Konflikten om Ukraine

- Vi må regne med, at Putin er klar til en invasion, siger korrespondent

Efter mandagens møde i Genève sagde Rusland, at man ikke vil angribe Ukraine. Men kan man stole på Putin, eller er det rent bluff?

Rusland har ingen intentioner om at invadere Ukraine.

Sådan lød det mandag fra den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, efter et møde med hans amerikanske kollega, Wendy Sherman, i Genève.

Det skriver BBC.

Rusland har placeret omkring 100.000 soldater tæt på den ukrainske grænse, hvilket har skabt frygt i Vesten for en invasion.

Bluffer Putin?

Spørgsmålet er, om man kan stole på russerne, når de siger, de ikke vil invadere nabolandet mod vest.

Ifølge TV 2s korrespondent Uffe Dreesen, som befinder sig i Moskva, er der to muligheder:

- Enten har de ingen planer om at invadere, eller også afventer de det rigtige tidspunkt. Putin har gjort det klart, at han vil have nogle indrømmelser fra NATO og Vesten – nu. Vi må regne med, at han er klar til en invasion, som vi så det med eksempelvis Krim.

Putin har, ligesom resten af verdens befolkning, set billederne fra Afghanistan, hvor USA og dets allierede flygtede ud af landet, efter Taliban havde taget magten. Og den russiske præsident er ekspert i at udnytte andre nationers svagheder, siger TV 2s korrespondent.

- Det, Putin så i Afghanistan, var direkte pinligt for de vestlige lande – og han har luret svaghedstegnene. Forskellen på Rusland og USA er, at Putin ikke er bange for at bruge væbnet magt. Omvendt har han set flere eksempler på, at Vesten tøver med at sætte militæret ind. Putin ved også udmærket godt, at USA og NATO ikke sender soldater til Ukraine, hvis han invaderer.

Ruslands krav

Efter mødet i Genève sagde Rusland, at det er på tide, at NATO forstår alvoren af de krav, Rusland har fremsat.

Præsident Putin kræver blandt andet, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i NATO bliver droppet.

Desuden kræver Rusland, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af forsvarsalliancen.

Et krav, der på forhånd er blevet skudt ned af de vestlige lande.

USA har sammen med resten af Vesten varslet alvorlige konsekvenser og fuld støtte til Ukraine i tilfælde af en russisk invasion.

NATO vil ikke bøje sig

Efter mandagens møde efterlyste viceudenrigsminister Sergei Ryabkov et snarligt gennembrud og kompromiser fra Vestens side.

- Hvis ikke det sker, vil det være en fejl af NATO og skade dets egen sikkerhed, sagde Sergei Ryabkov ifølge Reuters.

Viceudenrigsministeren siger, at der er basis for en aftale mellem Rusland og USA, men at amerikanerne ikke skal undervurdere risikoen for konfrontation.

Russerne mener, det vil true deres sikkerhed, hvis Ukraine optages i den vestlige forsvarsalliance.

Både USA og NATO har hidtil nægtet at give garantier om, at noget land i verden kategorisk bliver nægtet adgang til samarbejdet.

En holdning, der mandag blev gentaget af USA's viceudenrigsminister.

- Vi stod fast på at affeje de forslag, der ganske enkelt ikke kan accepteres af USA. Vi vil ikke tillade en ændring af NATO’s politik om at have en åben dør, sagde Wendy Sherman efter forhandlingerne i Geneve.

Mandagens møde markerede startskuddet på en uge i diplomatiets tegn. Ud over USA skal den russiske delegation forhandle med NATO og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).