USA og NATO har lave forventninger til forhandlinger med "aggressoren" Rusland
Reelle fremskridt har trange kår, når Rusland holder Ukraine i et jerngreb med 100.000 soldater, siger USA's udenrigsminister.
USA og NATO har ikke de store forventninger til at finde en løsning på den højspændte situation i Ukraine, når de i de kommende dage skal forhandle med Rusland.
Det er de to landes viceudenrigsministre, Wendy Sherman og Sergei Ryabkov, som står i spidsen for forhandlingerne i Geneve i Schweiz.
Parterne mødes på et tidspunkt, hvor Rusland har placeret omkring 100.000 soldater tæt på den ukrainske grænse.
Det har skabt frygt for en invasion af nabolandet – og derfor håber USA, at forhandlingerne kan være med til at nedtrappe konflikten.
- Vi lytter til deres bekymringer og omvendt, og så ser vi, om der er basis for fremskridt. Men reelle fremskridt har trange kår, når optrapningen fortsætter, og når Rusland holder Ukraine i et jerngreb med 100.000 tropper tæt på grænsen – som hurtigt kan fordobles, sagde USA’s udenrigsminister Antony Blinken inden mødet.
NATO holder døren åben for Ukraine
Samtidig har NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, mandag understreget, at forsvarsalliancen aldrig vil gå på kompromis med alliancens politik om at holde dørene åbne for nye medlemslande.
- Vi vil hjælpe Ukraine frem mod et NATO-medlemskab, fastslår Stoltenberg.
Den norske generalsekretær gentager, at det vil have meget store omkostninger for Rusland, hvis landet invaderer Ukraine.
Den ukrainske viceudenrigsminister, Olha Stefanishina, kritiserer samtidig Rusland for at være "aggressor":
- Vi bør alle indse, at Ruslands krav til de allierede ikke kan opfattes som en forhandlingsposition. Aggressoren er ikke i en position til at stille krav ved forhandlingsbordet, før russiske kampvogne er væk fra Ukraines grænse.
Putins uacceptable krav
Forud for møderne i Geneve har Rusland afleveret et ultimatum til NATO og de vestlige lande.
Præsident Putin kræver blandt andet, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i NATO bliver droppet.
Desuden kræver Rusland, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken og som nu er en del af forsvarsalliancen.
Et krav, der på forhånd er blevet skudt ned af de vestlige lande. Det fortæller sikkerhedspolitisk korrespondent for Berlingske, Kristian Mouritzen, til TV 2.
- Det er fuldstændig uacceptabelt for NATO, og fredags mødtes udenrigsministrene og blev enige om, at det ikke bliver en del af forhandlingerne med Rusland, siger Kristian Mouritzen.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine
Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.
Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.
Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.
Truer med konsekvenser
Biden og Putin har de seneste par måneder flere gange diskuteret situationen omkring Ukraine.
Præsident Biden har truet Putin med alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer Ukraine. Det vides ikke, hvilke konsekvenser der er tale om, men der har været spekuleret i, at man vil udelukke Rusland fra globale elektroniske betalingssystemer, skriver The Guardian.
Desuden har EU truet med at indføre en række stramme sanktioner over for Rusland, hvis landets kamptropper krydser grænsen til Ukraine.