Udland

Kasakhstans største by er øde som i en dommedagsfilm og står som et bevis på Ruslands styrke

Under de voldsomste demonstrationer i Kasakhstan siden landet blev uafhængigt, har præsidenten svunget jernnæven og kaldt på russerne.

Det er som at træde ind i en dommedagsfilm.

Storbyen Almatys gader er øde, fordi folk ikke tør gå ud. Militær og politi bevogter byens knudepunkter og affyrer varselsskud, hvis man nærmer sig.

I luften hænger lugten af brændte biler stadig, mens banker og butikker bærer præg af at være blevet røvet.

Sådan beskriver BBC's korrespondent situationen i Kasakhstans største by fredag morgen, efter det er lykkedes den kasakhiske præsident at kvæle de største protester, landet længe har set.

På en uge har protesterne kostet mindst 164 demonstranter livet, og 6000 mennesker er blevet anholdt, lyder det fra de kasakhiske myndigheder søndag.

Det handler om 30 år, hvor folk har ventet på reformer

Jens Worning, udenrigskommentator

Priserne steg, men det handler om mere end det

Protesterne begyndte på årets første dag, hvor kasakherne vågnede op til en enorm prisstigning på propangas – også kaldet LPG.

Mange borgere i det olie- og gasrige land bruger LPG som brændstof til deres biler, fordi det er den billigste løsning. Men da regeringen fjernede et prisloft på gassen, blev priserne fordoblet, hvilket også medførte en prisstigning på fødevarer.

Derfor gik folk 2. januar på gaden i den fattige vestlige region, Magistau, hvor store dele af landets olie udledes.

I byen Zhanaozen demonstrerede indbyggerne mod de forhøjede priser. En sjælden begivenhed i den tidligere sovjetrepublik, hvor sådan noget er ulovligt og bliver slået ned af regimet med en jernnæve.

Men dette års demonstrationer handler ikke kun om én ting, fortæller Kristeligt Dagblads udenrigskommentator, Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg:

- Det handler om 30 år, hvor folk har ventet på reformer, som de ikke har fået, mens eliten har raget til sig.

Kampråb mod nationens leder

Protesterne spredte sig hurtigt mod øst og ramte tirsdag aften landets største by, Almaty, landets forhenværende hovedstad.

Omkring 5000 demonstranter gik på gaden i protest mod landets over 30 år gamle autoritære styre.

Forsamlingen rettede kampråbet ”shal, ket” mod nationens leder, Nursultan Nazarbayev, hvilket betyder ”gamle mand, gå væk”.

Nazarbayev blev uden modstand valgt som landets præsident, da Kasakhstan i 1991 løsrev sig fra Sovjetunionen og blev et selvstændigt land. Men i 2019 gik han pludseligt af overlod posten til den nuværende præsident, Kassym-Jomart Tokayev.

Men Nazarbayev beholdt sin store indflydelse i landet, hvilket blandt andet var kendetegnet ved, at Tokayev som sin første præsidentielle handling navngav landets hovedstad Nur-Sultan efter sin forgænger.

Nursultan Nazarbayev fik samtidig titlen som Elbasy, hvilket kan oversættes til nationens leder, mens han også fik rollen som formand for Kasakhstans sikkerhedsråd.

Intensivering

Urolighederne i de kasakhiske byer fik Tokayev til at handle.

Onsdag erklærede præsidenten undtagelsestilstand i landet, fyrede den siddende regering og indsatte en ny fungerende premierminister, og så fjernede han Nazarbayev fra den magtfulde post som formand for sikkerhedsrådet.

Afløseren blev Tokayev selv, der lovede at slå ned på demonstrationerne med maksimal styrke.

Imens intensiverede demonstrationerne, særligt i storbyen Almaty.

En statue af den gamle mand, Nazarbayev, blev forsøgt revet ned. Regeringsbygninger blev sat i brand. Og lufthavnen blev stormet.

Russerne kommer

Præsident Tokayev strammede som lovet sit greb om landet.

Internettet blev lukket, ligesom adgangen til sociale medier og landets få uafhængige medier.

I en tale til nationen kaldte han demonstranterne for ”internationale terrorister” og bad om hjælp til at bekæmpe terrortruslen ved den kollektive sikkerhedspagt, CSTO.

CSTO består af de tidligere sovjetiske republikker Rusland, Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan.

