Russisk oberst rasler med sablen og taler om størrelsen på atombomber
Mens frygten for en russisk invasion af Ukraine tager til, er tonen i Ruslands regimevenlige aviser skærpet. Der skrives åbent om krig med NATO.
Hvor langt er Vladimir Putin villig til at gå i Ukraine-konflikten?
Det er et spørgsmål, som det næppe er ret mange andre end Ruslands præsident selv, der kan svare på.
Lige nu er store russiske hærstyrker opmarcheret nær grænsen til nabolandet Ukraine, mens Rusland gør klar til en stor militærøvelse sammen med Hviderusland, der også grænser op til Ukraine.
Frygten for krig har fået massiv medieomtale i Ukraine, Vesteuropa og USA, mens de regimevenlige aviser i Moskva de seneste dage mere har beskæftiget sig med muligheden for krig.
Og det er ikke længere kun blodtørstige tabloidjournalister med hang til dramatiske overskrifter, der fører pennen.
En trussel mod den vestlige civilisation
For eksempel bringer kulturavisen Literaturnaja Gazeta i denne uge et interview med den russiske militærekspert Konstantin Sivkov, der lufter muligheden for brug af atomvåben, hvis Rusland skulle komme i krig med NATO.
- Det er faktisk muligt at foretage handlinger, som skaber en dødelig trussel mod den vestlige civilisation. Dette er selvfølgelig et meget ekstraordinært og ikke ønskværdigt træk, men det bør heller ikke udelukkes, siger Konstantin Sivkov til avisen og uddyber:
- For at løse problemet er det nødvendigt at producere flere sprænghoveder på mange megaton til en helt ny type af undersøiske våben, lyder det fra obersten.
Han fortæller, at Rusland efter hans mening bør satse på en ny type undervandsdrone, der kan bevæbnes med atomvåben, samt missilsystemet Sarmat, der kan ramme USA med enormt store atombomber.
- Vi taler om sprænghoveder på 60, 70, 100 megatons eller mere, siger Konstantin Sivkov.
Til sammenligning var den største atombombe, der nogensinde er detoneret - Tzar Bomba - på 50 megatons og 3333 gange kraftigere end bomben over Hiroshima.
Og Konstantin Sivkov kender formentlig en hel del til det tekniske omkring bombestørrelser.
Han har rang af oberst i Ruslands militær og er ansat som vicepræsident hos Ruslands Akademi for Missil og Artillerividenskab, der er oprettet af Vladimir Putin.
Obersten lufter også en plan for at bruge atomvåbnene mod den slumrende supervulkan under den amerikanske nationalpark Yellowstone.
- Med ét, to, eller så mange man nu behøver, kan man angribe Yellowstone eller forkastningerne ved den amerikanske stillehavskyst. Sådanne punkter er kendt af militæret, siger Konstantin Sivkov til Literaturnaya Gazeta.
Tsunamier og radioaktive ødemarker
Han har også en idé om, hvordan USA's østkyst og Vesteuropa kan rammes, så det radioaktive nedfald ikke bliver så slemt for de overlevende.
- Det er muligt at skabe en dødelig tsunami ud for USA's kyst ved at detonere en bombe på stor dybde, der skaber en bølge på flere hundrede meters højde, som skyller alt væk på sin vej. Bølgen kan også rettes mod Europa, siger Konstantin Sivkov.
Lyn-analyse
Rusland er en stormagt, der har en følelse af geostrategisk sårbarhed. USA og NATO er militært til stede lige ovre på den anden side af grænsen, og det bryder styret her i Moskva sig ikke om. USA ligger til gengæld i ro og fred ovre på den anden side af Atlanterhavet. Derfor kan nogle måske godt tænke sig at lade amerikanerne smage deres egen medicin og give dem et billede af, hvad der vil ske, hvis krigen rammer det amerikanske fastland. Hvordan var det nu for eksempel, at USA reagerede, da Sovjetunionen i sin tid ville opstille atommissiler på Cuba, spørger de.
