Flere lande boykotter nu OL i Beijing
Undertrykkelsen af muslimsk mindretal har ført til et diplomatisk pres mod Kina fra flere lande. Danmark har endnu ikke taget stilling til boykot.
Fem lande har nu meddelt, at de vil holde deres diplomater og regeringsrepræsentanter hjemme fra vinter-OL i Beijing, der går i gang til februar.
Initiativet til den diplomatiske boykot er kommet fra USA, der foreløbig bliver bakket op af Storbritannien, Canada, New Zealand og Australien.
En diplomatisk boykot betyder, at landene ikke vil sende officielle politiske repræsentanter, herunder statsledere og diplomater. Landenes atleter vil dog fortsat deltage.
Beskyldes for folkedrab
USA og en række vestlige lande har gennem længere tid beskyldt Kina for at krænke menneskerettighederne og begå folkedrab på den udsatte befolkningsgruppe uighurerne i den kinesiske Xinjiang-region.
- Præsident Bidens administration vil ikke sende nogen diplomatisk eller officiel repræsentation til vinter-OL i Beijing i 2022 på grund af det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang samt andre krænkelser af menneskerettighederne, sagde talskvinde for Det Hvide Hus Jen Psaki mandag.
Senest har Australien valgt at bakke op om den diplomatiske boykot.
- Sammen med regeringen står jeg stærkt for Australien og alt, hvad vi tror på. Der er ingen kompromisser, og det skal der heller ikke være, lød det onsdag fra Australiens premierminister, Scott Morrison.
Lyn-analyse
Det betyder ikke så meget for selve afholdelsen af OL, men det er et kæmpe problem for Kinas image. Hvis vi går tilbage til 2008, hvor Kina var vært for sommer-OL, var Kina på vej frem som stormagt. Det var første gang, at Kina viste sig frem for verden og viste, hvad man formåede. Nu her i 2022 er Kina en økonomisk, teknologisk og efterhånden også politisk supermagt. Derfor er det selvfølgelig et kæmpeproblem, når man bliver boykottet på den her måde. Noget af det, Kina higer allermest efter, er international anerkendelse for de store fremskridt, som Kina selv mener, de har opnået.
Utilfredshed i Beijing
Den australske beslutning om at bakke op om boykotten falder ikke i god jord hos den kinesiske centralregering i Beijing.
- Australien overtræder princippet om politisk neutralitet i det olympiske charter (regelsæt, red.), går imod det olympiske motto om sammenhold og står i modsætning til sportsfolk og sportsfans verden over, siger Wang Wenbin, som er talsperson i Kinas udenrigsministerium.
Ifølge Stanis Elsborg, som er senioranalytiker i organisationen Play the Game, vil Kina nu gøre alt, hvad der står i deres magt, for at undgå, at flere lande tilslutter sig den diplomatiske boykot.
- Det er én ting, at en håndfuld lande nu har besluttet at skride til en diplomatisk boykot af vinter-OL, men fortællingen bliver en helt anden, hvis den samlede vestlige verden bakker op. Det vil Kina for alt i verden undgå, siger Stanis Elsborg til TV 2.
Derfor anklager Kina nu de boykottende lande for at politisere sporten.
- Hvis USA og de andre lande var dukket op til OL, skulle Kina nok have brugt det positivt i deres statspropaganda. Nu bliver de væk, og så vender Kina strategien og anklager landene for at bryde med OL-chartret (regelsæt, red.), lyder det fra Stanis Elsborg.
Danmark har ikke taget stilling
Situationen omkring uighurerne i Xinjiang-regionen har ført til et tungt diplomatisk pres mod Kina fra flere landes politikere.
Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), var i november på officielt besøg i Kina, og ifølge Udenrigsministeriet udtrykte ministeren alvorlig bekymring for Kinas håndtering af menneskerettighederne.
Herhjemme har regeringen ikke taget stilling til, om bekymringen skal omsættes til boykot af OL.
Venstre så gerne, at Danmark følger trop med USA og de andre lande. På Twitter skriver Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen:
- Danmark burde gøre det samme, så vi forhåbentlig kan stå sammen i den demokratiske, vestlige verden og sende stærkeste mulige politiske signal og pres over det kommunistiske styre i Kina.
De radikale er i tvivl om, hvorvidt boykot er det rette middel, men mener også, at noget skal ske på EU-plan.
- Vi synes, man skal markere sig. Jeg er lidt mindre optaget af, hvordan man gør det. For os er det allervigtigst, at Europa gør det samlet, for det har den bedste effekt. Og sådan står vi også bedst sammen med amerikanerne, siger Martin Lidegaard (R), formand for Udenrigspolitisk Nævn, til TV 2.