Éric Zemmour sigter på journalisterne under en våbenmesse 20. oktober 2021.
Udland

Denne mand vil være præsident i Frankrig – hvis det sker, kan det være slut med navnet Muhammed

En fransk tv-stjerne har gjort politisk kometkarriere. Nu vil han være landets præsident og går ikke ad vejen for at sigte på pressen med skydevåben.

Manden i jakkesættet løftede riflen og så ind i kikkertsigtet.

Det var en fransk PGM med lyddæmper og støtteben.

Nu er det ikke sjovt længere, hva?

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

Et af den slags våben som bruges af specialstyrker rundt om i verden, men manden i jakkesættet var hverken soldat eller hemmelig agent.

Han var politiker.

Omkring ham stod en gruppe journalister, der var på jagt efter en god historie om den mand, der måske bliver Frankrigs næste præsident.

Og det fik de.

Manden i jakkesættet svingede riflen rundt, så den nu pegede på journalisterne og sagde:

- Nu er det ikke sjovt længere, hva?

- Tilbage, tilbage, fortsatte han og begyndte at grine.

Selvom dette var en våbenmesse, og der ikke var patroner i riflen, var det ikke alle, der syntes, at episoden var sjov.

Har du hørt det før?

Manden i jakkesættet er nemlig kendt for sine hårde angreb på pressen, sin kærlighed til skydevåben og sit ønske om at gøre det nemmere at bruge dem.

Han hedder Éric Zemmour, og hvis du ikke kender navnet, har du måske hørt hans historie før:

En tv-stjerne øjner muligheden for at stille op som outsider ved et præsidentvalg.

Han går hårdt til angreb på de etablerede politikere, og i modsætning til dem er han ikke bleg for at provokere, sige kontroversielle ting og promovere konspirationsteorier.

Han er udtalt modstander af immigration, politisk korrekthed og feminisme, og hans tilhængere elsker ham for at sige tingene ligeud.

Modstanderne er til gengæld rædselsslagne, og de ser ham som en populist, der er ved at splitte befolkningen.

Imens labber medierne det hele i sig og bruger enorme mængder spalteplads og tv-minutter på at beskrive fænomenet.

Lyder det som Donald Trump?

Det er det ikke.

Selvom det måske ligner lidt.

Mange anser dog Éric Zemmour for at være langt mere ekstrem.

Kan en jøde være antisemit?

Hvor meget skal der for eksempel til, for at en jøde vil beskylde en anden jøde for at være antisemit?

- Er han antisemit? Helt sikkert. Er han racist? Afgjort, sagde Frankrigs overrabbiner, Haim Korsia, til tv-kanalen France 2, da han blev spurgt om sin holdning til Éric Zemmour i begyndelsen af november i år.

Mere om Éric Zemmours ekstreme synspunkter og vilde udtalelser lige om lidt, for først er det nødvendigt med et par ord om, hvorfor det ser ud til, at vi bliver nødt til at tage ham alvorligt.

I foråret 2022 er der præsidentvalg i Frankrig.

Éric Zemmour bekendtgjorde 30. november 2021, at der var hold i de rygter, der de seneste måneder har svirret i Frankrig.

Han stiller op.

Valget har to runder, hvor kandidaterne kappes om at opnå over 50 procent af stemmerne.

I første runde kan flere kandidater stille op, og hvis ingen af dem opnår absolut flertal, går de to kandidater, der fik flest stemmer videre til anden runde, hvor vælgerne så kun kan vælge mellem de to.

Dramaet i Frankrig er, at vi ikke laver franskmænd længere

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

De seneste meningsmålinger placerer nu Éric Zemmour som den ene af de to kandidater med flest stemmer. Den anden bliver formentlig Frankrigs nuværende præsident, Emmanuel Macron.

Sidst der var valg i 2017, vandt Emmanuel Macron anden runde med 66 procent af stemmerne, men præsidentens popularitet er faldet siden dengang.

Til gengæld er Éric Zemmour stormet frem i målingerne, og har en reel chance for at gå videre til anden runde, ifølge de seneste til fra Politico.

Fransk med fransk på

Så måske kan Éric Zemmour gøre Donald Trump kunsten efter.

Hvis det sker, får Frankrig de næste fem år en leder, der vil trække landet ud af NATO, genindføre dødsstraf, give landets muslimer valget mellem Frankrig eller islam og forbyde navne som Muhammed, Kevin og Jordan, fordi de ikke er franske nok.

Napoleon er vores far, Ludvig XIV vores bedstefar og Jeanne D'Arc vores bedstemor

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

For Éric Zemmour er fransk i hjertet, hvis han selv skal sige det.

Meget fransk.

