Udland

Højrenationale skal betale 165 millioner kroner i erstatning efter uroligheder

En strid om en statue af en sydstatsgeneral udløste voldsomme gadekampe, der kostede en person livet og sårede mange flere.

Ni personer, der i august 2017 var til stede under urolighederne i Charlottesville, USA, er blevet tildelt en økonomisk erstatning på 165 millioner kroner.

Det har en jury afgjort ved en civil sag, skriver flere internationale medier, heriblandt CNN og The Guardian.

De ni personer får den økonomiske erstatning for enten at have lidt fysisk eller psykisk overlast i forbindelse med de voldsomme raceuroligheder, der fandt sted i Charlottesville, Virgnia, i august 2017.

12 personer og fem nynazistiske og nationalistiske grupper er fundet ansvarlige for at organisere, fremme og derefter udføre racemæssig motiveret vold under Unite the Right-mødet i byen.

Dommen vækker glæde blandt de forurettede.

- Vi er begejstrede for, at juryen har afsagt dom til fordel for vores sagsøgere og endelig giver dem den retfærdighed, de fortjener efter den forfærdelige weekend med vold og intimidering i august 2017, udtaler advokaterne Roberta Kaplan og Karen Dunn.

Blandt de anklagede var flere fremtrædende personer fra det yderste højre såsom Jason Kessler, Matthew Heimbach, Richard Spencer og Christopher Cantwell, skriver CNN.

Richard Spencer vil appellere afgørelsen, lyder det.

En advokat for tre af de anklagede i sagen siger til CNN, at hans klienter ingen penge har til at betale erstatningen.

Bil pløjede ind i mennesker

Urolighederne opstod på baggrund af en strid om statuen af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, der var officer under den amerikanske borgerkrig.

Statuer som denne, der ærer sydstatsgeneraler fra Den Amerikanske Borgerkrig, er blevet et symbol for protester mod racisme.

Højreorienterede grupper var rasende over byrådets beslutning om at fjerne statuen, og det førte til voldsomme gadekampe i Charlottesville 11. og 12. august 2017 mellem hvide nationalister med sydstatsflag i hænderne og moddemonstranter.

Tilhængere af et hvidt overherredømme demonstrerede i byen under overskriften Unite the Right (Foren højrefløjen, red.), og de blev mødt af folk, der ønskede at bekæmpe racisme.

Flere personer bar skydevåben under gadekampene, der kulminerede med, at en bil pløjede ind i en flok af moddemonstranter og dræbte en 32-årig kvinde. Yderligere 19 personer blev såret i forbindelse med påkørslen.

Føreren af bilen blev efterfølgende idømt livstid i fængsel.

Trump i modvind

USA's daværende præsident, Donald Trump, kom i vælten, da han efterfølgende udtalte, at "begge sider bar skylden" for sammenstødene.

- Der var en gruppe på den ene side, der var ond. Og der var en gruppe på den anden side, der var ond, lød det fra Donald Trump.

Præsidenten fastholdt, at volden i Charlottesville kom "fra mange sider", og udtalelserne vakte harme i store dele af den amerikanske befolkning.

Trump fik hård kritik for ikke i klare vendinger at fordømme og tage afstand fra handlingerne fra de nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og højreekstremister, der deltog i de blodige uroligheder.