Torsdag, få timer efter Tokayevs forespørgsel, udsendte det russiske forsvarsministerium video af russiske tropper og det militærmateriel, der kort tid efter ville komme Kasakhstan til undsætning.

Ruslands forsvarsministerie udsendte en video af deres militære styrke, kort efter Kasakhstan havde bedt om deres hjælp til at få et oprør i landet under kontrol. Video: Maria Camila Lund Frederiksen

Rusland sender et signal

Den russiske militærbistand viser, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, er en mester i at udnytte situationer som den i Kasakhstan, siger Jens-Kristian Lütken, der er næstformand i Europabevægelsen.

- Selvom det ikke er til Ruslands fordel, at regimerne i deres baghave er i problemer, vender han situationen og sætter russiske soldater ind, som er med til befæste Ruslands indflydelse i Kasakhstan og Centralasien, siger Lütken, der gennem et Danida-legat har beskæftiget sig med demokratierne i Centralasien.

- Samtidig er de her koreograferede billeder af den russiske hær, som forbereder missionen til Kasakhstan, med til at sende et signal til for eksempel Ukraine, men faktisk også til de baltiske lande, om, hvor hurtigt Rusland er i stand til at samle en militær styrke, som kan sættes ind langt væk fra Rusland.

CSTO-styrkerne blev sat ind for at sikre landets vigtigste organer som for eksempel lufthavnen, der blev taget tilbage. Forfølgelsen af demonstranterne blev på de lokale sikkerhedsstyrkers hænder.

Torsdag og fredag endte det i voldsomme sammenstød, hvor snesevis af demonstranter blev dræbt.

Og som demonstrationernes foreløbige dødsstød gav præsident Tokayev sikkerhedsstyrker ordre på at skyde demonstranter uden advarsel.

- Hvordan kan man forhandle med kriminelle og mordere?, lød det fra talerstolen fredag.

Kasakhstans præsident Tokayev beordrer soldater til at skyde demonstranter uden advarsel. Video: Maria Camila Lund Frederiksen

Intern magtkamp

Efter protesterne indtil videre er blevet slået ned, tyder noget på, at Tokayev er begyndt at rydde ud i den gamle garde.

Den tidligere chef for landets antiterrorargentur Karim Maksimov, som blev fyret tidligere på ugen, blev lørdag sigtet for højforræderi for et forsøg på at styrte regeringen.

- Meget tyder på, at der også er et internt opgør i gang. Maksimov er en af dem, som har været meget tæt på den tidligere præsident, Nazarbayev, og meget kunne tyde på, at Tokayev gerne ville presse Nazarbayev og de folk, der er tæt på ham, blandt andet hans familie, ud af regimet og mindske deres indflydelse, siger Jens-Kristian Lütken.

Udrensningen har sat gang i flere spekulationer om, hvem der egentlig sidder for bordenden i regimet, og hvem der forhandler med Putin, siger udenrigskommentator Jens Worning.

For Putins hjælp har en pris, påpeger han og sammenligner situationen i Kasakhstan med den, man så i Hviderusland efter præsidentvalget i 2020, hvor voldsomme demonstrationer spredte sig i landet.

- Vi andre ser det, der er sket i Belarus (Hviderusland, red.) og nu i Kasakhstan, som nogle styrer, der er svage, og hvor fundamentet skrider under dem. Men set med russiske øjne er der en masse positive aspekter i det her, siger Jens Worning.

En trykkoger

Kasakhstan og Hviderusland har ført en udenrigspolitik, hvor de har rettet sig mod Rusland, men uden at være dem underlegne, og derfor samtidig har samarbejdet med EU, USA og Kina.

Men nu er regimerne i de tidligere sovjetrepublikker pludselig afhængige af Rusland, hvis de vil blive ved magten.

- Det ser man i Moskva som, at de lige pludselig har dem tættere på, hvilket giver dem større indflydelse. Og det er den kortsigtede gevinst set fra Moskva, siger Jens Worning.

Om det samtidig er enden på demonstrationerne i Kasakhstan, er dog stadig for tidligt at sige, mener udenrigskommentatoren.

- Det er en trykkoger, hvor rigtig meget kan komme ud af den her trykkoger, hvis ikke låget bliver holdt nede, siger han.

- Vi så under oprørets første dage, at der var politifolk, som gik over på demonstranternes side. Hvis ikke sikkerhedsstyrker og militær entydigt er på præsidentens side, kan der opstå en helt ny situation.