- Napoleon er vores far, Ludvig XIV vores bedstefar og Jeanne D'Arc vores bedstemor, er et af hans ordsprog, ifølge avisen Le Monde.

Hans egne bedsteforældre var dog knapt så franske.

De levede tættere på Sahara end på Paris.

Éric Zemmours familie stammer nemlig fra Algeriet i Nordafrika, og hans forældre kom først til Europa sidst i 1950'erne, hvor de flygtede fra borgerkrigen i landet.

De onde flygtningebørn

Nu kunne man måske tro, at en andengenerationsindvandrer fra Nordafrika ville udvise sympati for andre med samme baggrund, men sådan er det ikke helt.

De er tyve, de er mordere, de er voldtægtsmænd, det er, hvad de er

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

Allerede i 2011 blev Éric Zemmour dømt for racistiske udtalelser, fordi han kom med sit bud på, hvorfor mørklødede mennesker oftere blev udsat for grænsekontrol.

- Hvorfor bliver vi tjekket 17 gange? Hvorfor? Fordi flertallet af smuglerne er sorte og arabere, det er sådan det er, det er fakta, sagde Éric Zemmour på Canal+ 6. marts 2010.

Senere på dagen medvirkede han på tv-kanalen France O og sagde, at arbejdsgivere er i deres gode ret til at afvise sorte og arabere.

Udtalelserne kostede ham 10.000 euro.

I 2018 blev han dømt igen.

Denne gang fordi han havde optrådt på tv-stationen France 5 og talt om en "invasion" af muslimer i Frankrig.

Regningen lød på 3000 euro – en bøde, der i øjeblikket er appelleret til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og afventer endelig behandling.

I 2020 blev der udskrevet endnu en bøde.

Den var på 200.000 euro til tv-stationen CNews, hvor Éric Zemmour gik til angreb på uledsagede flygtningebørn i den bedste sendetid.

- Som resten af migranterne har de intet at gøre her. De er tyve, de er mordere, de er voldtægtsmænd, det er, hvad de er, sagde han.

Jøderne fra Algeriet

Hvordan er en andengenerationsindvandrer med rødder i Algeriet dog endt med de synspunkter?

Måske skal noget af forklaringen findes i, at hans forældre var nordafrikanske jøder, og at denne befolkningsgruppe har en ganske særlig historie.

Før år 1830 blev jøderne i Algeriet nemlig set som andenrangsborgere af landets muslimske flertal.

Det var for eksempel forbudt for jøder at ride på heste, bære våben eller fremstå fysisk overlegen i forhold til en muslim.

Da Frankrig koloniserede Algeriet i 1830'erne, blev jøderne juridisk ligestillet med muslimerne, og i 1870 fik alle Algeriets jøder fransk statsborgerskab, mens skolesystemet lærte dem det franske sprog og underviste dem i fransk kultur og franske værdier.

Deres egen kultur trådte i baggrunden, og jøderne fik efterhånden lige så meget til fælles med de europæiske franskmænd som med muslimerne i Algeriet.

I 1962 fik Algeriet så sin uafhængighed efter en otte års lang krig.

Da den sluttede, var 150.000 jøder flygtet til Frankrig, fordi de ikke var velkomne i den nye muslimske nation.

Bøgernes magt

Derfor endte Éric Zemmours forældre i en forstad uden for Paris, hvor faderen fik job som ambulanceredder, mens moderen var hjemmegående.

- Da min far sjældent var til stede, blev jeg opdraget af kvinder, der lærte mig at blive en mand. Jeg elsker kvinder, fordi de behersker kunsten at bringe mig tilbage til virkeligheden. På trods af min virilitet, gik det hurtigt op for mig, at jeg også har en feminin side, sagde Éric Zemmour til avisen Le Soir i 2006.

I 1990'erne gjorde Éric Zemmour karriere som journalist ved den konservative avis Le Figaro og som succesfuld forfatter.

Siden 1993 har han udgivet 15 bøger om politiske emner og 3 romaner, der heller ikke er helt renset for politiske undertoner.

Intet kan retfærdiggøre det had, forfatteren udviser på hver eneste side i denne roman

Axel Metzker, advokat

For eksempel romanen 'Lillebror' fra 2008, hvor Éric Zemmour beskrev, hvordan en ung jøde blev dræbt af sin muslimske barndomsven på en parkeringsplads.

Jødedrabet

Handlingen lignede til forveksling den virkelige historie om drabet på den unge jøde Sébastien Selam, der i 2003 blev stukket ihjel af sin skizofrene muslimske barndomsven Adel Amastaibou.

- Jeg er glad, hvis han er død, den motherfucker, det svin, den forpulede, beskidte jøde, sagde Adel Amastaibou under anholdelsen.

Han fik siden en behandlingsdom, fordi han var sindssyg i gerningsøjeblikket.

