Trump gik i skjul, og selv ikke hans børn kunne få ham på andre tanker
Et år efter stormløbet på Kongressen i USA er efterspillet langtfra slut. Fokus er især på Donald Trump og hans rolle i de afgørende timer.
Mobiltelefonen bimlede og bamlede hos Det Hvide Hus' stabschef, Mark Meadows.
Han blev bombarderet med beskeder, og alle handlede de om det, der foregik godt to kilometer nede ad vejen.
Her var tusindvis af oprørte demonstranter i gang med en voldelig indtrængning i en af USA's vigtigste og mest berømte bygninger, Kongressen.
Beskederne på stabschefens telefon kom fra bekymrede politikere og journalister, der befandt sig i kongresbygningen. Fra ansatte i Trump-administrationen. Fra højtprofilerede tv-værter. Og fra præsidentens familie.
Alle ønskede de desperat at trænge igennem til Donald Trump.
- Han er nødt til at fordømme det her lort så hurtigt som muligt, skrev Donald Trump Jr. til sin fars stabschef.
- Han er nødt til at tage styringen nu. Det er gået for vidt og er kommet ud af kontrol, tilføjede han.
Langt fra slut
Tekstbeskederne er kommet frem som en del af bevismaterialet i den undersøgelseskomité i Repræsentanternes Hus, som her et år senere fortsat efterforsker begivenhederne 6. januar 2021.
Denne dag stormede Trump-tilhængere kongresbygningen i Washington D.C, mens de folkevalgte var samlet for formelt at godkende Joe Bidens valgsejr.
Tilhængerne angreb betjente, knuste ruder, brød ind på kontorer, stjal møbler og indtog Senatet, alt imens politikere fra begge fløje og deres ansatte flygtede og frygtede for deres liv.
Angrebet var det værste på kongresbygningen, siden briterne satte den i brand i år 1814.
Mange har siden anklaget daværende præsident Trump for at have opildnet sine tilhængere til voldeligt oprør gennem vedholdende og udokumenterede påstande om valgfusk, men ved en rigsretssag i februar blev Donald Trump frifundet.
Efterspillet til angrebet på Kongressen er dog langt fra slut.
- Det hele handler i bund og grund om Trump. Nogle af demonstranterne kommer måske nok i fængsel, fordi de brød loven under stormløbet, men det handler om Trump. Hvad vidste præsidenten? Hvornår vidste han det? Og hvad gjorde han eller gjorde han ikke? siger TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.
Trumps march
Forud for 6. januar 2021 havde Donald Trump i flere uger opfordret sine tilhængere til at komme til landets hovedstad netop denne dag.
Allerede fra morgenstunden var tusindvis mødt op ved et rally nær Det Hvide Hus for at høre præsidenten tale, mens andre tog direkte til Kongressen. Blandt de fremmødte var også medlemmer af højreorienterede grupper som Oath Keepers og Proud Boys.
Kort før middag gik Donald Trump på scenen og mødte sine tilhængere fra talerstolen, hvor han gentog sine påstande om "et stjålet valg".
- Vi vil aldrig give op. Vi vil aldrig overgive os, lød det fra præsidenten.
- I kommer aldrig til at tage vores land tilbage med svaghed. I er nødt til at udvise styrke og til at være stærke, forklarede han.
Trump talte i lidt over en time, og undervejs bad han de fremmødte marchere med sig ned til kongresbygningen for på "fredelig og patriotisk vis at lade jeres stemmer blive hørt".
Allerede inden talen var slut, begyndte mange tilhængere ifølge New York Times at forlade området og gå mod Kongressen.
Ved afspærringerne rundt om bygningen blev de mødt af andre grupper, der allerede havde taget opstilling ved hegnene.
I takt med at antallet voksede, blev stemningen mere ophidset.
Det udviklede sig til fysiske sammenstød med politibetjentene, der vogtede ved afspærringerne, og klokken 12.53 brød første gruppe ifølge New York Times voldeligt igennem de yderste hegn.
