Dræberrobotterne kommer, og verden har ikke en plan klar
Udviklingen af autonome våbensystemer vækker bekymring og krav om forbud. Ifølge FN kan angreb på mennesker allerede have fundet sted.
Selvtænkende "dræberrobotter" hører måske snart ikke kun hjemme i science fiction eller som en fjern idé langt ude i fremtiden.
Faktisk er teknologien her allerede.
Her taler vi ikke om menneskelignende robotter som Arnold Schwarzenegger i 'Terminator'-filmene, men om såkaldte autonome våbensystemer. De kan ved hjælp af kunstig intelligens og uden menneskelig indblanding selv træffe beslutninger om at angribe og dræbe.
Men selvom udviklingen går stærkt, går det noget mere trægt med debatten om mulig regulering eller forbud mod dræberrobotterne.
Blandt modstandere er frygten derfor, at verden bliver overhalet af virkeligheden, inden et eventuelt forbud er på plads.
- Der er så mange årsager til, at dræberrobotter aldrig bør blive til virkelighed, og hvert af disse aspekter fortjener et forbud – et forebyggende forbud. Det her er våben, som stadig er under udvikling. Vi har chancen for at stoppe dem i opløbet, siger Steve Goose, direktør for våbenafdelingen i organisationen Human Rights Watch, til Euronews.
Hvor er vi på vej hen?
Faktisk kan det første angreb på mennesker med autonome droner allerede have fundet sted. Det konkluderede en FN-rapport tidligere i år.
Hændelsen fandt sted i marts 2020 under den libyske borgerkrig, hvor en drone af typen Kargu-2 ifølge FN-rapporten på egen hånd jagtede menneskelige mål fra oprørshæren.
- De dødbringende autonome våbensystemer var programmeret til at angribe mål uden at kræve dataforbindelse mellem operatøren og våben, står der i rapporten.
Menneskestyrede droner bruges allerede i dag i krigsførelse, og det er netop dronerne, som er årsag til den aktuelle debat om forbud mod de selvtænkende systemer. Det vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i brugen af væbnet magt.
- Droneteknologien er på vej frem, og hvis den teknologi fortsætter med at udvikle sig, er vi på vej mod et sted, hvor vi er nødt til at spørge os selv, om vi har lyst til at ende dér, siger han.
Flertal ønsker regulering
I årevis har regeringer verden over argumenteret for, at de moralske, etiske, humanitære, sikkerhedsmæssige og juridiske risici ved teknologien bør håndteres i FN-regi.
Nærmere bestemt i FN's Convention on Certain Conventional Weapons (CCW), der har til formål at "forbyde eller begrænse brugen af bestemte typer våben, der anses for at forårsage unødig eller uberettiget lidelse for kombattanter eller at påvirke civile vilkårligt".
Emnet blev i sidste uge behandlet på en CCW-konference i Genève, hvor det var forventet, at medlemslandene ville tage stilling til, om der skal udarbejdes en traktat med et forbud mod at bruge teknologien.
Og for første gang havde et flertal af de 125 nationer, ifølge New York Times, på forhånd udtrykt ønske om at opsætte begrænsninger.
Blandt de mest udtalte kritikere er New Zealand, som i november bekendtgjorde, at de vil gå forrest i kampen for ny international lovgivning, der forbyder og regulerer brugen af dræberrobotter.
- Udsigten til en fremtid, hvor beslutningen om at tage et menneskeliv er uddelegeret til maskiner, er afskyelig og uforenelig med New Zealands interesser og værdier, sagde minister for nedrustning og våbenkontrol Phil Twyford til RNZ.
Modstand fra våbennationer
Flere menneskerettighedsgrupper kalder dræberrobotter for "en trussel mod menneskeheden".
De havde derfor på forhånd indgivet deres argumenter for, hvorfor det er nødvendigt med et juridisk bindende krav om, at der altid skal være menneskelig kontrol med våben.
- Robotter mangler den medfølelse, empati, barmhjertighed og vurdering, som er nødvendig for at behandle mennesker humant, og de kan ikke forstå værdien af et menneskeliv, argumenterede de.
Men ideen om et forbud blev på konferencen mødt af modstand fra en række nationer, som allerede er langt i udviklingen af de selvstyrende våbensystemer, heriblandt USA, Rusland, Indien og Kina.
De beskyldes for at udnytte CCW's regler om konsensus, der kræver bred enighed om nye tiltag.
Resultatet blev derfor en svagt formuleret aftaletekst om at overveje mulige tiltag, som kan accepteres af alle, og ellers at mødes igen om et år.
Et udfald, som simpelthen ikke er godt nok ifølge sammenslutningen Campaign to Stop Killer Robots.
- Et klart flertal af lande kan se behovet for at sikre meningsfuld menneskelig kontrol over magtudøvelse. Det er på tide, at de tager styringen, hvis vi skal forhindre de katastrofale humanitære konsekvenser ved dræberrobotter, siger koordinator Richard Moyes.
Reelle bekymringer
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er det tvivlsomt, om man kan bremse udviklingen af våbensystemer, der opererer på egen hånd - alene fordi der er for stor interesse i at udvikle dem.
Han understreger, at der allerede i dag ville være regulering af teknologien, da den skal overholde folkeretten og krigens love.
- Det eneste, der er tilbage at regulere, er i forhold til kombattantstatus – altså hvem der har lov til at slås i en krig. Er autonome systemer at sammenligne med en soldat og skal reguleres på samme måde, eller er det en ting, som, man kan sige, ikke skal være en del af kamphandlinger, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.
I dag er der flere bekymringer ved teknologien.
Den ene er, hvorvidt det er etisk forkert, at det er andre end mennesker, der slår mennesker ihjel.
En anden er, at det med maskinerne vil være lettere at gå i krig, hvori der vil være en indbygget risiko for eskalation.
Begge bekymringer er ifølge Mikkel Vedby Rasmussen reelle. Til gengæld tillægger han det mindre vægt, når nogle kritikere er bekymret for, at dræberrobotter uden menneskelig kontrol kan begå fejl og dræbe de forkerte.
- Det kan soldater også, og hvis man programmerer en maskine til kun at handle inden for krigens love, vil den nok være mere regeloverholdende end et menneske, forklarer han.
Robotterne kommer
På den korte bane skal vi ikke frygte at se avancerede dræberrobotter på slagmarken. Men de er på vej.
Mikkel Vedby Rasmussen forventer dog, at vi allerede inden for 10-15 år vil se det amerikanske militær have robotter med som en del af deres enheder.
- Det er ikke robotter, der ligner Schwarzenegger, men nærmere noget, der ligner en stor hund, og som kan bruges til at slæbe udstyr, eller som kan blive sendt i forreste linje for at se, om der ligger miner, eller om fjenden ligger på lur. De kan også have monteret våben, siger han.
Men selvom man ifølge den danske ekspert skal passe på med at overdrive betydningen af teknologien, bør vi med rette være bekymrede, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
- Krig er altid en brutal og krænkende handling, uanset om det er mennesker eller robotter. Men hver gang der bliver introduceret en ny type våbensystem, øger det risikoen for konflikt, siger han.
TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet til Danmarks politik på området, herunder om Danmark støtter et forbud.