Biden og Putin skal diskutere Ukraine, men der er et fundamentalt problem
De to statsledere skal senere torsdag tale i telefon om krisen ved Ukraines grænser, men en vigtig aktør er ikke med på mødet.
For anden gang på en måned skal USA’s præsident Joe Biden og hans russiske kollega Vladimir Putin diskutere konflikten om Ukraine.
Det sker, når de to statsledere senere torsdag skal tale i telefon sammen. Det oplyser Det Hvide Hus.
Telefonmødet kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem de to stormagter er tiltaget.
Rusland har de seneste år mobiliseret sine væbnede styrker ved grænsen til Ukraine. Her har den ukrainske hær kæmpet mod prorussiske separatister, siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.
Regeringen i Ukraine vurderer, at Rusland har samlet op mod 100.000 soldater langs landets grænse.
Et fundamentalt problem
Selv afviser Rusland at have planer om en invasion og beskylder omvendt den vestlige forsvarsalliance NATO for at bidrage til konflikten.
Den russiske opfattelse er ifølge TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster, at konflikten let kunne løses, hvis Ukraine var et neutralt land:
- Ukraine skal ifølge den russiske fortælling ikke blive en del af NATO og ikke kigge så meget mod vest, og NATO skal ikke udvide mod øst. Men i mange tidligere østblokstater er udlægningen en helt anden. De vil gerne være en del af den vestlige verden og EU og NATO.
Derfor er det også et fundamentalt problem, at en så vigtig aktør som EU ikke er med på mødet mellem Biden og Putin, mener USA-analytikeren.
Lyn-analyse
Samtalen i dag har set med Bidens øjne karakter af “har du tænkt over, hvad jeg sagde sidst, kammerat?” Biden har gjort det krystalklart for Putin, at Rusland vil blive mødt af ødelæggende økonomiske og politiske sanktioner, hvis landet invaderer Ukraine. Så Putin fik lidt at tænke over. Nu ønsker Biden at forvisse sig om, at Putin ikke fortsætter den militære oprustning langs grænsen til Ukraine. Han vil samtidig række den diplomatiske hånd frem til Putin og love ham, at Rusland ikke har noget at frygte, så længe de opfører sig ordentlig og viser vilje til at samtale og samarbejde med Vesten.
Den røde linje
For en uge siden holdt Vladimir Putin sin traditionelle årlige pressekonference i Moskva med hundredvis af journalister fra ind- og udland.
Her gentog Putin, at et ukrainsk medlemskab af NATO er en såkaldt "rød linje", som Rusland ikke kan acceptere.
Putin anklagede desuden NATO for fem gange siden Den Kolde Krig at have ”snydt” Rusland med udvidelse mod øst – og at USA nu står på Ruslands dørtrin med sine missiler.
Putin kræver, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der indtil 1989 var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af forsvarsalliancen.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine
Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.
Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.
Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.
Ruslands ønskeliste
10. januar skal ministre og embedsmænd fra USA og Rusland mødes i Geneve i Schweiz for at finde en vej ud af krisen.
Forud for mødet har Rusland fremlagt en ønskeliste med en række krav til sikkerhedsgarantier, som de ønsker opfyldt - herunder et løfte, om at NATO opgiver enhver militæraktivitet i Østeuropa, og at NATO dropper planerne om at indlemme Ukraine i alliancen.
Lørdag trak Putin flere end 10.000 tropper tilbage fra grænseområdet mellem Rusland og Ukraine.
Tilbagetrækningen er et signal til omverdenen, om at Putin er interesseret i at forhandle og ikke bare vil sætte hårdt mod hårdt.
Det vurderer TV 2s Rusland-korrespondent, Claus Borg Reinholdt.
- Det er en lille gestus fra Putins side, men alligevel ikke stor nok, til at frygten for en invasion er helt ude af spil. Det her er en meget vigtig sag for den russiske præsident. Han ser, at Ukraine har fået amerikansk militært isenkram, og det udgør en sikkerhedstrussel for Rusland.
Truer med konsekvenser
Det er kun godt tre uger siden, at Biden og Putin sidst diskuterede Ukraine under et virtuelt møde.
Her truede Biden Putin med alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer nabolandet.
- USA og dets allierede vil reagere med stærke økonomiske sanktioner og andre midler, var beskeden fra Joe Biden ifølge præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, efter mødet.
Sikkerhedsrådgiveren afviste at uddybe, hvilke sanktioner der kan være tale om.
Der har været spekuleret i, at der kan være tale om at udelukke Rusland fra det globale elektroniske betalingssystem Swift, skriver The Guardian.
Det er en sanktion, der allerede er blevet brugt mod Iran og har ødelagt Irans normale deltagelse i det internationale finansielle system. Det betegnes som den alvorligste økonomiske sanktion, som Vesten kan gennemføre.