Flokken trængte igennem yderligere et par afspærringer og tvang betjentene tilbage mod trapperne på vestsiden af kongresbygningen.
Tilbage på talerpodiet rundede Donald Trump af til stor jubel og sendte resten af sin tilhængerskare mod Kongressen.
Men han gik ikke selv i samme retning, som han ellers havde sagt.
I stedet fortrak præsidenten til Det Hvide Hus, hvor han ikke viste sig igen før mere end to timer senere.
Dømt til at gå galt
Da volden eskalerede foran kongresbygningen, fremstod betjentene i frontlinjen overraskede og uforberedte.
Styrken var underbemandet, den havde ikke en klar plan, og mange betjente havde ikke det rette udstyr.
Ifølge politiet var der "intet kendskab til specifikke trusler" for dagen. Virkeligheden var dog en helt anden.
I ugevis havde der været heftig aktivitet på sociale medier og højreradikale internetfora, hvor planlægningen fandt sted helt åbent.
En rapport fra Senatet konkluderede i juni, at Kongressens politi allerede i december blev bekendt med de detaljerede trusler, herunder en plan om at trænge ind i bygningen og kort over bygningens komplekse tunnelsystemer.
Men der blev aldrig handlet på oplysningerne.
En intern rapport fra politiet fastslog ifølge New York Times tilsvarende, at ledere havde overhørt klare advarsler.
Chefen for Kongressens politi, Steven Sund, der efterfølgende fratrådte sin stilling, har til Washington Post forklaret, at han både før 6. januar og fem gange på selve dagen forsøgte at få hjælp fra Nationalgarden, men at han blev afvist.
Så da tusindvis, måske titusindvis, af Trump-tilhængere bevægede sig mod Kongressen, stod kun 1400 betjente klar til at tage imod dem.
Det var dømt til at gå galt.
Volden eskalerede
Omtrent samme tidspunkt, som de første afspærringer blev brudt, samlede de to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, sig for at påbegynde processen om godkendelse af valgresultatet.
Uden for bygningen pressede oprørerne sig længere og længere frem, men blev forsøgt holdt tilbage af kongresbetjentene, der havde fået opbakning fra kampklædte kolleger og forstærkninger fra det lokale politi i Washington D.C.
Der blev skubbet og brugt peberspray, og flere af oprørerne havde medbragt hjelme, gasmasker, skjolde og slagvåben, som de brugte mod betjentene.
- De kom forberedt på krig, som politichefen Steven Sund senere udtalte.
Andre havde medbragt en hjemmelavet galge, og tilråb som "hæng Mike Pence" blev gentaget fra forsamlingen.
Som volden eskalerede, og situationens alvor stod klar, forsøgte politiledelsen igen desperat at få indsat Nationalgarden.
Imens forcerede den stadigt voksende menneskeflok stilladserne ved vestsidens trapper, og på livetransmissioner kunne man følge, hvordan flokken pressede betjentene længere og længere op ad trapperne.
Trump fulgte med på tv
Donald Trump befandt sig i Det Hvide Hus, hvorfra vi ved meget lidt med sikkerhed om hans færden.
Men vidner har til Kongressens undersøgelseskomité fortalt, at præsidenten sad og fulgte begivenhederne på tv.
- Vi har udsagn fra førstehåndsvidner, der siger, at han sad i spisestuen ved siden af Det Ovale Kontor og så angrebet på tv, mens det udfoldede sig, siger komitéens næstformand, republikaneren Liz Cheney, til ABC News.
Hun mener derfor, at præsidenten til enhver tid kunne være gået de få skridt over til Det Hvide Hus' presserum og herfra være gået på nationalt tv. Noget, som Trump aldrig gjorde den dag.
Ifølge Cheney har vidner over for komitéen fortalt, at medlemmer af Trumps stab og partifæller indtrængende bad ham om at gå på tv og få demonstranterne til at stoppe.
- Vi ved også, at hans datter Ivanka mindst to gange gik ind til ham og bad ham om at stoppe volden, siger hun.
