Lippert

Stoltenberg truer med alvorlige konsekvenser for Rusland: - Jeg er dybt bekymret

Truslen fra Rusland er bestemt ikke blevet mindre - og NATO er klar til at handle på det, siger Jens Stoltenberg til TV 2.

- Vi skal støtte Ukraine, og vi skal vise vores militære styrke – og vi er glade for Danmarks støtte og bidrag.

Sådan lyder det fra NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, i programmet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

Meldingen kommer, efter NATO og Rusland onsdag mødtes i Bruxelles til et sikkerhedsmøde om situationen ved den ukrainske grænse.

Rusland har placeret omkring 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, og det har fået NATO til at frygte, at Rusland planlægger en invasion af landet.

- Det er for tidligt at sige, om mødet har gjort spændingerne mindre eller større for en ny militær konflikt i Europa. Men faren er ikke ovre. Der er en massiv russisk militær oprustning, som fortsætter i Ukraine. Det kombineret med en truende retorik fra russernes side, og at Rusland før har anvendt militær magt i Ukraine, gør, at jeg er dybt bekymret, siger Jens Stoltenberg.

NATO klar til at engagere sig militært

Bekymringen gør, at NATO er klar yde et større militært engagement i Ukraine.

- Hvis Rusland bruger militær magt mod Ukraine, så er det en alvorligt strategisk fejlbeslutning af Rusland, og det vil få store og alvorlige konsekvenser - både økonomisk og politisk. Men NATO har også gjort det klart i dag, at vi vil fortsætte med at yde støtte til Ukraine. Vi snakker om træning, opbygning af kapacitet og udstyr, der gør Ukraine i stand til at forsvare sig selv. Selvforsvar er vigtigt for alle lande, hvis Rusland vælger at bruge militær magt igen, siger Jens Stoltenberg.

Ukraine er ikke medlem af NATO, men da det er et naboland til mange af de europæiske NATO-lande, har det høj prioritet for NATO at engagere sig militært. Det står især klart, efter Rusland i 2014 invaderede Krim-halvøen.

- I dag er Ukraine en partner, som vi støtter og hjælper. Men Ukraine er ikke omfattet af NATO's kollektive forsvarsbestemmelse, som bygger på, at et angreb mod et NTO-land er at betragte som et angreb mod alle NATO-lande. En for én, alle for én. Men vi skal støtte Ukraine, og der er det vigtigt, at NATO viser styrke, siger Jens Stoltenberg.

Dansk fregat kan blive sendt til Sortehavet

Det danske bidrag omfatter fire kampfly og en fregat i Baltikum, som rent geografisk er højere oppe i Europa end ved grænsen til Ukraine.

Hvorfor skal fregatten til Baltikum og ikke Sortehavet?

- Det er vigtigt, at vi fjerner ethvert rum for mistanke og tvivl om, hvorvidt NATO kan beskytte alle medlemslande - og det er grunden til, at vi efter 2014, hvor Rusland brugte militær magt mod Ukraine, tilførte en styrkelse af NATO's kollektive forsvar. Vi har øget vores militære nærvær i øst i Sortehavsregionen, men også i Østersøen og Baltikum, siger Jens Stoltenberg og kommer med ros til Danmark:

- Det er godt, at Danmark er en del af det. Den fregat, der er et betydeligt bidrag fra Danmark, kan også sejle i Sortehavsregionen. Det bestemmer NATO. Det afgørende er, at Danmark og andre NATO-lande viser, at vi står sammen, så alle NATO-lande er trygge, siger Jens Stoltenberg.

- Kan man forestille sig scenariet, hvor vi kommer til at sejle tættere på Sortehavet?

- Det er ikke bestemt nøjagtigt, hvor vi vil indsætte de maritime enheder. Det er noget, som NATO vurderer. Vi har allerede en maritim styrke i Sortehavet, fordi der er flere nabolande til Ukraine der, som er medlem af NATO - for eksempel Rumænien og Bulgarien. Det er mest naturligt, at landene opererer der, hvor de hører hjemme.