Rusland er klar til at angribe Ukraine med "meget kort varsel", advarer Blinken
USA's udenrigsminister skal fredag mødes med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, for at deeskalere krisen ved den ukrainske grænse.
USA’s udenrigsminister Antony Blinken er onsdag i Kiev for at diskutere konflikten mellem Rusland og Vesten med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij.
Russerne har opmarcheret flere end 100.000 tropper på grænsen til Ukraine, og det har fået Vesten til at frygte, at Rusland planlægger en militær offensiv i landet.
Og ifølge den amerikanske udenrigsminister er Rusland klar til at angribe Ukraine med "meget kort varsel". Det sagde han på et pressemøde i den ukrainske hovedstad.
Det skriver New York Times.
Blinken advarede samtidig russerne om "konfrontation og konsekvenser", hvis Rusland invaderer nabolandet mod vest.
Lover materiel støtte
Blinken tilføjede, at præsident Putin har planer om at sende yderligere tropper til grænseområdet:
- Vi ved, der er planer om yderligere at øge styrken med meget kort varsel. Det giver præsident Putin mulighed for at foretage yderligere aggressiv handling mod Ukraine.
Blinken lovede desuden Ukraine "yderligere materiel" støtte, hvis Rusland angriber Ukraine.
- Jeg håber, at det ikke sker, men skulle det komme dertil, så vil vi handle kraftfuldt og på koordineret vis for at påføre Rusland disse konsekvenser, lød det fra udenrigsministeren.
Drop hysteriet
Onsdag skriver den russiske ambassade i USA på Facebook, at de vestlige lande ikke skal frygte en russisk invasion af Ukraine. Rusland opfordrer samtidig til, at Vesten stopper hysteriet.
- Rusland kommer ikke til at angribe nogen. Øvelsen med at flytte tropper på vores egen jord er vores ret. Vi opfordrer til at stoppe hysteriet og ikke forværre spændingerne omkring problemet i Donbass-regionen (et område i det østlige Ukraine, der er besat af prorussiske separatister, red.).
Udenrigsminister Blinkens besøg i Ukraine finder sted to dage før, han skal mødes med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, i Geneve i Schweiz.
Mødet er blevet en realitet, selvom den russiske udenrigsminister tirsdag sagde, at der ikke vil blive ført yderligere forhandlinger, før Vesten har reageret på Ruslands krav.
Ruslands krav
Rusland kræver en garanti for, at Ukraine og Georgien ikke bliver optaget i den vestlige forsvarsalliance NATO.
Derudover kræver Rusland, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af NATO.
Begge krav er gentagne gange blevet afvist af de vestlige lande.
Kuldsejlede forhandlinger
De nye forsøg på at deeskalere den ophedede konflikt kommer efter sidste uges kuldsejlede forhandlinger mellem Rusland, NATO, USA og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
Også her sagde den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, at Rusland ingen intentioner har om at invadere Ukraine.
Men Ryabkov efterlyste samtidig et snarligt gennembrud og kompromiser fra Vestens side.
- Hvis ikke det sker, vil det være en fejl af NATO og skade dets egen sikkerhed, sagde Sergei Ryabkov ifølge Reuters, og tilføjede, at amerikanerne ikke skal undervurdere risikoen for en konfrontation.
USA har sammen med resten af Vesten varslet alvorlige konsekvenser og fuld støtte til Ukraine i tilfælde af en russisk invasion.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine
Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.
Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.
Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.