Russiske soldater ved grænsen skaber frygt - men der er grænser for NATO's hjælp
Rusland opruster nær grænsen til Ukraine, og det skaber bekymringer i landet mod øst.
Når NATO’s udenrigsministre tirsdag mødes i Bruxelles, står situationen i Ukraine igen højt på dagsordenen.
Regeringen i Ukraine siger, at Rusland har samlet op mod 100.000 soldater langt Ukraines grænser.
De russiske soldater, udstyret med tungt militært udstyr, er ifølge Ukraine blevet ved grænsen efter nogle store russiske militærøvelser tidligere på året.
De befinder sig både i Rusland, tæt ved de oprørske provinser i det østlige Ukraine, i nabolandet Hviderusland og på Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014.
Den ukrainske premierminister, Denys Shmyhal, opfordrede i sidste uge NATO til at optrappe sin aktivitet omkring Ukraine ved at sende krigsskibe til Sortehavet og gennemføre hyppige overflyvninger med overvågningsfly af området.
- Det ville være et stærkt signal, sagde premierministeren i et interview med magasinet Politico.
Kofod kalder det russiske pres "helt uacceptabelt"
Før dagens møde har NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg forsikret, at NATO er meget opmærksom på de russiske styrker ved grænsen til Ukraine – uden dog at komme med konkrete løfter om, hvad NATO vil gøre for at støtte Ukraine.
- Hvis Rusland bruger magt over for Ukraine, så vil det have omkostninger og konsekvenser, siger Jens Stoltenberg.
Han betegner den russiske koncentration af militært udstyr i regionen som ”stor og usædvanlig”. Ifølge NATO’s efterretninger omfatter det både tanks, artilleri, pansrede køretøjer, droner og udstyr til elektronisk krigsførelse.
- Den militære opbygning er uprovokeret og uden forklaring. Det øger spændingerne og risikoen for misforståelser, siger Stoltenberg.
Han tilføjede, at det ikke står klart, hvad de russiske intentioner er – men sagde med henvisning til den russiske annektering af Krim-halvøen, at Rusland er et land, ”der har invaderet Ukraine før”.
Også den danske udenrigsminister Jeppe Kofod, der deltager i NATO-mødet, kalder det russiske pres på Ukraine for ”helt uacceptabelt”.
- Det vil få meget alvorlige konsekvenser, hvis Rusland angriber Ukraine igen. Det skal vi gøre fuldstændigt klart for Rusland. Der skal ikke herske tvivl om vores støtte til Ukraine, som er et tæt og værdsat partnerland, sagde Jeppe Kofod før mødets start.
Vesten vil gerne hjælpe - men vil ikke i krig
Ukraine er ikke medlem af NATO. Men situationen i Ukraine er alligevel vigtig for NATO. Og ikke mindst for de baltiske lande og Polen, der deler grænse med Rusland, siger TV 2s Østeuropa-korrespondent Uffe Dreesen.
- Men det betyder ikke, at NATO er parat til en militær konfrontation med Rusland over Ukraine, understreger han.
- Frygten i Ukraine er, at Rusland har planer om at tage endnu en lille bid af Ukraine, og at Vesten meget omhyggeligt vil sørge for at holde sig uden for den væbnede konflikt. Vesten vil i stedet reagere med protester og skærpede sanktioner, som Rusland kan være ligeglade med, forklarer Uffe Dreesen.
På mødet i Letland tirsdag og onsdag skal NATO’s udenrigsministre forsøge at finde et svar, der kan berolige Ukraine uden at optrappe konflikten med Rusland.
- NATO vil hjælpe Ukraine så meget som muligt. Man hjælper allerede nu med at udvikle og træne det ukrainske militær, siger TV 2’s korrespondent Divya Das fra Bruxelles, hvor NATO’s hovedkvarter ligger.
Men i sidste ende er er der grænser for, hvor meget NATO vil engagere sig i den væbnede konflikt i Ukraine.
- Ukraine er nu engang ikke et NATO-land, så NATO’s musketer-ed gælder ikke for Ukraine. Det så man, da Rusland tog Krimhalvøen fra Ukraine. Da gjorde NATO ingenting, siger hun.
Den ultimative støtte til Ukraine, nemlig at give landet et medlemskab i NATO, kommer næppe til at ske, vurderer hun.
- Hvis de indlemmer Ukraine i NATO, så står de dagen efter med en konflikt med Rusland. Det tror jeg ikke nogen af NATO-landene har lyst til, vurderer hun.
Rusland kalder det amerikansk propaganda
Rusland har afvist de ukrainske beskyldninger om, at landet samler soldater og militært udstyr ved grænsen til Ukraine.
Lederen af den russiske udenrigs-efterretningstjeneste, Sergei Naryshkin, kalder på russisk fjernsyn beskyldningerne for ”ondsindet amerikansk propaganda”.
- Lad mig berolige alle. Der kommer ikke til at ske noget, sagde han.
Regeringen i Ukraine er dog alt andet end beroliget.
Lederen af Ukraines militære efterretningsvæsen, general Kyrolo Budanov, siger i et interview med avisen USA Today, at russerne kan have flere forskellige mål med deres militære opbygning.
En mulighed er, at det er forberedelser til en reel militær indsats i de det østlige Ukraine, hvor russisksindede oprørere længe har holdt to provinser besat.
Igen som man så det på Krim.
En anden mulighed er, at Rusland har samlet soldaterne ved grænsen ”for at skabe frygt i det ukrainske samfund”. Det skulle, ifølge generalen, være led i en planlagt destabiliseringskampagne, der også skal skabe problemer med energiforsyningen, økonomiske problemer, demonstrationer og uroligheder.
Der skydes ved grænsen hver nat
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij tilføjede fredag endnu en bekymring til listen.
Han fortalte på en pressekonference, at de ukrainske myndigheder havde afsløret planer om et statskup mod ham. Planerne involverede ifølge præsidenten både ukrainere og russere, men han beskyldte dog ikke de russiske myndigheder for at være en del af planen.
Samlet betyder de mange efterretninger, at Ukraine er et land i konstant alarmberedskab, forklarer Uffe Dreesen:
- Man skal ikke glemme, at Ukraine er et land i krig. Fronterne er fastlåste, og der bliver ikke rapporteret meget om det i Vesten. Men der skydes hver nat langs fronten i det østlige Ukraine. Og russerne tester hele tiden, hvor meget de kan udfordre NATO’s troværdighed, siger han.