En muslims drab på en jøde i Paris var lige et emne for Éric Zemmour, og da bogen udkom, skabte den stor opstandelse.

Men det var ikke muslimerne, der blev mest vrede.

- Offerets familiemedlemmer bliver svinet til og slæbt gennem mudderet. Sébastien Selam bliver beskrevet som en dårlig jøde. Hans mor bliver udsat for bagvaskelse, og hans afdøde bedstefar beskyldt for de værste ugerninger, sagde familien Selams advokat, Axel Metzker, til avisen Le Parisien efter udgivelsen.

- Intet kan retfærdiggøre det had, forfatteren udviser på hver eneste side i denne roman, tilføjede han.

Familien Selam forsøgte at få udgivelsen standset, men uden held.

Bør Belgien bombes?

Siden er Éric Zemmours succes som forfatter bare vokset.

Hans seneste bog, 'Frankrig har ikke sagt sit sidste ord', der blev udgivet i september 2021, var lidt over en måned efter udgivelsen solgt i over 205.000 eksemplarer.

I stedet for at bombe Raqqa skulle Frankrig bombe Moolenbeek

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

I bogen advarer forfatteren mod "den store befolkningsudskiftning”, der efter hans mening finder sted i Europa og diskuterer, hvordan den traditionelle franske identitet kan bevares.

Det er også noget, han diskuterer flittigt på tv.

De seneste år har Éric Zemmour arbejdet som politisk kommentator på en række tv-stationer.

Senest har han optrådt på den højreorienterede tv-kanal CNews, der bruger timer på at lade deres kommentatorer tale om fransk politik.

Det er der seere i – over én million ad gangen, hvilket er flere end tilsvarende talkshows på andre franske kanaler.

Og det er Éric Zemmours evne til at forarge, der tiltrækker seerne, og som har gjort ham til forsidestof hos andre medier gang på gang.

For eksempel lykkedes det ham at fornærme Belgien efter terrorangrebene i Paris i 2015, da han foreslog at bombe en forstad til Bruxelles.

- I stedet for at bombe Raqqa skulle Frankrig bombe Moolenbeek, hvorfra terroristerne kom, sagde Éric Zemmour under en radioudsendelse, der medførte vrede og hovedrysten i nabolandet.

Et barn af Det Tredje Rige

I januar 2020 gjorde han det igen, da han spiste frokost på luksushotellet Le Bristol i centrum af Paris.

Frokosten blev delt med veteranen Jean-Marie Le Pen, der forsøgte at blive Frankrigs præsident i 2002, og som er næsten lige så langt ude på højrefløjen som Éric Zemmour.

De to herrer havde selvfølgelig kvindeligt selskab.

Jean Marie Le-Pen havde sin hustru Jany med, mens selskabets sidste gæst ifølge avisen Le Monde hed Ursula Painvin.

Hvis du ikke kender navnet, har du måske hørt om Ursula Painvins far.

Han hed Joachim von Ribbentrop og var udenrigsminister i Nazityskland.

Du kan se Ursula Painvins lille hånd titte frem med en buket blomster til Adolf Hitler på billedet herunder.

Omskrivning af historien

Netop Frankrigs samarbejde med Nazityskland under Anden Verdenskrig har Éric Zemmour et lidt anderledes forhold til end de fleste andre.

Især når det kommer til den rolle, som den nazivenlige Vichy-regering i det overvundne Frankrig spillede i årene fra 1940 til 1944.

I dag er der bred enighed blandt historikerne om, at Vichy-regeringen hjalp til under nazisternes massedrab på 72.500 jøder i Frankrig, men Éric Zemmour har et andet syn på sagen.

- Jeg siger, at Vichy beskyttede de franske jøder og udleverede de fremmede jøder, sagde han til tv-kanalen Europe 1 26. september i år.

Og så er vi tilbage ved den franske overrabbiners beskyldninger om, at jødiske Éric Zemmour er antisemit.

Hvornår er man fransk?

Bemærkningen om Vichy var ikke første gang, han sendte en bølge af forargelse gennem det jødiske samfund i Frankrig.

De tilhørte ikke Frankrig

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

Tidligere i september sagde han til tv-kanalen France 2, at ofrene for et terrorangreb mod en jødisk skole i Toulouse i 2012 ikke var ægte franskmænd.

Årsagen?

At de jødiske børn og skolens rabbiner blev begravet i Israel og ikke i fransk muld.

- Antropologer fortæller os, at vi kommer fra det land, vi bliver begravet i, sagde Éric Zemmour under tv-debatten på France 2.

- De tilhørte ikke Frankrig. Dramaet i Frankrig er, at vi ikke laver franskmænd længere, tilføjede han.

