Sverige sender soldater på gaderne på Gotland – frygter konflikt med Rusland
Oprustningen sker samtidig med, at russerne holder møder med Vesten for at afværge en militær konfrontation ved grænsen til Ukraine.
Svenske indbyggere på øen Gotland er torsdag vågnet op til patruljerende soldater i gaden.
Sverige har nemlig valgt at øge sine synlige militære aktiviteter på øen, oplyser generalløjtnant Michael Claesson, der er chef for fælles operationer, i en meddelelse torsdag.
Grunden er de øgede spændinger mellem NATO og Rusland, men også, at tre russiske flådefartøjer er blevet set passere gennem Østersøen.
- Det behøver ikke at betyde en øget trussel, men vi tilpasser os altid den nuværende situation, siger Michael Claesson.
- Ekstremt alvorligt
Foruden patruljerende soldater er der blevet indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.
Og hvor nogle aktiviteter er synlige, vil andre aktiviteter ikke være synlige, fortæller Michael Claesson.
- På Gotland vil det helt sikkert kunne ses, men vi fordeler vores ressourcer flere steder end det, siger han og tilføjer, at forsvaret vil operere i luften, til søs, under overfladen og på landjord.
På trods af de forøgede militære aktiviteter vurderer det svenske militær, at der er lav risiko for, at Sverige bliver angrebet.
Alligevel kaldte Michael Claesson sikkerhedssituationen for "ekstremt alvorlig" i et interview med Aftonbladet mandag.
Her fortalte han også, at russiske voldshandlinger mod Sverige ikke kan udelukkes. Samme vurdering gav han torsdag.
Strategisk knudepunkt
Gotland er Sveriges største ø og spiller en vigtig strategisk rolle for NATO.
Det skyldes øens beliggenhed, fortæller studielektor fra Forsvarsakademiet Claus Mathiesen til TV 2.
Han forklarer, at Gotlands placering gør det muligt at bekæmpe fjendtlige fartøjer i sikker afstand fra fastlandet, idet øen ligger cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Derudover er Østersøen af stor betydning for Rusland, da det er deres adgangsvej ud i Atlanterhavet. Men det betyder også, at det er potentielle fjenders indgang.
- Under den kolde krig var det Danmark, der skulle sørge for, at de russiske fartøjer ikke kunne komme ud. I dag er det omvendt. Nu skal russerne sørge for, at der ikke kan komme forstærkninger til de baltiske lande, siger Claus Mathiesen.
Ifølge studielektoren er det dog ikke ensbetydende med, at Ruslands tilstedeværelse i Østersøen er udtryk for noget særligt.
- Lige i den her uge er man nok særlig følsom, siger han og henviser til en række møder, der har fundet sted mellem Rusland og Vesten, om russernes troppeopbygning ved grænsen til Ukraine.
Vil holde Sverige udenfor
Rusland har skræmt Vesten ved at samle tropper langs den ukrainske grænse. Det har nemlig vakt frygt for, at russerne overvejer at invadere Ukraine, selvom Rusland gentagne gange har afvist, at det er tilfældet.
I denne uge er en russisk delegation af topembedsmænd i Europa, hvor de holder møder med USA, NATO og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at afværge en militær konfrontation.
Under møderne har den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, fortalt, at Rusland, foruden Ukraine, er bekymret for, at NATO vil forsøge at få neutrale Sverige og Finland ind i alliancen. Og de har direkte forlangt, at de to lande ikke må blive medlemmer af NATO.
Det skyldes blandt andet, at Sverige og Finland delvist adskiller Rusland fra NATO-landene, og det er Rusland interesseret i at bevare, forklarer Claus Mathiesen.
Den svenske regering har kaldt det russiske krav for uacceptabelt, men har indtil videre lovet, at de forbliver uden for den militære alliance.
Samtidig har NATO og USA tidligere givet udtryk for, at de ikke vil give nogen garantier mod, hvilke lande der fremover kan optages i forsvarsalliancen.