Kilder har tidligere fortalt det samme til Washington Post, men at hverken datteren eller stabschefen Mark Meadows kunne trænge igennem.
Præsidenten tøvede.
Tæt på tragedie
Efter mere end en times voldelige sammenstød ved Kongressen kunne politiet ikke længere stå imod, og oprørere omringede bygningen på begge sider.
Mod vest bevægede de sig mod en indgang tæt på Senatet, hvor politikerne var samlet bare én etage højere oppe.
Cirka klokken 14.11 smadrede oprørerne et vindue og trængte ind i bygningen.
Først da de to minutter senere nåede frem til trapperne ved siden af senatssalen, blev processen i Senatet afbrudt.
Vicepræsident Mike Pence, der ledede processen, blev evakueret til et tilstødende lokale sammen med sin datter og hustru, som han netop denne dag havde taget med ind i de normalt hellige haller i Kongressen.
Der skulle gå yderligere 11 minutter, før de blev evakueret helt væk af sikkerhedsfolk.
Bare 30 meter derfra væltede oprørerne op ad trapperne, der kun blev forsvaret af enkelte betjente.
Særligt én af betjentene er efterfølgende blevet hyldet for sin indsats i de afgørende minutter.
På en af Kongressens gange passerede Eugene Goodman den republikanske senator Mitt Romney og dirigerede ham i en anden retning, så Romney undgik uromagerne.
Kort efter stod Goodman selv ansigt til ansigt med demonstranterne. Han forsøgte med sin politistav at slå ud mod dem for at holde dem tilbage.
Lige lidt hjalp det, og mens hans kolleger løb rundt for at låse så mange døre som muligt, blev Eugene Goodman trin for trin trængt bagud og op ad trappen til førstesalen, hvor politikerne befandt sig.
Herfra var der kun få meter hen til senatssalen, men ved en snarrådig beslutning lykkedes det Goodman at lokke oprørerne den modsatte vej og ned ad en korridor, der førte væk fra salen.
Var de nået ind til salen, kunne det være endt i en tragedie.
I stedet havnede demonstranterne i et lokale, hvor Eugene Goodman fik forstærkning af nogle kolleger.
Betjentene vandt derved tid nok til, at alle kunne evakueres fra senatssalen og dørene låses.
Trump brød tavsheden
Donald Trump sad tilsyneladende stadig og fulgte begivenhederne på tv, da han undervejs begyndte at ringe til partifæller i Kongressen. Blandt andet til den republikanske senator Tommy Tuberville.
Der er modstridende oplysninger om samtalens indhold, men Tuberville har selv oplyst til The Hill, at han informerede Trump om situationen i Kongressen, og om at vicepræsident Mike Pence var blevet evakueret.
Senatoren afbrød derefter opkaldet, da han i samme øjeblik selv blev hastet ud.
Kort derefter, klokken 14.24, hørte offentligheden for første gang fra Trump, efter volden var brudt ud.
Men det var ikke optøjerne, der havde præsidentens opmærksomhed.
Det var i stedet hans vicepræsident, der havde nægtet at blokere for godkendelsen af valgresultatet:
På sociale medier opfordrede højreradikale til at finde frem til Pence, og tilråbene "hæng Mike Pence" lød igen fra menneskehavet ved Kongressen.
I takt med at stadig flere strømmede indenfor, rungede vrede tilråb også i Kongressens historiske korridorer.
Trump-støtternes appel
I Repræsentanternes Hus var politikerne stadig samlet, men med folkemængden på vej mod salen blev arbejdet nu også standset her.
Den demokratiske formand, Nancy Pelosi, republikanernes leder, Kevin McCarthy, og flere andre blev omgående flyttet i sikkerhed.
Herfra var McCarthy i telefonisk kontakt med præsident Trump, hvilket endte i et ophedet skænderi mellem de to, da Trump ikke ville tage situationen alvorligt. Det har flere republikanske kongresmedlemmer, heriblandt Jaime Herrera Beutler, fortalt, efter de blev orienteret om telefonsamtalen af McCarthy.
