Konflikten om Ukraine

Kofod er i Ukraine for at sende et "stærkt symbolsk signal"

Rusland har mobiliseret sine styrker ved grænsen til Ukraine, og Vesten frygter en russisk invasion af nabolandet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er taget til Ukraine for at vise Danmarks støtte til landet i konflikten med Rusland.

Rusland har mobiliseret omkring 100.000 soldater tæt på den ukrainske grænse, hvilket har skabt frygt i Vesten for en invasion.

Formålet med besøget er at vise Danmarks støtte til landet i en situation, man ser med stor alvor på.

Det fortæller TV 2s sikkerhedspolitiske korrespondent, Lotte Mejlhede, fra Dnipro i det østlige Ukraine.

- Det er for at sende et stærkt symbolsk signal, men også for med egne øjne at se, hvad der foregår. Området her er et hotspot, hvor der har været masser af kampe mellem de prorussiske separatister og den ukrainske hær. En del af de landsbyer, der ligger tæt på kontaktlinjen, er fuldstændig smadret, fortæller Lotte Mejlhede.

Det er kun knap en måned siden, at forsvarsminister Trine Bramsen besøgte Ukraine for at vise sin solidaritet med landet.

Civile øver invasion

TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt befinder sig i Ukraines hovedstad, Kiev, hvor indbyggerne taler om konflikten mellem Rusland og Ukraine.

- Stemningen er overraskende nok, som den plejer her i Kiev, men når man kratter lidt i overfladen, kan man godt mærke, at folk taler om den opmarchering af de mange russiske soldater ved grænsen, siger Claus Borg Reinholdt.

Sammen med fotograf Anders Albjerg besøgte TV 2s korrespondent lørdag en gruppe civilister, som har meldt sig under det ukrainske militærs faner.

- De øvede en mulig invasion af Ukraine, så det er naturligvis noget, mange ukrainere taler om, siger Claus Borg Reinholdt.

Ruslands krav

I løbet af ugen har en russisk delegation af topembedsmænd været på rundrejse i Europa, hvor de har holdt møder med USA, NATO og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at afværge en militær konfrontation.

Problemets kerne er, at Ruslands præsident, Putin, er utilfreds med NATOs udvidelse mod øst. Han kræver en garanti for, at hverken Ukraine eller Georgien bliver optaget i forsvarsalliancen.

Et krav, der adskillige gange er blevet skudt ned af de vestlige lande.

Desuden kræver Rusland, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af forsvarsalliancen.

Perspektiv

Konflikten mellem Rusland og Ukraine

Ukrainske soldater ved den russiske grænse i Kharkiv-regionen, 4. april 2014.

Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.

Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.

Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.

Kort viser russiske troppers opmarchering

Efter et møde mandag med USA sagde den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, at Rusland ingen intentioner har om at invadere nabolandet mod vest.

Men samtidig understregede viceudenrigsministeren, at amerikanerne ikke skal undervurdere risikoen for konfrontation. Ryabkov efterlyste et snarligt gennembrud og kompromiser fra Vestens side.

- Hvis ikke det sker, vil det være en fejl af NATO og skade dets egen sikkerhed, sagde Sergei Ryabkov ifølge Reuters.

Avisen New York Times har med hjælp fra militæreksperter lavet et kort, der viser de russiske troppers opmarchering langs Ukraines grænser.

Af kortet fremgår det, at russiske landtropper, kampvogne og pansrede køretøjer har taget opstilling øst, syd og nord for Ukraines grænser – og har dermed stort set omringet Ukraine.

Og det bekymrer studielektor Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.

- Kortet viser med al tydelighed, at russerne har den nødvendige kapacitet til en militær intervention i Ukraine. Om det kommer til at ske, ved jeg ikke, men kapaciteten er til stede, siger Claus Mathiesen til TV 2.

Ramt af cyberangreb

Jeppe Kofod besøger Ukraine få dage efter, at flere af landets ministeriers hjemmesider blev ramt af et cyberangreb.

Adskillige computersystemer i flere styrelser i den ukrainske regering er blevet inficeret med skadelig software. Microsoft opdagede angrebet i torsdags, hvor 70 af regeringens hjemmesider kortvarigt blev lagt ned.

Ukraine mener, at en hackergruppe med tilknytning til Hviderusland, der er en tæt allieret af Rusland, står bag angrebet.