Udland

Silvio Berlusconi drømmer stort - vil være Italiens næste præsident

Spørgsmålet er, om den kontroversielle rigmand kan ryste skandaler og bunga-bunga-fester med unge piger af sig.

Folk tæt på Silvio Berlusconi siger, at han bruger al sin vågne tid på at forberede et veltilrettelagt charmeoffensiv, der skal kunne gøre ham til Italiens næste præsident. Landets højeste, mest agtværdige og prestigiøse embede.

Berlusconi er tidligere premierminister, leder af partiet Forza Italia og en af Italiens rigeste forretningsmænd.

Han har i flere omgange fra 1994 til 2011 ledet skiftende regeringer, og har været ved magten i sammenlagt ti år. Han har været et kæmpe forbillede og et stort idol for mange - og et levende mareridt for mange andre. En figur der har delt landet og været enten elsket eller hadet af vælgerne.

Det er mange år siden, man troede, hans politiske liv var slut, selvom han ofte er blevet sammenlignet med en kat, der som bekendt har ni liv. De ni liv er brugt for længst, men han er tilbage endnu engang

Berlusconi har mødt mange forhindringer på sin vej, men har haft en enestående evne til at komme op til overfladen igen, hver gang han er blevet ramt af retssager, sexskandaler, mafia-anklager, skilsmisser og interessekonflikter.

Skrøbeligt helbred

Nu er han 85 år. Han har et meget skrøbeligt heldbred, og flere dommere venter på ham i retssale rundt om i Italien, hvor der stadig kører sager imod ham. Allerede her i slutningen af januar er nye høringer under opsejling i diverse korruptionssager.

Berlusconi tror ifølge venner og partifæller, at han har fine chancer for at blive præsident. Omkring nytår talte parlamentarikeren Vittorio Sgarbi ifølge nyhedsbureauet AdnKronos med ham. Han kunne meddele, at den aldrende politiker er helt overbevist om, at det nok skal lykkes.

Berlusconi har også altid været meget optimistisk omkring udsigten til egen succes, så det er helt i tråd med, hvad man kan forvente.

I Italien har præsidenten ikke en politisk rolle som i USA eller i Frankrig. Han er grundlovens vogter og en slags overdommer, som kan gribe ind, hvis noget går imod grundlæggende værdier, principper eller er forfatningsstridigt. Og så skal han udpege ministre, styre regeringsdannelser og har beføjelse til at opløse parlamentet.

Der er tradition for, at det er en ældre mand af høj moral, der har udvist en upåklagelig adfærd gennem livet, har ædle værdier, en højt udviklet diplomatisk sans, er upartisk på trods af en eventuel politisk fortid, og som ikke har personlige, økonomiske interesser at tilgodese.

Når man tager alt dette i betragtning, er det helt objektivt set meget vanskeligt at se lige netop Berlusconi i den rolle. Den nuværende præsident Sergio Mattarella er ud af en familie af jurister og antimafia-dommere fra Sicilien. Hans bror blev dræbt på grufuld vis af organiserede kriminelle i Palermo, hvor han kæmpede for staten og legitimitet i samfundet og endte med at ofre sit liv for denne værdikamp.

Bunga bunga-fester

Berlusconi har været en succesrig forretningsmand med et stort medieimperium, byggevirksomheder, mange koner og kærester. Noget lidt andet. Han har efter sin sidste skilsmisse haft travlt med at holde såkaldte bunga bunga-fester med helt unge piger i sin store villa udenfor Milano, han er blevet idømt fire års fængsel for skattesvindel ved højesteret, han er mistænkt for at have forbindelser til mafiaen, han har mange venner og bekendte, der har fået høje fængselsstraffe for korruption. Listen er lang af meget lidt "præsidentielle kvaliteter”.

Straffen han fik for at have snydt staten for 45 millioner euro i skat i 2016 afsonede han ved samfundstjeneste på et plejehjem, der hed “Den hellige Familie”, hvor han var besøgsven for ældre demente. Han fik ved samme sag en tillægsstraf, som fratog ham muligheden for at bestride et offentligt erhverv i seks år. De udløb sidste år.

Så ud over de moralske og etiske overvejelser, der kan opstå i forbindelse med vurderingen af hans eventuelle kandidatur, er der kun én helt oplagt og åbenlys forhindring for, at Berlusconis præsidentdrømme kan gå i opfyldelse. Den altoverskyggende interessekonflikt der ville opstå, hvis han som upartisk og uafhængig leder af Italien samtidig skulle passe sine millionforretninger.

Valget af præsident hvert syvende år i Italien foregår ved hemmelig afstemning i parlamentet. Hvis partierne på højrefløjen står sammen om at præsentere Berlusconi, har man regnet ud, at han kan være cirka 50 stemmer fra et flertal. Flere end nogen anden lige nu.

