Store forskelle i EU-landenes coronatilgang: - Det er svært at koordinere en fælles politik

Flere lande kræver nu negativ coronatest ved indrejse, selvom det ikke er en del af de fælles EU-regler for coronapasset.

En smittebølge skyller lige nu ind over Europa, efter Omikron-varianten har gjort sit indtog.

Fælles for de fleste EU-lande er, at de i skrivende stund oplever markante stigninger i smittetallene, og dagligt bliver der sat nye smitterekorder.

Alligevel er der stor forskel på, hvor stor en trussel de europæiske lande mener, Omikron-varianten udgør.

Og mens eksempelvis Østrig lukker ned og indfører strenge restriktioner, vil Spanien til at behandle virussen som en influenza.

Straffer ikkevaccinerede

I Østrig er man gået så langt i bestræbelserne på at inddæmme smitten, at man fra tirsdag har valgt at sende både uniformerede og civilklædte betjente på gaden for at sørge for, at landets coronarestriktioner overholdes.

Restriktionerne i Østrig, der er nogle af de strengeste i Europa, omfatter blandt andet, at ikkevaccinerede kun må forlade deres hjem for at arbejde, handle eller dyrke motion.

Fra februar planlægger Østrig at indføre et krav om, at landets borgere skal være vaccineret mod coronavirus. Hvis ikke man er vaccineret, skal det kunne straffes med en bøde på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

Tiltagene er indført for at sætte skub i landets vaccineudrulning, hvor knap 73 procent af befolkningen er færdigvaccineret på nuværende tidspunkt.

Men det er ikke kun østrigerne selv, som bliver ramt af landets coronaregler. Også udlændinge, herunder danske skigæster, kan risikere at skulle i karantæne i 10 dage ved indrejse.

Dette kan kun undgås, hvis man har fået tredje boosterstik, samt en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test eller et bevis på, at man har været smittet inden for de seneste tre måneder.

En ny influenza?

I Spanien vil man derimod til at se på covid-19 med noget mildere øjne.

Mandag meldte Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ud, at landet har tænkt sig at ændre den måde, virussen bliver overvåget på.

Det betyder, at de spanske sundhedsmyndigheder fremover skal behandle covid-19 som en endemisk sygdom – det vil sige en sygdom som for eksempel influenza – i stedet for en pandemi.

Premierministeren begrundede ændringen med, at Omikron-varianten ser ud til at have et mildere forløb, og at dødeligheden er faldet markant.

Det nye overvågningssystem vil ikke blive indført endnu, mens Spanien i skrivende stund går gennem en sjette coronabølge, men den spanske sundhedsminister, Carolina Darias, har allerede debatteret emnet med sine sundhedsministerkolleger i EU. Det skriver blandt andre EU-mediet Euractiv.

Hovedtema ved EU-topmøde

Netop EU-landenes særskilte coronaregler var hovedtema ved et topmøde i Bruxelles 16. december.

Det er meget svært for EU at koordinere en fælles politik

Olivier Rubin, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Selvom der ikke noget nyt i, at de europæiske nationer griber pandemien an på forskellige måder, begyndte de første lande kort før jul at indføre krav om en negativ test – foruden et gyldigt coronapas.

På mødet gav EU-landenes ledere håndslag på, at de europæiske restriktioner bør baseres på objektive kriterier og ikke hæmme rejser mellem EU’s medlemsstater.

Det har dog ikke fået mange af de europæiske nationer til at droppe kravet om en negativ test, hvilket blandt andet gør sig gældende i Norge, Sverige, Finland og Italien.

Det skyldes, at det er op til hvert enkelt EU-land at indføre de restriktioner, som de finder nødvendige. Det fortæller Olivier Rubin, der er professor på RUC og blandt andet forsker i katastrofer og politik.

- Sundhedsområdet er undtaget i EU, og ansvaret ligger primært hos de enkelte lande. Så det er meget svært for EU at koordinere en fælles politik, siger han til TV 2.

National politik fremfor EU-politik

Ifølge Olivier Rubin har en befolkning større tendens til at orientere sig mod den nationale politik fremfor den europæiske.

For selvom landene har indført forskellige strategier, viser undersøgelser, at hovedparten af det enkelte lands befolkning støtter den nationale strategi, siger professoren og henviser blandt andet til HOPE-projektet, som hver uge følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Således viser den seneste rapport fra projektet, at et flertal af danskerne mener, at regeringen har ført den nødvendige politik.

Det er dog ikke i alle europæiske lande, at opbakningen til coronahåndteringen er lige stor.

I weekenden gik tusindvis af demonstranter på gaden for at protestere mod de nye vaccinekrav, som mange lande er i gang med eller overvejer at indføre.

Alene i Frankrig var over 100.000 mødt op i lørdags for demonstrere mod et nyt lovudkast, der i realiteten vil forbyde ikkevaccinerede at deltage i det offentlige liv. Det skriver BBC.

Og i Tyskland krævede demonstranter et stop mod de restriktioner, der ligeledes er blevet indført mod den del af befolkningen, som ikke er vaccineret. På flere offentlige steder i Tyskland er det nemlig allerede et krav, at man kan bevise, at man er vaccineret for at kunne komme ind.