Konflikten om Ukraine

Nu mødes Vesten og Rusland for at afværge en krig

Parterne skal de kommende dage diskutere konflikten ved grænsen til Ukraine, hvor Rusland har mobiliseret sine kamptropper.

Mandag og de kommende dage mødes repræsentanter fra Rusland med højtstående politikere fra Vesten i Geneve i Schweiz.

Blandt andet skal viceudenrigsministrene for USA og Rusland, Wendy Sherman og Sergei Ryabkov, diskutere den tilspidsede situation i Ukraine.

Møderne finder sted på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Rusland og Vesten er på det køligste niveau i årevis.

Vesten frygter, at Rusland planlægger en invasion af Ukraine, fordi Rusland i de seneste måneder har opmarcheret titusinder af soldater langs landets grænser.

Vil afværge krig

Og det er ifølge TV 2s korrespondent Uffe Dreesen netop dette, som møderne skal forhindre. Det fortæller TV 2s korrespondent Uffe Dreesen fra Moskva:

- Det er simpelthen et forsøg på at afværge en krig og en mulig russisk invasion af Ukraine, som er trusselsbilledet lige nu, når man ser på de mange soldater, der er samlet dernede. Samtidig er Putin kommet med et ultimatum, så det skal møderne også forsøge at give svar på.

Putins ultimatum er, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i den vestlige forsvarsalliance, NATO, bliver droppet.

Desuden kræver Putin, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af forsvarsalliancen.

- Et andet krav er, at verden skal rulles tilbage til en tid, før NATO blev udvidet. Så man kan roligt sige, at der venter noget af en dagsorden for forhandlerne i Geneve i de kommende dage, siger Uffe Dreesen.

Perspektiv

Konflikten mellem Rusland og Ukraine

Ukrainske soldater ved den russiske grænse i Kharkiv-regionen, 4. april 2014.

Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.

Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.

Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.

Ruslands modkrav

Ifølge sikkerhedspolitisk korrespondent for Berlingske, Kristian Mouritzen, vil Rusland på møderne med USA og NATO stille en række modkrav til Vesten for at trække tropperne ved grænsen til Ukraine tilbage.

- De kræver en garanti for, at Ukraine aldrig kommer med i NATO. Der har også været russiske antydninger, om at neutrale lande som Finland og Sverige aldrig skal have lov til at blive en del af NATO, siger Kristian Mouritzen til TV 2.

Det russiske krav, om at den vestlige forsvarsalliance trækker sig ud af de tidligere østbloklande som Polen og Baltikum-landene, får den kolde skulder af Vesten.

- Det er fuldstændig uacceptabelt for NATO, og fredags mødtes udenrigsministrene og blev enige om, at det ikke bliver en del af forhandlingerne med Rusland, fortæller Kristian Mouritzen.

Biden truer Putin

Biden og Putin har de seneste par måneder flere gange diskuteret situationen omkring Ukraine.

Præsident Biden har truet Putin med alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer nabolandet.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilke konsekvenser Biden har truet med. Men der har været spekuleret i, at der kan være tale om at udelukke Rusland fra det globale elektroniske betalingssystem Swift, skriver The Guardian.

Det er en sanktion, der allerede er blevet brugt mod Iran og har ødelagt Irans normale deltagelse i det internationale finansielle system. Det betegnes som den alvorligste økonomiske sanktion, som Vesten kan gennemføre.