Udland

I Ghana håber de på en undskyldning fra Mette Frederiksen, men det kommer ikke til at ske

Statsministeren fortsætter den samme linje, som en række andre danske regeringsledere har lagt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er onsdag og torsdag på officielt besøg i Ghana.

Besøget markerer blandt andet 60-året for etableringen af de diplomatiske forbindelser mellem Ghana og Danmark.

Men for de lokale ghanesere er det noget helt andet, der fylder.

De kræver nemlig, at den danske statsminister siger undskyld for Danmarks rolle i landets slavefortid.

Det afviser Mette Frederiksen dog, da TV 2 spørger, om hun kommer til at undskylde for det mørke kapitel i dansk historie.

- Det gør jeg ikke. Men jeg kan godt forstå, at historien fylder meget, og jeg er en af dem, der mener, at vores slavetid burde fylde meget mere i vores historiske bevidsthed derhjemme, siger statsministeren til TV 2.

Slavetiden er ikke glemt

Danmark og Ghanas historie går flere hundrede år tilbage. Mere præcist til 1600-tallet, hvor Danmark koloniserede noget af Ghana som ét blandt flere lande, der slog sig ned på Guldkysten.

Meget af modviljen er motiveret af en bekymring for, at man risikerer at blive udsat for erstatningskrav

Sune Lægaard, lektor i filosofi på Roskilde Universitet

Guldkysten er en betegnelse for en række europæiske forter på Afrikas vestkyst – det, vi i dag kender som Ghana.

Og det var fra de danske forter, at danske forretningsfolk sejlede slaver til De Vestindiske Øer, hvor de blandt andet blev sat til at arbejde på sukkerplantagerne.

Først i 1803 blev den danske transatlantiske handel med slaver officielt ophævet.

Men hos de ghanesiske efterkommere er Danmarks koloni- og slavefortid langt fra glemt.

- Når man siger undskyld, fjerner man ikke det umenneskelige ved det. Men det vil glæde os, hvis det skete, siger Samuel Acguaah, der er turistguide på det tidligere danske Fort Christiansborg, til TV 2.

Frygter sagsanlæg

Det er ikke første gang, at en manglende undskyldning for den danske slavetid bliver taget op til debat.

Mette Frederiksen fortsætter den samme linje, som en række andre danske regeringsledere har lagt.

Da den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte Dansk Vestindien i 2017, måtte befolkningen også kigge langt efter en undskyldning.

- Det handler om, at hvis noget er utilgiveligt, så er det svært at få tilgivelse, og så kan man sige undskyld nok så mange gange, sagde Lars Løkke Rasmussen, da han blev spurgt ind til, om den manglende undskyldning hang sammen med frygten for sagsanlæg.

Netop spørgsmålet om kompensation spiller en betydelig rolle i Danmarks såvel som andre landes afvisning af en undskyldning. Det fortæller Sune Lægaard, der er lektor i filosofi på Roskilde Universitet.

- Meget af modviljen er motiveret af en bekymring for, at man risikerer at blive udsat for erstatningskrav, siger han til TV 2.

Mette Frederiksen afviser til gengæld, at det har noget at gøre med, at en undskyldning potentielt kan blive gjort til genstand for et søgsmål.

- Undskyldningen får mærkelig karakter

En anden grund til, at det kan være svært for verdens statsledere at få ordet "undskyld" over deres læber, er, at uretfærdighederne blev begået i fortiden, siger lektor Sune Lægaard.

Der er mange mennesker, der har lidt, og lidelserne fortsætter stadig

Naomi Palmer Buchanan, repræsentant for det Dansk Vestindiske samfund i Ghana

- Ligesom den danske stat skal have nogle at sige undskyld over for, skal undskyldningen også kunne rettes mod nogen, fortæller han.

Og Mette Frederiksen mener, at en undskyldning skal gives til mennesker, der er i live.

- Slavetiden ligger så mange hundrede år tilbage. Der er af god grund ikke en eneste overlevende derfra. Derfor synes jeg, undskyldningen får en lidt mærkelig karakter. Men det ændrer ikke på, at Danmark har et meget mørkt kapitel, siger hun.

Ifølge Sune Lægaard er efterkommere i deres gode ret til at modtage en undskyldning, men det forudsætter, at den måde, deres forfædre blev behandlet på, har formet eller haft en betydning for deres liv.

Spørger man Naomi Palmer Buchanan, der er repræsentant for det Dansk Vestindiske samfund i Ghana, er det netop tilfældet for nutidens efterslægt.

Hun siger, at en undskyldning vil være en start, men at der skal mere til for at gøre bod på generationers traumer.

- Der er mange mennesker, der har lidt, og lidelserne fortsætter stadig, fortæller hun til TV 2.

På linje med andre europæiske lande

Det tætteste, Danmark er kommet på en undskyldning, var under et andet statsbesøg i Ghana i 2017, da Anders Samuelsen, der på det tidspunkt var udenrigsminister, sagde følgende ord:

- Vi deler en mørk historie med slavehandel. En skammelig og utilgivelig del af dansk historie. Der er intet, der kan retfærdiggøre den udnyttelse af mænd, kvinder og børn, som Danmark deltog i.

Udtalelsen blev af flere landsdækkende såvel som internationale medier fremlagt som en undskyldning. Men det var aldrig hensigten, fortalte tidligere ambassadør i Ghana Tove Degnbol til Jyllands-Posten.

Mens Danmark står fast på ikke at undskylde for slaveriet, undskyldte Kongressen i USA i 2009 for 250 års slaveri og for de efterfølgende 100 års diskrimination af den sorte befolkning.

Undskyldningen blev dog fulgt af en klausul, som betød, at det lille, men betydningsfulde ord ikke kunne blive fulgt op af et søgsmål.

Ingen europæiske lande har endnu været ude med en undskyldning.

I 2001 stillede EU et forslag om at undskylde for den transatlantiske slavehandel, men forslaget blev blokeret af Storbritannien, Spanien, Portugal og Holland. De var kun klar til at udtrykke beklagelse.