Kærligheden

Nu kunne man måske tro, at Éric Zemmours udtalelser og holdninger ville få samtlige Frankrigs jøder til at vende ham ryggen.

Men sådan er det ikke.

Man hilser varmt på mig, når jeg går i synagogen

Éric Zemmour, fransk politiker og præsidentkandidat

Han er for eksempel gift med en jøde af tunesisk afstamning og har været det i over 40 år.

Hun hedder Mylène Chichportich og er advokat.

Parret har tre børn sammen, og i 2014 sagde Éric Zemmour til magasinet Le Point, at familien spiser og lever kosher – altså efter de jødiske forskrifter – men at han ikke tror på Gud.

Alligevel kommer han dog i synagogen ved højtiderne.

- Man hilser varmt på mig, når jeg går i synagogen, har han fortalt Radio Sud.

Og der er også folk i de franske synagoger, der støtter ham.

Han er jøde, så det er svært at kalde ham nazist eller fascist. Det giver ham en stor frihed

Jean-Marie Le Pen, politiker

Det fortæller Francis Kalifat, som står i spidsen for de jødiske institutioners råd i Frankrig, til New York Times.

- Der er en del af det jødiske samfund, der i ham ser manden, som kan løse problemerne med sikkerhed og voldelig islamisme, siger han og tilføjer:

- Men man er nødt til at se hele budskabet. Det er godt nok fyldt med kærlighed til Frankrigs storhed, men det bringer også landet tilbage til det mest vederstyggelige øjeblik i historien.

Napoleon og Muhammed

Et af de største – eller mørkeste om man vil – franske øjeblikke var under Napoleon Bonapartes styre i begyndelsen af 1800-tallet.

Og det er netop fra denne periode, Éric Zemmour har hentet inspiration til sin idé om, hvad folk må hedde for at være ægte franskmænd.

Helt konkret leger han med tanken om at genindføre en lov fra 1803, der sagde, at forældre skal vælge deres barns navn ud fra en række kalendere og lister over forhistoriske personer.

Dermed kan det altså blive slut med at navngive sit barn Muhammed.

- At kalde sit barn Muhammed er at kolonisere Frankrig, skriver Éric Zemmour i sin seneste bog.

I september 2021 uddybede han sit synspunkt over for RTL.

- Hvad, der nager mig, er, at børn stadig bliver kaldt Muhammed efter tre generationer. Personer, der kalder sig Muhammed, begår en fejl, fordi det er genstand for diskrimination. Det er også en fejl at godkende navne som Kevin og Jordan, sagde Éric Zemmour og tilføjede, at loven fra 1803 i øvrigt havde virket fremragende, indtil den blev annulleret i 1993.

Du kan i øvrigt selv tjekke, om dit navn er fransk nok på denne hjemmeside, der blev oprettet af en gruppe satirikere for at belyse, hvor få navne der slipper gennem nåleøjet.

Støtten fra Le Pen

Om Éric Zemmour får mulighed for at genindføre love fra Napoleonstiden, har vi endnu til gode at se.

For at gå videre til anden runde af præsidentvalget skal han enten slå – eller slå sig sammen med – den anden kandidat på højrefløjen, Marine Le Pen.

Hun var i anden runde ved valget i 2017, men tabte til Emmanuel Macron.

Marine Le Pens far, det 93-årige højrefløjsikon Jean-Marie Le Pen, har sagt til avisen Le Monde, at han bakker op om Éric Zemmour, hvis han fører over datteren i meningsmålingerne.

Det gør han i skrivende stund, og Jean Marie Le-Pen roser Éric Zemmours mod, dannethed og forsvar af Vichy-Frankrig.

- Den eneste forskel på mig og Hr. Zemmour er, at han er jøde, så det er svært at kalde ham nazist eller fascist. Det giver ham en stor frihed, siger Jean-Marie Le Pen til Le Monde.

Og lige netop det med at bruge sin frihed til provokere og få omtale tager Éric Zemmour hele tiden til nye højder.

Efter våbenmessen i Paris, hvor han pegede på journalisterne med den lyddæmpede snigskytteriffel, blev han voldsomt kritiseret for hændelsen.

Ligestillingsminister Marlène Schiappa kunne for eksempel ikke se det sjove i det.

- Det er skræmmende. Især efter han i alvor har sagt, at han ønsker at reducere mediernes magt. I et demokrati er pressefrihed ikke en vittighed og burde aldrig blive truet, sagde hun.

Éric Zemmour svarede igen med at kalde ministeren en "tåbe" og hendes udtalelse for "grotesk".

Og så lagde han et billede af den britiske dronning Elizabeth med en riffel i hænderne ud på Twitter, så folk kunne se, at kulturbærere i andre lande også er blevet set med håndvåben.

Hun pegede dog ikke på nogen.