikke er medlemmer NATO, bruge deres infrastruktur til militære aktiviteter eller udvikle direkte militært samarbejde med dem.
Parterne må ikke indsætte væbnede styrker i områder, hvor det kan opfattes som en trussel mode den anden part. De skal afholde sig fra at flyve bombefly og at indsætte krigsskibe i områder, hvorfra de kan angribe mål på den anden parts territorium.
Parterne forpligter sig til ikke fra jorden at affyre mellem- og kortdistancemissiler uden for deres nationale territorier, hvorfra sådanne våben kan angribe mål på den anden parts nationale territorium.
Parterne skal afstå fra at placere atomvåben uden for deres nationale territorier og returnere atomvåben, som allerede er placeret der. Parterne skal skille sig af med al eksisterende infrastruktur til at afsende atomvåben uden for deres nationale territorier og må ikke gennemføre øvelser, som omfatter scenarier med brug af atomvåben.
Traktaten skal træde i kraft fra den dato, hvor man modtager den sidste skriftlige meddelelse om, at begge parter har gennemført de nødvendige procedurer.