Konstantin Sivkov udtaler sig til avisen som militæranalytiker, og om hans holdninger deles længere oppe i systemet, kan vi kun gisne om.
Hvis Konstantin Sivkovs arbejdsgiver var utilfreds med snakken om atomkrig, var han muligvis blevet bremset efter sine udtalelser i december 2021.
Her sagde han til tv-kanalen Russia Today, at Rusland har atomvåben nok til at eliminere Europa og gøre Tyskland til en radioaktiv ødemark.
Udtalelsen i december kom, fordi Tyskland ifølge obersten provokerede Rusland ved at købe kampfly, der i krigstilfælde kan udrustes med amerikanske atomvåben.
I det seneste interview siger obersten, at NATO truer Rusland, fordi forsvarsalliancen støtter regeringen i Ukraine.
Kræftsvulsten
Ukraine håber på medlemskab af NATO, har modtaget amerikanske våben og deltaget i øvelser med alliancens soldater på ukrainsk jord.
Nu ønsker Rusland, at NATO udsteder en garanti for, at Ukraine ikke indlemmes i alliancen.
Hvis ikke det sker, tror Konstantin Sivkov, at konflikten kan blive "super alvorlig".
- Som ventet har Vesten ikke lyttet til Rusland på nuværende tidspunkt. Vores land er i en situation, hvor ekstraordinære skridt bør tages. For hvis vi ikke tager dem, vil vores "partnere" måske beslutte, at de kan tørre deres fødder i Rusland, siger Konstantin Sivkov, der forudser to scenarier.
- Vi må enten overgive os til Vesten eller tage meget barske skridt, der kan ende i en super alvorlig konflikt, der rækker langt ud over de sædvanlige sanktioner. Der er efter min mening ingen mellemvej, siger han.
Oberst Konstantin Sivkov er ikke den eneste russer, der rasler med sablen i landets aviser.
En af Vladimir Putins rådgivere viftede sågar med skalpellen 18. januar.
- NATO er en kræftsygdom, og metastaserne spreder sig, sagde rådgiveren Sergej Karaganov til avisen Argumienty i Fakty, der ejes af bystyret i Moskva.
Til at illustrere hans påstand bringer avisen et kort over forsvarsalliancens udvidelser siden Berlinmurens fald, inklusive et fiktivt fremtidsscenarie, hvor Georgien, Montenegro, Nordmakedonien, Ukraine, Finland og Sverige er blevet medlemmer af NATO.
- For at overleve må NATO konstant ægge til konfrontation. Kirurgi kan blive livsfarligt for subkontinentet. Derfor er det først nødvendigt at begrænse sygdommens territorium, og så må vi se, siger Sergej Karaganov.
Fra Nazityskland til NATO
Ifølge Sergej Karaganov er det forhåbentlig stadig muligt at undgå en krig, men hvis den kommer, siger han, at Rusland er parat.
- Jeg kan kun sige, at vi har våbensystemer, der kan true USA's mulighed for at overleve ganske alvorligt. Vi har også andre våben i reserve, såsom et tiltagende militært og politisk samarbejde med Kina, hvilket kan blive et mareridt for Washington, siger Sergej Karaganov og tilføjer, at Rusland og Kina kan ødelægge de vestlige samfunds økonomier med cyberangreb.
Sergej Karaganov understreger dog over for avisen, at Rusland ikke ønsker en krig.
- Rusland ønsker blot at forebygge det. At forebygge en gentagelse af 22. juni 1941 i en ny version, siger Sergej Karaganov og hentyder til Nazitysklands overfald på Rusland under Anden Verdenskrig.
Rådgiveren afviser, at de russiske hærstyrker på grænsen til Ukraine er på vej til at invadere nabolandet.
