Ruslands trusler begrundes med 31 år gammelt løfte, som aldrig blev givet
Den højspændte situation ved Ukraine er ifølge Vladimir Putin nødvendig, fordi Vesten er løbet fra en aftale. Eller er de?
Når Vesten og Rusland i disse uger forhandler om at afværge en ny krig i Europa, er en af de mest centrale skikkelser en mand, som slet ikke er en del af de aktuelle forhandlinger.
Hans navn er James Baker.
I dag en 91-årig pensionist i Texas, men inden da en mangeårig diplomat og embedsmand, der for tre årtier siden fungerede som USA's udenrigsminister under afslutningen på Den Kolde Krig.
Centralt i konflikten mellem Vesten og Rusland er nemlig en langvarig diskussion om, hvilke løfter Baker dengang gav russerne, og hvorvidt USA har overholdt dem.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, hævder, at Baker udelukkede en NATO-udvidelse mod øst, og at det er dette brudte løfte, som reelt er årsag til den aktuelle krise, hvor russerne frygtes at stå på tærsklen til en invasion i Ukraine.
Senest henviste Putin på sit årlige pressemøde i december indirekte til aftalen, da han sagde, at NATO fem gange siden Den Kolde Krig har "snydt" Rusland med udvidelser.
Men historiebøgerne fortæller en anden historie.
- I bund og grund er det et latterligt argument, sagde James Baker ifølge New York Times selv i et interview i 2014, kort efter at Rusland havde annekteret Krim-halvøen.
Formulering skulle undgås
Uenigheden om "det brudte løfte" strækker sig helt tilbage til 1990, da der efter Berlinmurens fald blev forhandlet om, hvorvidt det genforenede Tyskland skulle være en del af NATO, som Vesttyskland længe havde været det.
Noget, der vakte bekymring i det daværende Sovjetunionen.
Da James Baker 9. februar 1990 besøgte Moskva, var han derfor opsat på at berolige den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov.
Som det fremgår af tidligere hemmelighedsstemplede udskrifter af deres samtale, garanterede amerikaneren undervejs, at NATO's tropper og "myndighedsområde ikke ville rykke én tomme mod øst".
Hjemme i USA vakte formuleringen bekymring hos Det Nationale Sikkerhedsråd. Det har daværende sovjetrådgiver for den amerikanske præsident og senere udenrigsminister Condoleezza Rice fortalt i forbindelse med en biografi om James Baker.
Ordet "myndighedsområde" kunne nemlig tolkes som om, at stadig kun den vestlige del af det genforende Tyskland var underlagt NATO's fælles forsvar.
- Det Nationale Sikkerhedsråd fik rimelig hurtigt fat på ham (Baker, red.) og forklaret, at formuleringen kunne misforstås, har hun sagt.
Emnet, der forsvandt
Tilsyneladende forstod udenrigsministeren budskabet, for efterfølgende fraveg han formuleringen i samtalerne med russerne.
Ifølge New York Times har James Baker forklaret, at formuleringen blev ændret, og at Gorbatjov var bekendt med det.
- Ikke én eneste gang i de efterfølgende mange måneder rejste han igen spørgsmålet om NATO's udvidelse af sit myndighedsområde mod øst, huskede Baker.
Da den amerikanske udenrigsminister i maj 1990 vendte tilbage til Moskva, havde han en liste med forsikringer med til russerne. Heriblandt at NATO-soldater ikke ville bevæge sig ind i Østtyskland, mens overgangsperioden stod på.
I sidste ende accepterede Gorbatjov en genforeningsaftale, der slet intet nævnte en yderligere udvidelse af NATO.
- Temaet om en NATO-udvidelse blev overhovedet ikke diskuteret, og det blev slet ikke taget op i de år, har Mikhail Gorbatjov selv bekræftet i et interview med Russia Beyond.
Dengang i 1990 havde sovjetiske ledere dog næppe forestillet sig, at det efterfølgende år ville resultere i både opløsningen af Warszawapagten og Sovjetunionens fald.
I aftalens ånd
NATO udvidede for første gang mod øst i 1999, da Tjekkiet, Ungarn og Polen blev optaget i forsvarssamarbejdet.
Fem år senere fulgte de tre tidligere sovjetstater Estland, Letland og Litauen trop sammen med en række lande i Østeuropa.
Hertil kom udvidelser mod Balkan i 2009, 2017 og 2020.
Det er disse i alt fem udvidelser siden 1990, som Putin føler sig snydt af.
Også Gorbatjov er ked af NATO-ekspansionen, selvom han har bekræftet, at der i aftalen fra 1990 ikke fandtes nogen løfter om ikke at udvide mod øst.
- Det er helt sikkert et brud på ånden i det, der blev sagt og forsikret os i 1990, har han udtalt i interviewet med Russia Beyond.
Putins ide?
Historiske dokumenter, mødereferater og hovedpersonerne selv bekræfter altså, at der aldrig blev lavet nogen aftaler om NATO.
Så hvordan er det opstået som et argument for Ruslands aggressioner de seneste år?
Andrius Prochorenko, forsker ved Eastern Europe Studies Centre (EESC) i Litauen, siger til LRT, at argumentet er opfundet af Vladimir Putin.
Han begrunder det med, at Putins forgænger, Boris Jeltsin, aldrig nævnte noget om en sådan aftale eller gjorde indsigelser, da Polen, Tjekkiet og Ungarn sluttede sig til forsvarsfællesskabet i 1999.
- Det var først efter de baltiske lande blev en del af NATO, at Putin begyndte at sige, at der fandtes sådan en aftale, og at det udgjorde en trussel mod Rusland, siger Prochorenko.
Aftale eller ej står Rusland fast på ikke at ville tillade Ukraine – eller andre tidligere sovjetstater – at slutte sig til NATO.
Ellers føler russerne sig nødsaget til at reagere militært, lyder advarslen fra Moskva.