Biden til Putin: - Rusland skal deeskalere, hvis der skal ske fremskridt
Vesten er klar til at reagere hurtigt, hvis Rusland invaderer Ukraine, gentog Biden i telefonmøde torsdag aften.
Det er op til russerne selv, hvordan dialogen mellem Rusland og Vesten skal være nu.
Skal der ske fremskridt, kræver det, at russerne selv er med til at deeskalere situationen ved grænsen mellem Rusland og Ukraine.
Sådan lød beskeden fra den amerikanske præsident, Joe Biden, til den russiske præsident, Vladimir Putin, under en telefonsamtale sent torsdag aften.
Skulle russerne alligevel beslutte sig for at "invadere Ukraine yderligere, vil det medføre en hurtig reaktion fra USA og dets allierede", lød det fra Biden ifølge en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus umiddelbart efter opkaldet.
USA-korrespondent: Der udspiller sig en nervekrig
Det er anden gang på kun en måned, at de to præsidenter har haft hinanden i røret for at diskutere krisen ved den russisk-ukrainske grænse.
Gårsdagens telefonsamtale mellem Kreml i Moskva og Bidens hjem i Delaware endte med at vare lige omkring 50 minutter.
Ifølge CNN var det Putin, der i denne omgang havde bedt om et opkald med Joe Biden. Det fortæller også Jesper Steinmetz, der er TV 2s USA-korrespondent.
Og det havde han gjort, fordi han havde et klart modsvar til det budskab, den amerikanske præsident leverede i seneste samtale.
- Biden gjorde det for få uger siden fuldstændig klart for den russiske præsident, at der vil blive indført meget hårde politiske og økonomiske sanktioner, som nærmest gør det umuligt for russiske firmaer og Rusland som nation at operere internationalt, hvis Rusland invaderer Ukraine, forklarer Jesper Steinmetz.
I gårsdagens samtale svarede Putin så, at en sådan reaktion fra amerikansk side vil være det samme som "fuldstændig at afbryde samarbejde og forbindelser" mellem USA og Rusland, fortæller USA-korrespondenten.
- Der udspiller sig en nervekrig i øjeblikket, hvor de truer hinanden, og hvor de gør det fuldstændig klart, at hvis den ene gør alvor af sine trusler, så får det konsekvenser, siger han.
Hårde sanktioner var netop på dagsordenen, sidst Biden og Putin talte sammen 7. december.
- USA og dets allierede vil reagere med stærke økonomiske sanktioner og andre midler, lød beskeden fra Joe Biden til Putin ifølge den amerikanske præsidents nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, efter mødet.
Hvilke slags økonomiske sanktioner, der i så fald ville være tale om, meldte Det Hvide Hus dog ikke noget om.
Skal man tro Kreml selv, var Putin efterfølgende godt tilfreds med gårsdagens telefonsamtale med den amerikanske præsident. Det skriver AFP.
Afviser en invasion af Ukraine
Spændingen mellem Rusland og USA har taget til i styrke i takt med, at russerne har oprustet massivt langs grænsen til Ukraine.
Op mod 100.000 russiske soldater er lige nu samlet ved den russisk-ukrainske grænse, og Vesten frygter et militært angreb på Ukraine, der i forvejen er præget af kampe mellem landets hær og prorussiske soldater.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine
Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.
Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.
Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.
Selv afviser præsident Putin, at en russisk invasion af Ukraine er på vej.
Men han har udtalt, at Rusland har "en rød linje", der også gælder for Ukraine, og som ikke må overtrædes.
Det betyder eksempelvis, at russerne kræver en skriftlig lovning på, at Ukraine aldrig bliver et NATO-land – ligesom ukrainerne aldrig må forsøge at generobre de oprørsdele af landet, der er støttet af Rusland.
Det gælder eksempelvis halvøen Krim, som Rusland annekterede i 2014.
Ifølge Jesper Steinmetz er Joe Bidens svar dog det samme, hver gang Putin oplister krav om at holde Ukraine uden for NATO.
- Han siger, at det skal han overhovedet ikke blande sig i. At det er op til enhver fri nation selv at bestemme sin sikkerhed, og at hvis Ukraine på et tidspunkt ønsker at blive optaget i NATO, må man behandle det til den tid, siger Steinmetz.
Til januar får Joe Biden og Vladimir Putin igen mulighed for at diskutere situationen nærmere, når de to lande mødes ved et topmøde i Geneve.