Klokken 14.38 lod Trump igen høre fra sig i offentligheden, og nu adresserede han urolighederne:
Fra flere sider blev der efterlyst en langt kraftigere reaktion. Selv blandt Trumps trofaste støtter var der bekymring over præsidentens tilsyneladende passivitet.
Det viser tekstbeskederne, som er en del af de cirka 9000 dokumenter, som stabschefen Mark Meadows senere har afleveret til undersøgelseskomitéen.
Heriblandt præsidentens søn:
Også de fremtrædende Fox News-værter Sean Hannity, Laura Ingraham og Brian Kilmeade sms'ede til stabschefen:
Og det strømmede ind med beskeder fra kongresmedlemmer, der forsøgte at gøre opmærksom på situationens alvor:
Mange af dem befandt sig midt i kaosset.
De var fanget i Repræsentanternes Hus' kammer, hvor de kunne høre oprørerne på den anden side af dørene. Flere lagde sig ned og søgte dækning mellem stolerækkerne.
Yderst stod bevæbnede politifolk klar med deres våben rettet mod indgangen.
Uden for salen forsøgte en gruppe af demonstranter at bryde igennem en dør til et sikret gangområde.
Det lykkedes oprørerne at smadre glasruderne i døren, og en kvinde blev forsøgt løftet ind gennem åbningen, men i samme øjeblik affyrede en betjent et skud fra den anden side af døren.
Kvinden faldt til jorden og blev senere erklæret død.
35-årige Ashli Babbitt var den eneste, der blev dræbt under stormløbet på Kongressen. To andre oprørere døde som følge af hjerteproblemer, mens en tredje blev erklæret død efter en overdosis amfetamin.
Senatet indtaget
I den modsatte ende af kongresbygningen brød oprørere ind i Senatet.
Nogle søgte efter dokumenter efterladt af politikerne, mens andre udnyttede muligheden for at tage nogle historiske billeder.
Hundredvis af mennesker var nu trængt indenfor i Kongressen.
De gik rundt i korridorerne og kontorerne, hvor de tog billeder, begik hærværk eller forsøgte at stjæle genstande.
Flere havde medbragt plastikstrips, hvilket har bidraget til spekulationer om, at det var oprørernes hensigt at bortføre kongresmedlemmer.
Udenfor fortsatte oprørerne med at mase sig frem, og omkring klokken 14.50 blev de tilbageværende betjente skubbet ind i tunnellen under kongresbygningen.
Her maste menneskemængden betjentene op mod dørene.
Mens de chokerende billeder fra Kongressen løb over tv-skærmene, forsøgte politiske ledere fra begge fløje igen at råbe præsident Trump op.
Det skete både med direkte henvendelser, opslag på sociale medier og i medierne.
- Jeg prøvede omgående at ringe til præsidenten, og jeg har forsøgt på flere forskellige måder at få fat i ham, sagde republikaneren Chris Christie på ABC News.
Men meget få lykkedes med at komme igennem til Trumps skjul.
"Gå hjem, vi elsker jer"
Først klokken 15.13 lod Donald Trump igen høre fra sig. Og igen i et tweet:
Der skulle gå yderligere en time og en tv-transmitteret opfordring fra den tiltrædende præsident, Joe Biden, før Donald Trump til sidst viste sig og talte direkte til demonstranterne.
Det skete i en ét minut lang video, som han lagde på sine sociale medier klokken 16.17 – mere end to timer efter volden brød ud. Eller præcis 126 minutter efter Trump forlod talerstolen og sendte sine støtter mod Kongressen.
- Jeg kender jeres smerte, jeg ved, I er såret. Valget er blevet stjålet fra os. Det var en jordskredssejr, og alle ved det. Men I er nødt til at gå hjem nu. Vi skal have fred. Vi skal have lov og orden, sagde Trump i videoen.
