I fire år har han påstået, at fugle ikke findes – nu indrømmer han, det var løgn
Folkene bag absurd konspirationsteori er gået til bekendelse. Men de hævder at have et større formål med den opdigtede historie.
Over de seneste år har en ny bevægelse og konspirationsteori spredt sig i USA.
Bevægelsen afholder store demonstrationer, har hundredtusindvis af følgere på de sociale medier og står bag en række store billboard-reklamer med deres budskab:
"Birds Aren't Real". (Fugle er ikke virkelige).
Det lyder skørt, og læser man sig længere ind i påstandene bag udsagnet, bliver det ikke mindre skørt.
Ifølge bevægelsen 'Birds Aren't Real' slog den amerikanske regering i årene 1959-2001 alle fugle ihjel og erstattede dem med overvågningsdroner, som bruges til at holde øje med os i dag.
Bevægelsen hævder dermed, at nutidens fugle i virkeligheden er små robotter, der overvåger os.
Det passer selvsagt ikke, og teorien er blot én i en lang række af opsigtsvækkende og usande konspirationsteorier.
Men den skiller sig ud på ét vigtigt punkt.
For folkene bag bevægelsen og de fleste af dens følgere er klar over, at det hele er usandt. De ved, at fugle rent faktisk eksisterer, og at deres teori er opdigtet. Det afslører idemanden, 23-årige Peter McIndoe, nu i et interview med New York Times.
- Ja, vi har bevidst spredt misinformation over de seneste fire år, men det havde et formål. Det har handlet om at holde et spejl op for USA i internettets tidsalder, siger han.
- Hvis nogen tror på, at fugle ikke er virkelige, er vi deres mindste bekymring, for så er der formentlig ingen konspiration, de ikke vil tro på, forklarer medstifteren Connor Gaydos til avisen.
Eksperiment i misinformation
Ideen opstod mere eller mindre tilfældigt i januar 2017, da Peter McIndoe overværede en demonstration for Trump-tilhængere og som en joke tog en plakat og skrev de tre ord "Birds Aren't Real" på bagsiden.
Den unge amerikaner gik rundt med sit skilt og improviserede en konspirationsfortælling. Han fortalte, at han var en del af en bevægelse, som siden 1970'erne havde forsøgt at råbe op om sandheden om fugle.
Uden at være klar over det, blev han filmet, og videoen blev delt på sociale medier, hvor den ifølge New York Times gik viralt.
Herefter gik det stærkt, og sammen med en kammerat skrev McIndoe en falsk fortælling, fabrikerede uddybende teorier og producerede falske dokumenter og beviser. De hyrede også skuespillere og lavede videoer, blandt andet med en påstået tidligere CIA-agent, som i en af videoerne indrømmer at have medvirket til fugleovervågningen:
- Det blev i bund og grund et eksperiment i misinformation. Vi formåede at konstruere en fuldstændig fiktiv verden, som blev rapporteret som et faktum af lokale medier og betvivlet af folk i offentligheden, siger han.
Måtte ikke gå for langt
Netop fordi alt ved fuglekonspirationen er så langt ude, har der længe været spekuleret i, at det hele var en joke. Men det har McIndoe indtil nu nægtet.
I et stort interview med Newsweek i marts insisterede han på, at bevægelsen var reel. Og så sent som i oktober fastholdt han sin forklaring i et interview med tidsskriftet New Statesman. Her påstod han endda, at Newsweek var en del af konspirationen.
Så hvorfor lægger han kortene på bordet nu?
- Når vi over de seneste år har kastet os ind i verdenen med misinformation, har vi været virkelig bevidste om ikke at træde over grænsen. Tanken har været, at det skulle være tilstrækkeligt absurd, og at vi ikke sagde noget, der gjorde det for realistisk. Det er overvejelsen med at træde ud af karakteren, siger han til New York Times.
Sagt på en anden måde vil Peter McIndoe undgå, at nogen derude rent faktisk begynder at tro på teorien.
Spiller ind i frygt
Det lyder måske usandsynligt.
Men der findes mange konspirationer, der lyder absurde, og som der alligevel er folk, der køber ind på, fortæller Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor i amerikanske studier ved SDU og forsker i konspirationsteorier.
- Jeg tvivler på, nogen for alvor har købt ind på, at alle fugle er droner, men hvis det er sket, kan det formentlig forklares med sensationsværdien, og at teorien spiller ind i en frygt, som rigtig mange mennesker har omkring overvågning, siger han.
Gennem tiderne har eksempelvis attentatet på John F. Kennedy og terrorangrebet 11. september 2001 været genstand for vedvarende konspirationsteorier.
Andre eksempler tæller alt fra krybdyr-teorien om, at verden regeres af reptiler i menneskeskikkelse, og teorien om en flad jordklode, til nyere konspirationer som QAnon, iscenesatte skoleskyderier og teorierne om coronavirus.
- Man skal huske, at konspirationsteorier er mange ting og kan rumme en reel magtkritik. Fugleteorien er godt lavet som satire, men mangler nogle ting for at kunne overbevise masserne. Hele præmissen er svær at købe, den er ikke bundet op på en konkret begivenhed, og der mangler ansigt på nogle skyldige, siger Kasper Grotle Rasmussen.
Vanvid mod vanvid
Tilhængerne af 'Birds Aren't Real' er primært unge mennesker. De er vokset op i en verden, hvor internettet har givet konspirationsteorier gode muligheder for at sprede sig, og nogle af dem har selv haft konsekvenserne helt tæt ind på livet.
Fugleteorien har de dels brugt til at gøre grin med misinformation og til at forsøge at drukne andre konspirationer på internettet.
- Det er en måde at bekæmpe problemerne i verden, som du reelt ikke kan bekæmpe på andre måder. Jeg plejer at sige, at vi bekæmper vanvid med vanvid, siger Claire Chronis, lokalorganisator i bevægelsen, til New York Times.
Med tiden har det nærmest udviklet sig til en politisk bevægelse.
Tilhængere af bevægelsen er begyndt at dukke op ved demonstrationer og arrangementer med rigtige konspirationsteoretikere, hvor de med tilråb har forsøgt at afspore begivenheden.
Peter McIndoe fortæller til New York Times, at han har store planer for 2022, og at det har været nødvendigt nu at træde ud af karakter og afsløre sin joke for at kunne tage det næste skridt og bruge den falske konspiration mod egentlige konspirationsteoretikere.
- Jeg er fuld af begejstring for, hvad fremtiden byder i forhold til det her som en kraft, der kan gøre noget godt, siger Peter McIndoe.