Udland

225 har mistet livet under voldelige sammenstød i Kasakhstan

Tal for døde under uro i Kasakhstan bekræfter, at volden er den dødeligste i landets postsovjetiske historie.

225 personer er døde i forbindelse med optøjer i Kasakhstan over de seneste to uger.

Det oplyser Serik Sjalabajev, chef for retsforfølgelse ved anklagerkontoret, ved en orientering lørdag.

For en uge siden blev dødstallet opgjort til 164 mennesker.

Af de 225 døde er de fleste demonstranter, som har protesteret mod regeringen. Af de 225 er 19 fra politiet eller sikkerhedsstyrker.

De øvrige døde er civile og "væbnede banditter", oplyser Sjalabajev. Han giver ikke et præcist tal for fordelingen.

Men tallene for antallet af døde bekræfter, at volden over de to uger er den dødeligste i landets postsovjetiske historie.

Priser på brændstof var katalysator

De voldelige protester begyndte i det olieproducerende centralasiatiske land tidligt på måneden, da priserne på brændstof tog et stort hop.

Og protesterne fortsatte, selv om regeringen undervejs genindførte et prisloft over brændstof. En mere generel utilfredshed over det autoritative styre havde bredt sig.

Undervejs bad Kasakhstans præsident, Kasym-Jomart Tokajev, om hjælp fra sine naboer. Og Rusland svarede ved at sende tropper til landet for at hjælpe med at genskabe ro i landet.

De begyndte tidligere på ugen at trække sig ud af landet igen.

Præsidenten har mødt international kritik for sin hårdhændede håndtering af demonstranterne. Han har blandt andet givet ordre til sikkerhedsstyrker om at skyde uden advarsel i forbindelse med uroen.

Klager om tortur

Der har også været klager om tæsk og tortur mod dem, som er blevet anholdt under optøjerne. Lørdag har Tokajev beordret politiet til at stoppe med at mishandle de anholdte.

Han har samtidig bedt anklagere om at være overbærende med de anholdte, som ikke har begået grov kriminalitet.

Kasakhstan er en tidligere sovjetrepublik, der blev selvstændig i 1991.

Det er verdens niendestørste land med et areal på over 2,7 millioner kvadratkilometer. Store dele af landet udgøres af ubeboelige områder i form af tørre sletter, buskstepper og græsstepper.