Konflikten om Ukraine

NATO er den aggressive part, siger Rusland før parternes første møde i årevis

Russerne er på diplomatisk rundrejse i Europa for at løse konflikten ved grænsen til Ukraine.

Onsdag mødes diplomater fra Rusland og NATO i Bruxelles for at diskutere den højspændte situation ved grænsen til Ukraine.

Forholdet mellem parterne er nær nulpunktet, og det er første gang i mere end to år, at Rusland og NATO sætter sig sammen ved et forhandlingsbord.

Mødet kommer på et tidspunkt, hvor Rusland har placeret omkring 100.000 soldater tæt på den ukrainske grænse, hvilket har skabt frygt for en invasion hos NATO og Vesten.

Men ifølge Rusland er NATO den aggressive part i konflikten.

- Vi mener, at NATO udviser aggressiv adfærd. Den er alvorlig, og den kommer hele tiden tættere på vore grænser. Nu har NATO lovet at ville acceptere Ukraine som medlemsland, og vi ser et tættere samarbejde mellem NATO og Ukraine, siger Ruslands ambassadør i Storbritannien, Andrei Kelin.

De russiske krav

Putin sagde i december på sin årlige pressekonference i Moskva, at NATO fem gange siden Den Kolde Krig har ”snydt” Rusland med udvidelse – og at USA nu står på Ruslands dørtrin med sine missiler.

Det har fået den russiske præsident til at stille to krav til Vesten og NATO. For det første kræver Putin, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i NATO bliver droppet.

Desuden kræver Rusland, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af forsvarsalliancen.

Begge krav er blevet skudt ned af de vestlige lande.

Til gengæld har USA sammen med resten af Vesten varslet alvorlige konsekvenser og fuld støtte til Ukraine i tilfælde af en russisk invasion.

Vil skrue tiden tilbage

Rusland ønsker med sine krav at ændre magtforholdet mellem Rusland og NATO i de østeuropæiske lande. Det siger TV 2s korrespondent Uffe Dreesen fra Moskva:

- Rusland forsøger at rulle tiden tilbage til 1997, hvor de baltiske lande, Ungarn, Rumænien, Tjekkiet og andre østbloklande ikke var med i NATO. Selvom det ikke er realistisk, og selvom der ikke er ret mange andre lande i NATO, der er interesseret i at have Ukraine med, så står tilbuddet fra NATO officielt til troende. Og det vil russerne have lavet om på.

Dagens møde kommer kun to dage efter, at den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, mødtes med sin amerikanske kollega, Wendy Sherman, i Genève.

Efter forhandlingerne sagde Rusland, at det er på tide, at NATO forstår alvoren af de krav, Rusland har fremsat. Viceudenrigsminister Ryabkov efterlyste et snarligt gennembrud og kompromiser fra Vestens side.

- Hvis ikke det sker, vil det være en fejl af NATO og skade dets egen sikkerhed, sagde ministeren ifølge Reuters.

Ryabkov tilføjede, at der er basis for en aftale mellem Rusland og USA, men at amerikanerne ikke skal undervurdere risikoen for konfrontation.

Samtidig understregede han, at Rusland ikke har intentioner om at invadere Ukraine.

Perspektiv

Konflikten mellem Rusland og Ukraine

Ukrainske soldater ved den russiske grænse i Kharkiv-regionen, 4. april 2014.

Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.

Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.

Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.

Putin er klar til en invasion

Spørgsmålet er, om man kan stole på russerne, når de siger, at de ikke vil angribe nabolandet mod vest.

Ifølge Uffe Dreesen er der to muligheder:

- Enten har de ingen planer om at invadere, eller også afventer de det rigtige tidspunkt. Putin har gjort det klart, at han vil have nogle indrømmelser fra NATO og Vesten – nu. Vi må regne med, at han er klar til en invasion, som vi så det med eksempelvis Krim.

Det er en uge i diplomatiets tegn. Torsdag mødes russiske diplomater også med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i Wien for at finde en løsning på konflikten mellem Rusland og Vesten.