Men det er meget usikkert, om alle vil stå ved løftet om at stemme på ham, også selv om han som før i tiden måske vil prøve at købe sig stemmer. Og det vil ligeledes være usikkert, om nogen fra de andre partier vil overveje at give en stemme til så kontroversiel en figur. Han er ikke en kandidat, der på nogen måde dufter af kompromis, og eksponenter fra venstrefløjen har sagt, at hvis det skulle ske, at han vandt, ville regeringen falde øjeblikkeligt. Berlusconi selv har sagt, at hvis han ikke får lov at stille op, vil han trække sit parti Forza Italias støtte til den store samlingsregering, som Mario Draghi lige nu sidder i spidsen for.

Der er nemlig usædvanligt meget på spil lige netop ved dette præsidentvalg. Draghi er den oplagte mand til både premierministerposten og præsidentembedet. Hvis han vælger at rykke over i præsidentpaladset, vil han formentlig kunne samle flertal, men der er stor fare for, at regeringen i givet fald ikke ville overleve.

Og kan Italien tåle et nyvalg lige nu, midt i pandemien og midt i en tid, hvor et kæmpe milliardbeløb fra EU skal hjælpe landet på fode igen? Et gigantisk projekt, der kræver stabil ledelse, reformer, en ulastelig og kompetent håndtering.

Et skrækscenarie

En valgkamp nu, mener mange, ville være et skrækscenarie, og derfor er der så mange muligheder for at presse hinanden, sende trusler i omløb og nedlægge det ene veto efter det andet.

Officielt er der ingen kandidater endnu, men der spekuleres på livet løs. Både Berlusconi og hans nærmeste støtter er helt tændte på tanken om at se ham på den højeste trone. Hans gamle livsdrøm og angiveligt et løfte, han engang har givet sin mor, Mamma Rosa, inden hun gik bort.

Præsidentvalget i Italien begynder 24. januar. Det er usikkert, hvor mange afstemninger, der skal til for at finde en præsident, de forskellige partier kan enes om. De første tre kandidater kræver to tredjedel flertal af stemmerne, derefter går man over til absolut flertal - det vil sige 50 procent af stemmerne plus én.

Tidligere EU-parlamentsformand Antonio Tajani har udtalt, at det ville være ideelt at få Berlusconi som samlende figur i præsidentpaladset.

- Ingen har samme lange erfaring og så gode internationale forbindelser. Blandt andet taler han ofte med både Putin og Biden, siger Tajani, som er et meget trofast medlem af Forza Italia og mener, at en højrefløjsperson vil være den rigtige til posten. Og hvilken er der ingen tvivl om.

Det skriver flere medier, blandt andet dagbladet Il Giornale, som Berlusconi ejer.

Hvis man spørger skeptikere, som for eksempel politisk iagttager, Nane Cantatore, ville Tajani til hver en tid bakke op om sin formand, for ifølge ham er han fanget i en evig taknemmelighedsgæld, som så mange andre, Berlusconi har skaffet indflydelse og økonomisk gevinst igennem årene. Som Cantatore siger:

- Tajani ville helt sikkert også stemme på Berlusconis hund, hvis han blev bedt om det.

Indenfor nogle dage vil det blive tydeligere, hvor realistisk det hele er, når højrefløjspartierne har holdt et stort vigtigt møde om kandidaturet. Indtil da stiger nervøsiteten blandt Berlusconis mange kritikere og “haters”. Søndag udkom det ugentlige magasin “L’Espresso" med en forside, der viser et stort portræt af Silvio B. Og midt på siden står helt kort: LUI NO. Ikke ham.

Inde i bladet kan man læse side op og side ned om alle de skandaler, der er fulgt i kølvandet på den mest omdiskuterede mand i nyere italiensk historie. Efter L’Espressos mening har han aldrig været værdig til at repræsentere landet, til at sidde på den politiske magt samtidig med at han ejede store dele af medierne i landet, blandt andet tre store landsdækkende tv-stationer. Den venstreorienterede presse har været efter ham altid, og fundet det totalt uacceptabelt, at han kunne bruge sin magt på at pleje personlige økonomiske interesser og præge befolkningen med propaganda via sine aviser og fjernsynskanaler.

Deler stadig vandene

Berlusconi selv har gentagne gange klaget over, at det italienske retsvæsen er fuldt af røde dommere, som bare ville have ham ned med nakken og derfor altid anklagede ham for lovovertrædelser i stedet for at anerkende hans store politiske succes.

Forleden blev der holdt en demonstration i det centrale Rom mod Berlusconi som præsidentkandidat og dagbladet "Il Fatto Quotidiano” har lavet en underskriftsindsamling mod ham plus lang række indlæg i avisen.

Manden deler stadig vandene, men han er tilbage i manegen mod alle odds. Hans læger frarådede ham for flere år tilbage at fortsætte med at arbejde efter en større hjerteoperation, han har desuden for relativt nylig haft et slemt covid-forløb og døjer stadig med senfølger. Da han blev udskrevet fra hospitalet, fortalte han, at lægerne aldrig nogensinde før havde haft en patient med så stor en mængde coronavirus i sig.

Han er en ener. Meget kan man beskylde ham for, men ikke for at være den opgivende type. Ej heller for at være kedelig eller almindelig.

Men måske kan man beskylde ham for denne gang at komme til at skyde over målet. Det må den nærmeste fremtid vise.