Konflikten om Ukraine

EU gør klar til opgør med Rusland: - Den farligste situation i tredive år

Ruslands militære oprustning ved grænsen til Ukraine er øverst på dagsordenen under torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

Mens spændingerne tager til mellem Rusland og Ukraine, mødes EU’s stats- og regeringschefer torsdag i Bruxelles for at diskutere en fælles reaktion på den russiske oprustning langs den russisk-ukrainske grænse.

En oprustning, der vækker stor bekymring i både EU og forsvarsalliancen Nato.

- Vi står sandsynligvis over for den farligste situation i de sidste tredive år. Ikke kun i forhold til Ukraine men hele Natos østlige flanke. Jeg mener, at vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undgå det værste scenarie, som vi desværre ikke kan udelukke – en [russisk] militær intervention i Ukraines territorium, sagde Litauens præsident, Gitanas Nausėda, ved ankomsten til topmødet.

Ukraines forsvarsministerium hævdede i sidste uge, at Rusland har opmarcheret 120.000 soldater langs den ukrainske grænse og i de oprørskontrollerede områder i Ukraines østlige Donbas-region. For blot ti dage siden var skønnet knap 70.000.

I både EU og Nato er man derfor på vagt – for man frygter, at en eskalering af den syv år lange konflikt i regionen kan være nært forestående.

Planlægger militæroffensiv

Donbas-konflikten udspringer af Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen i 2014, hvor en stor mængde russiske tropper i øjeblikket befinder sig.

Både EU og Nato har spekuleret i formålet med oprustningen – og den spekulation blev for nylig gjort til frygt, da både den amerikanske efterretningstjeneste og den ukrainske forsvarsminister advarede om, at den russiske regering med præsident Vladimir Putin i spidsen planlægger en militæroffensiv i Ukraine med op til 175.000 soldater allerede i begyndelsen af ​​næste år.

Emnet er derfor en topprioritet på dagens møde i Bruxelles, hvor EU’s ledere ser med stor alvor på den russiske aggression. Og det får nu medlemslandende til at forberede en ny omgang sanktioner mod Rusland, som kan ligge klar, hvis landet vælger at invadere Ukraine. Det fortæller EU's udenrigschef, Josep Borrell, i forbindelse med mødet.

- Vi skal diskutere det, før vi har en aftale. Men vi forbereder en fuld pakke med sanktioner, siger han og tilføjer, at han forventer, at medlemslandene får nemt ved at blive enige om en ny sanktionspakke.

’Enorme konsekvenser’

Ved ankomsten til mødet kom flere af EU’s ledere også med klare budskaber til den store nabo i Øst – herunder den nye tyske kansler, Olaf Scholz, hvis regering advarer om, at en russisk invasion af Ukraine vil have ’enorme konsekvenser’ med ’store omkostninger’ til følge.

- Vi vil i dag understrege, at grænsernes ukrænkelighed er et af de vigtigste grundlag for fred i Europa, og at vi alle sammen er enige om, at denne ukrænkelighed står ved magt, sagde Olaf Scholz ved ankomsten til mødet.

Det er den nye kanslers første topmøde i Bruxelles, hvor han for første gang skal mødes med sine europæiske kolleger i plenum. Og i EU-systemet afventer man med spænding, hvilken strategi EU's største økonomi vil tage i brug over for russerne. Forventningen er, at Olaf Scholz vil lægge sig tæt op ad sin forgænger, Angela Merkel, i tilgangen til Rusland – nemlig at fokus bør være på dialog frem for afskrækkelse og hårdhed, fortæller en kilde i EU-systemet til TV 2.

- Det er nok mere Nato end EU, der i sidste ende leverer afskrækkelsen, men EU vil signalere tydeligt, at det vil få meget store konsekvenser for Rusland, hvis de invaderer dele af Ukraine, fortæller kilden.

Lyn-analyse

Det sidste, EU ønsker, er en regulær militær konflikt i sin baghave. Ukraine, der både er EU's nabo- og partnerland har desuden indtrængende bedt Unionen om at tage stilling til situationen. EU's respons overfor Rusland skal også ses i lyset af de seneste måneders såkaldte hybride angreb fra Hviderusland, hvor migranter er blevet forsøgt skubbet ind over grænsen til EU-landene i Baltikum og Polen. Hvideruslands præsident er nært allieret med Ruslands ditto og flere iagttagere mener, at migrantsituationen langs grænsen til EU er orkestreret af Rusland.

Fra EU's og Natos side går bekymringen især på Vladimir Putins egentlige hensigter med oprustningen – og hvorvidt der er tale om en reel trussel. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, udtrykte i sidste uge bekymring over den synlige tilførsel af ’tungt, russisk militærudstyr, pansrede enheder, droner, forskellige slags kapaciteter til elektronisk krigsførelse og titusindvis af kampklare tropper’ til området.

- Ingen ved med sikkerhed, hvad Ruslands hensigt er, men vi ved, at Rusland har brugt magt mod Ukraine før. Vi kender deres evner, vi har set resultatet, og derfor er dette en meget alvorlig situation, sagde han.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i mellemtiden også reageret på beskyldningerne om en forestående militæroffensiv mod Ukraine, som han kalder grundløse og provokerende.

- Rusland fører en fredelig udenrigspolitik. Men vi har ret til at garantere vores sikkerhed," sagde han i sidste uge.

Perspektiv

Konflikten mellem Rusland og Ukraine

Ukrainske soldater ved den russiske grænse i Kharkiv-regionen, 4. april 2014.

Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.

Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.

Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.

Nye testkrav møder modstand

Mens konflikten mellem Rusland og Ukraine fylder meget på mødet, er også håndteringen af coronapandemien endnu engang til diskussion mellem EU's ledere.

For de 27 EU-lande er pressede, efter at den nye Omikron-variant ser ud til at sprede sig med lynets hast på tværs af kontinentet og ventes at blive den dominerende variant allerede i januar.

Det har fået flere EU-lande, blandt andet Italien, Grækenland, Irland og Portugal til at indføre krav om fremvisning af en negativ coronatest for alle indrejsende, hvilket reelt har sat coronapasset, som indtil nu har været en godkendt adgangsbillet, ud af spil.

Især den pludselige meddelelse fra italienerne i tirsdags om nye testkrav kom som noget af en overraskelse i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen efter reglen skal underrettes mindst 48 timer inden, der indføres nye restriktioner i et medlemsland. Og det gjorde Italien ikke.

Beslutningen ventes også at føre til debat mellem EU's ledere, hvor blandt andet Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, er imod ideen om udbredte testkrav som godkendelse for indrejse internt i EU.

Han er nemlig bekymret for, at testkravet vil fjerne incitamentet til at blive vaccineret.

- Hvis vi får nye forskellige nationale regler, hvordan skal vi så overbevise folk om at blive vaccineret?, spurgte Bettel retorisk forud for mødet.

- Hvis du ikke gør nogen forskel mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede, fordi de har brug for en PCR-test, synes jeg, det er en dårlig idé. Det er ikke den beslutning, jeg vil forsvare på mødet, sagde han.

Inden mødet havde EU-rådsformand og mødeleder, Charles Michel, da også lagt op til, at lederne skulle drøfte en 'fortsat koordineret indsats for at reagere på udviklingen' i pandemien. Men det præmis kan altså vise sig at få en blandet modtagelse blandt EU's ledere.