Udland

Kinas befolkning skrumper

Der bliver født alt for få kinesere, og det truer landets fortsatte udvikling.

Kina har en femtedel af klodens samlede antal indbyggere, og man skulle tro, at det var nok. Men det er det langtfra, hvis Kinas økonomi skal blive ved med at vokse.

Arbejdsstyrken begyndte allerede at falde i 2012, og en tung ældrebyrde er en realitet.

Tre børn? Jeg skal i hvert fald ikke have tre børn

Wang Shan, indbygger i Shanghai

Sidste år blev der for første gang registreret flere dødsfald end fødsler i Kina, og det betyder, at verdens største befolkning officielt er begyndt at skrumpe.

I Shanghai og Beijing har lokalregeringerne netop indført en ekstra måneds betalt barsel i håb om at gøre det mere attraktivt at få børn. Men det er tvivlsomt, om det vil hjælpe på så kompleks en problemstilling.

Ingen bolig, ingen børn

Antallet af fødsler faldt med 20 procent alene sidste år, og det hænger ifølge den uafhængige kinesiske økonom Andy Xie tæt sammen med de stigende ejendomspriser i de store byer.

- Hvis man ikke ejer en bolig, kan man ikke blive gift, og hvis man ikke er gift, får man ingen børn, siger han til TV 2.

Boligpriserne er så høje, at det i praksis er umuligt for mange unge mænd at komme ind på markedet, og det er også årsagen til, at antallet af ægteskaber falder i Kina, mener Andy Xie, der har speciale i Kina og Asien og er tidligere ansat i Verdensbanken.

Babyboom udebliver

Både kinesiske og udenlandske eksperter har i årevis advaret den kinesiske regering om en lurende demografisk krise.

Først i 2016 droppede den kinesiske regering landets kontroversielle etbarnspolitik, som blev ændret til en tobarnspolitik.

Men babyboomet kom aldrig, på trods af at lokalregeringer rundt omkring i Kina har forsøgt at motivere med kontante bonusser og længere barselsorlov.

Tidligere i år blev tobarnspolitikken så ændret til en trebarnspolitik.

På gaden i Shanghai møder TV 2 32-årige Wang Shan, som venter sit første barn. Hun bryder ud i latter, da vi spørger, om hun kunne finde på at få tre børn.

- Tre børn? Jeg skal i hvert fald ikke have tre børn, siger hun og tilføjer, at hun også frygter, at det kan være for dyrt med to børn.

- Alle mine venner i Shanghai siger, at det er et stort problem, og at de ikke overvejer barn nummer to på grund af økonomisk pres.

Ét barn er normen

Mange eksperter peger dog på, at man hellere skulle fokusere på at motivere til overhovedet at få børn, fordi det kan være en stor byrde i Kina. Desuden er ét barn blevet normen.

Således føder en kinesisk kvinde 1,3 barn i gennemsnit, hvilket er langt under gennemsnittet for udviklede lande.

På gaden i Shanghai møder vi også Cathrin Yann, som er læge og netop har født sit første barn. Hun er ikke i tvivl om, at det bliver det sidste.

- Både min mand og jeg er enebørn, og det kan vi godt lide, siger hun.

Tanken om to eller tre børn er uoverskuelig for mange, fordi udgifterne til bolig og uddannelse er så høje, og konkurrencen om de bedste universiteter og jobs er ekstrem hård, fortæller Andy Xie.

- Man bekymrer sig fra den dag, barnet bliver født. Man bekymrer sig om, hvordan barnet vil vokse op, og man forsøger at få barnet til at studere så tidligt som muligt. Så det er et meget stresset liv her, siger Andy Xie.

Behov for skattelettelser

Der er ingen lette løsninger, men Andy Xie er ikke i tvivl om, at det vil hjælpe med skattelettelser til folk med børn. Eventuelt kombineret med billigere lån.

- Det, vi har brug for, er store skatteincitamenter. Det kommer til at koste penge, men jeg mener ikke, at landet har en fremtid uden børn.

Etbarnspolitikken blev indført i 1979 for at lægge en dæmper på befolkningstilvæksten i det store land. Indtil for få år siden oplevede kinesiske kvinder at blive tvunget til abort, hvis de overtrådte kvoten.

I dag er situationen vendt på hovedet. Det er blevet vanskeligere at få lov til at få en abort, og der bliver åbnet fertilitetsklinikker i hele landet.