Udland

Den kedelige revisor blev vraget af sine egne, men endte med magten

For to år siden lå Olaf Scholz helt i bund. Men manden med tilnavnet 'Scholzomaten' arbejdede sig ud af krisen og er nu officielt ny tysk kansler.

Olaf Scholz var en slagen mand, da han stillede sig ind i elevatoren i de tyske socialdemokraters hovedkvarter i Berlin og kørte mod stueetagen for at komme væk.

For sit indre kunne han stadig høre jublen fra sine partifæller, da de kort forinden havde fejret valget af partiets nye ledelse.

Fejret Scholz' nederlag.

For trods et imponerende cv, der tæller poster som generalsekretær i partiet, overborgmester i Hamborg, beskæftigelsesminister samt fungerende finansminister og vicekansler, måtte han se sig slået i kampvalget om at blive SPD's nye leder.

Partifællerne vragede ham og foretrak de næsten ukendte delstatspolitikere Walter Norbert-Borjans og Saskia Esken.

Den ydmygede Scholz viste ingen reaktion på nederlaget. Han talte et par venlige ord til forsamlingen og forsvandt.

Den novemberaften i 2019 overvejede han ifølge forlydender fra dengang helt at forlade politik.

- Der er en snak om, hvorvidt han overhovedet skal fortsætte som finansminister, om hvorvidt han er fortid, siger TV 2s Tyskland-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Det slidte ansigt

Da Olaf Scholz tabte kampvalget i SPD i 2019, var han i mange partifællers øjne mærket af sin rolle i Angela Merkels sidste regering.

Den socialdemokratiske venstrefløj havde ifølge Die Rheinphalz portrætteret ham som den store koalitions slidte ansigt, der kun stod for mere af det samme.

Han blev anset for moderat, for stiv og generelt bare for meget som en kopi af Merkel, hvilket dengang ikke var et plus hos de mange partifæller, der hungrede efter forandring efter flere års koalition og kompromis.

Men Scholz gav ikke op.

Han tænkte langsigtet.

Den vragede politiker vendte tilbage og passede sit job som finansminister – og genopfandt sig selv.

'Scholzomaten'

63-årige Olaf Scholz er født i Osnabrück og opvokset i Hamborg, hvor han uddannede sig til jurist og grundlagde et advokatfirma, der hovedsageligt beskæftiger sig med arbejdsret.

Arbejdsret og socialpolitikken blev siden centrale temaer for Olaf Scholz, der som 40-årig i 1998 for første gang blev valgt ind i Forbundsdagen, hvor han fire år senere blev generalsekretær for SPD.

Hans stive talemåde og næsten robotagtige fremtoning uden store følelser gav ham tilnavnet 'Scholzomaten'.

- På den måde minder han meget om Merkel. Han er ikke politikeren med de store retoriske taler eller de store armbevægelser. Han er meget seriøs, og derfor forventer man heller ikke nu, at han kommer til at revolutionere Tyskland, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og ekspert i tysk politik.

I 2011 forlod han Forbundsdagen i Berlin og vendte hjem til Hamborg for at blive overborgmester.

Som borgmester blev Scholz anerkendt for sine politiske resultater, men han har også fået massiv kritik for sin håndtering af de omfattende uroligheder under G20-topmødet i Hamborg i 2017 og en lokal banks rolle i den globale skandale om svindel med udbytteskat.

I marts 2018 vendte han tilbage til Berlin som finansminister og vicekansler i Angela Merkels koalitionsregering.

Genoprejst med bazooka

Da coronapandemien sidste år lammede verdenssamfundet, og den tyske økonomi havde brug for hjælp, var det Scholz, der som finansminister slap milliarderne løs.

Han var hurtigere på banen end kansler Merkel og lovede lånegarantier og kapitalindsprøjtninger nærmest uden grænser.

- Det her er den bazooka, der skal til for at få tingene klaret, lød det selvsikkert fra Scholz.

Finansministeren tog store beslutninger og opnåede bred anerkendelse for sin håndtering af krisen. Også blandt sine egne, og pludselig samlede også SPD sig bag deres vicekansler.

Coronakrisen blev begyndelsen på Scholz' genoprejsning, og da socialdemokraterne i august 2020 satte navn på deres kandidat til kanslerposten, faldt valget faldt på den vragede formandskandidat.

Olaf Scholz' chancer blev dog af mange afskrevet på forhånd.

SPD lå langt bagefter i målingerne, og kampen om kanslerposten lignede alene et spørgsmål om, hvorvidt De Grønne kunne udgøre en reel trussel mod kristendemokraterne i CDU/CSU.

At socialdemokraterne valgte at gå med en mand, der mest af alt mindede om en kedelig revisor, ændrede ikke på den opfattelse.

Alt blev vendt på hovedet

Vendepunktet kom i løbet af sommeren, hvor de to primære modkandidater til kanslerposten rodede sig ud i skandalesager og personlige fejltrin.

Så hvor alt havde syntes afgjort på forhånd, blev det hele i løbet af kort tid vendt på hovedet.

Alle tre kanslerkandidater var historisk upopulære blandt den tyske befolkning, men som vicekansler under Merkel repræsenterede SPD-kandidaten Olaf Scholz både forandring og kontinuitet i én og samme person.

- Han er en mand, der ikke gør sig bemærket. Han har nok lidt en filosofi om, at jo mindre man taler, jo bedre, og det har tydeligvis givet pote, siger Mirco Reimer-Elster.

I valgkampen tog Scholz rollen på sig og slog sig ligefrem op på at være den, der mindede mest om den afgående 'Mutti'.

- De to er meget ens, men naturligvis er der forskelle. Han går mere op i højere mindsteløn, og socialpolitikken ligger ham mere på sinde, og så skal han regere med nogle andre partier, siger Lykke Friis.

BLÅ BOG: Olaf Scholz

  • Født i 1958 i Osnabrück.
  • Uddannet jurist og har arbejdet i eget advokatfirma. 
  • Gift med socialdemokraten Britta Ernst siden 1998. Parret har ingen børn.
  • Valgt til Forbundsdagen første gang i 1998.
  • Generalsekretær i SPD 2002-2004.
  • Beskæftigeles- og socialminister 2007-2009.
  • Borgmester i Hamborg 2011-2018.
  • Finansminister og vicekansler 2018-2021.
  • Forbundskansler 2021-.

Den nye Merkel

Den nye tyske regering med Olaf Scholz i spidsen består foruden hans eget SPD af miljøpartiet De Grønne og liberale FDP.

Den første tre-parti-regering i Tyskland siden 1950'erne.

- Det skaber en ny dynamik, og det her er nogle partier, der vil noget. Det afgørende bliver, om de kan blive enige, for det er bare vanskeligere at blive enige mellem tre partier end mellem to, siger Lykke Friis.

Regeringsforhandlingerne mellem de tre partier varede to måneder og mundede ud i en aftale, som blandt andet indeholder en plan for at bekæmpe coronapandemien, at hæve mindstelønnen og at udfase brugen af kul inden 2030.

Dermed var vejen banet for Olaf Scholz, og onsdag blev han godkendt som ny kansler i det tyske parlament.

Efter at være blevet beskyldt for at ligne Merkel for meget, er han nu officielt hendes afløser.

Manden, der blev vraget af sine egne og systematisk afskrevet, sidder nu med magten i Tyskland.