- Jeg er sikker på, at en erobring af Ukraine ikke er inkluderet i vores militære planer. Hvis ikke for andet så af den grund, at det vil være et worst case-scenarie at erobre et land, der er kastreret økonomisk, moralsk og intellektuelt, og som har en ødelagt infrastruktur og en forbitret befolkning, siger Sergej Karaganov til avisen.
Forberedelse til krig?
Avisartiklerne med det eksotiske forslag om tsunamier fra atombomber og den medicinske diagnose af NATO er blot de seneste i en lang række, hvor styret forsøger at forberede befolkningen på krig.
Det mener den russiske redaktør og journalist Dmitri A. Muratov, der modtog Nobels Fredspris i 2021.
- Myndighederne sælger aktivt idéen om krig, sagde Dmitri A. Muratov i sin tale, da han modtog prisen.
- Folk er ved at vænne sig til tanken om, at det er tilladeligt, lød det fra ham.
Der findes dog også russiske kommentatorer, der mener, at diplomatiet måske stadig har en chance.
En af dem hedder Igor Yurgens. Han er økonom og tidligere rådgiver for Ruslands forhenværende præsident og premierminister Dmitrij Medvedev.
- Hvad så, skal vi forberede os på krig? skriver han i en klumme i avisen Argumienty i Fakty.
Igor Yurgens tror det ikke selv.
- Efter min mening bør de to mindst sandsynlige scenarier udelukkes. NATO kommer ikke til at give garantier om, at alliancen ikke vil ekspandere, og Rusland kommer ikke til at starte en krig i Ukraine, skriver han.
Putins mulige mål
Igor Yurgens tror til gengæld, at Rusland er på vej til officielt at anerkende de områder, som russiske separatister har besat i Østukraine.
Desuden skriver han, at Rusland vil benytte lejligheden til at placere russiske våben i Cuba og Venezuela samt rykke tættere på Kina for at udfordre USA i Stillehavsområdet.
Og så tror Igor Yurgens, at der måske bliver indgået aftaler om, at der ikke må opstilles mellem- og kortrækkende atommissiler i Europa.
Lyn-analyse
I Moskva, hvor jeg befinder mig, er det folks opfattelse, at Vesten er ved at lokke Rusland ind i en krig, men det er ikke noget, der optager folk ret meget. I russisk tv beskæftiger man sig med Ukraine og taler om mulige provokationer fra ukrainsk side. Der er ikke en stemning af, at Rusland skal gå i krig, men man forbereder befolkningen på, at der kan komme provokationer, og at landet kan blive lokket ud i en krig. Det kan skyldes, at en invasion af Østukraine kan være svær at sælge til befolkningen. Hvis Ruslands militær derimod reagerer på en eller anden konkret episode, er det nemmere.
Mens eksperter og analytikere også i Rusland har forskellige bud på, hvad der bliver Vladimir Putins næste træk, gør de russiske soldater klar til den kommende store øvelse nær Hvideruslands grænse mod Ukraine.
Øvelsen begynder ifølge de russiske myndigheder i februar og vil finde sted i såvel Hviderusland som langs grænsen til Ukraine.
Er det bare propaganda?
Men faktisk er det slet ikke de russiske soldater, vi her i Vesten bør bekymre os om.
Det sagde en talskvinde for Ruslands udenrigsministerium torsdag.
- Vestlige og ukrainske medier og embedsmænd har i stigende grad spredt rygter om Ruslands forestående invasion af Ukraine. Det er sådan, de formulerer det. Vi er sikre på, at dette korstog har til formål at skabe en dækhistorie, der skal dække over deres egne provokationer på en stor skala, siger talskvinden Maria Zakharova til nyhedsbureauet TASS.
Hun tilføjer, at krigsrygterne kan få "de mest tragiske konsekvenser for den regionale og globale sikkerhed".
Men hvor langt Vladimir Putin er villig til at gå, er det formentlig stadig kun Vladimir Putin, der ved.