- Gå hjem, vi elsker jer. I er meget særlige.
Betjente frygtede at dø
Uden for kongresbygningen fortsatte volden mod de betjente, der stadig forsøgte at bevogte indgangen til tunellen under bygningen.
Nogle blev hevet ud i folkemængden, hvor de gentagne gange blev slået med forskellige genstande.
Flere betjente har i vidneforklaringer til Kongressen forklaret, at de følte sig mast i menneskehavet.
- Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne få luft, og jeg tænkte for mig selv: "Det er sådan her, at jeg kommer til at dø - stampet ihjel, mens jeg forsvarede indgangen", sagde betjenten Aquilino Gonell ifølge NPR.
Først klokken 17.02 ankom tungt bevæbnet politi ved tunnellen, hvilket fik folkemængden til at trække sig tilbage.
Nationalgarden var to timer tidligere blevet aktiveret af Mike Pence i samråd med forsvarsministeren, men nåede først frem til Kongressen omkring klokken 17.40, efter mørket var faldet på.
Først herefter genvandt myndighederne kontrollen.
Om aftenen klokken 20 genoptog Senatet arbejdet, og midt på natten godkendte de endegyldigt Joe Biden som USA's 46. præsident.
Hvorfor ventede Trump så længe?
En uge senere valgte Repræsentanternes Hus at stille Donald Trump for en rigsret for at have opildnet til det historiske angreb. Han blev senere frifundet, da der ikke var det krævede flertal i Senatet for at dømme ham skyldig.
Skyldig er til gengæld mange af de demonstranter, der deltog i begivenhederne 6. januar. Over 700 er sigtet for deres rolle, og flere end 50 er ifølge CNN indtil nu blevet dømt.
I juni vedtog Repræsentanternes Hus at nedsætte en undersøgelseskomité for at få alle oplysninger frem om hændelsesforløbet.
Det er i denne forbindelse, at en del nye oplysninger har set dagens lys, og en række centrale vidner er blevet indkaldt og stævnet, heriblandt mange af Trumps nærmeste.
Efterforskningen er langt fra slut, og tidligst til sommer ventes en foreløbig rapport klar.
Især fokuserer den politisk udpegede komité på præsidentens rolle på dagen.
Komitéens formand, demokraten Bennie Thompson, fortalte for nylig til Washington Post, at det er vigtigt, hvad Trump foretog sig – eller ikke foretog sig – og hvorfor han var så længe om at bede sine tilhængere om at trække sig.
Ifølge demokraten kan svaret blive afgørende for, om kongreskomitéen i sidste ende vil indstille til justitsministeriet, at der kan være sket en forbrydelse.
Enten for pligtforsømmelse ved ikke at have reageret under urolighederne, eller hvis Trump kan drages til ansvar for at have forhindret Kongressens arbejde, fortæller Bennie Thompson.
Det vil i så fald være op til føderale anklagere, om der er grundlag for at rejse en sag.
Kampen om fortællingen
Uanset hvad den igangværende efterforskning når frem til, vil det næppe have en forsonende effekt på det splittede USA.
Ikke mindst fordi, det ikke lykkedes at enes om en tværpolitisk undersøgelseskomité. I stedet består komitéen af syv demokrater og to Trump-kritiske republikanere.
- Modstandere hævder, at dagen var kulminationen på Trumps destruktive stil og hans forsøg på at stjæle sejren fra Joe Biden. Modsat fastholder Donald Trump og hans tilhængere, at den egentlige forbrydelse fandt sted 3. november, hvor "valget blev stjålet", og at dét førte til 6. januar, siger USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.
På etårsdagen torsdag havde Donald Trump varslet et pressemøde fra sin residens i Florida, men det har han aflyst med henvisning til "den totale partiskhed" i undersøgelseskomitéen og medierne.
Til gengæld vil Joe Biden i en tale i Washington anklage Trump for at være "eneansvarlig" for kaosset 6. januar 2021. Det oplyste Det Hvide Hus onsdag.