Dyster prognose forudser voldsomt stigende dødstal i England

I England råber forskere nu vagt i gevær. Uden flere restriktioner er tusindvis af mennesker i fare for at dø.

Det er en dyster prognose, der er havnet pĂĄ bordet hos regeringen i Storbritannien.

For den varsler om op mod 75.000 dødsfald i England, før foråret for alvor får fat, hvis regeringen ikke indfører yderligere restriktioner.

Prognosen ser på konsekvenserne af spredningen af den nye og mere smitsomme Omikron-variant og er udarbejdet af forskere på London School of Hygiene & Tropical Medicine, der har plads i Sage, som er det videnskabelige råd, der rådgiver den britiske regering i nødsituationer.

Og selv i det mest optimistiske scenarie - hvor vaccinerne har god effekt over for Omikron - forventer forskerne, at knap 25.000 mennesker dør i perioden 1. december til 30. april.

Indtil nu er over 127.000 mennesker i England døde med coronavirus, mens over ni millioner er blevet smittet. Der bor knap 56 millioner mennesker i England.

Hvad er scenarierne?

I det mest optimistiske scenarie er vaccinerne effektive over for Omikron:

  • 20,9 millioner smittede
  • 175.000 indlæggelser
  • 24.700 dødsfald

I det mest pessimistiske scenarie er vaccinerne svage i kampen mod Omikron:

  • 34,2 millioner smittede
  • 492.000 indlæggelser
  • 74.900 dødsfald

Beregningerne er for perioden 1. december 2021 - 30. april 2022. England har 56 millioner indbyggere.

Spreder sig som en steppebrand

Advarslen kommer i en tid, hvor smittetallene er de højeste siden januar, og hvor den nye variant spreder sig som en steppebrand ud over England.

Netop nu fordobles antallet af smittede med omikron hver 2,4 dag, viser tal fra prognosen.

- Jeg synes, vores fremskrivninger er bekymrende, siger en af forskerne bag prognosen Nick Davies til BBC.

Prognosen medregner de nyeste restriktioner såsom krav om mundbind i supermarkeder, teatre og offentlig transport, coronapas på natklubber og ved større arrangementer samt en opfordring til at arbejde hjemmefra.

Dem annoncerede premierminister Boris Johnson onsdag, hvor han dog samtidig opfordrede England til fortsat at holde julefester derhjemme, i skolen og pĂĄ arbejdet.

Det skabte overskrifter som "Don't go to work, but do go to parties" - pĂĄ dansk "tag ikke pĂĄ arbejde, men tag til fest" - pĂĄ forsiden af avisen The Telegraph, der normalt er meget tro mod de konservative.

Samtidig rystede mange almindelige mennesker pĂĄ hovedet af de nye regler i radioens og fjersynets nyhedsudsendelser.

Regeringens troværdighed i laser

De nye regler kommer i en tid, hvor netop en julefest har kastet Boris Johnson ud i et voldsomt politisk stormvejr.

Johnson er under anklage for i 2020 at have lagt hus til en julefest for medarbejderne i Downing Street 10, mens hans medborgere sad alene i julen, udvekslede julegaver med god afstand eller endda døde alene, mens familiemedlemmer sagde farvel over telefonen fra en parkeringsplads.

Den 18. december var det nemlig ulovligt at ses med andre end medlemmer af din husstand i London.

Afsløringen kom for knap to uger siden, og i denne uge kom en video frem, hvor Downing Streets pressemedarbejdere i dagene efter festen joker om den, mens de træner Johnsons dengang nye talsperson Allegra Stratton.

Og mange briter er rasende. SĂĄ rasende, at over halvdelen af dem nu mener, at Boris Johnson skal gĂĄ af. Det samme mener hver tredje, der stemte pĂĄ ham ved det seneste valg i 2019.

Det er første gang, at manden, der blev valgt med det største flertal siden Margaret Thatchers valgsejr i 1987, er kommet under et sådan pres.

Og det kan skabe problemer i kampen mod coronavirus.

Ryster pĂĄ hovedet af nye regler

Sagen om julefesten kommer nemlig efter en stribe skandaler for regeringen, der har givet grobund for en opfattelse af, at der gælder én regel for regeringen og andre regler for resten af englænderne.

Et tanke, som mange englændere gerne siger højt til journalister og på sociale medier.

Derfor er det store spørgsmål nu, i hvor høj grad de vil følge de nye regler. Og om Johnson tør tage nogle af de mere hårdtslående redskaber op af værktøjskassen i kampen mod den nye coronavariant.

Og det kan det se sort ud for den britiske regering, hvis man skæver til den seneste meningsmåling.

I den svarer 77 procent, at de er mindre tilbøjelige til at følge reglerne, nu hvor regeringen selv har brudt dem.

Festen i Downing Street 10 er ikke den eneste, der er blevet afsløret. Netop nu er der tale om ni fester i forskellige ministerier i dagene op til jul 2020 og i november 2020, hvor det var ulovligt.

Londons Politi har afvist at efterforske festen i Downing Street 10 18. december. En beslutning, der har skabt forargelse i Storbritannien, da knap 70.000 andre borgere har fået en bøde for at bryde lockdownreglerne i løbet af coronapandemien.