100 dage efter Kabuls fald har tingene ændret sig i Afghanistan
Afghanistan har længe haft problemer. Men de er blevet forværret med Talibans magtovertagelse, siger korrespondent.
Lufthavnen i Kabul var i efteråret tætpakket af mennesker, som forsøgte at komme ud af Afghanistan, mens Taliban bid for bid tog kontrol over landet.
Det er nu 100 dage siden, at den militante islamistiske bevægelse erobrede hovedstaden og overtog magten.
I dag er masserne igen væk fra lufthavnen. Men den tomme landingsbane er langtfra den eneste ting, som har forandret sig på de 100 dage under talibanernes styre.
Det fortæller Simi Jan, som er korrespondent hos TV 2 og befandt sig i landet, da Taliban indtog det.
- Afghanistan har længe haft store udfordringer. Fattigdom og et land i krig. Men der var en udvikling i gang. Nu ser det bare dystert ud, siger hun.
Især tre punkter skiller sig negativt ud, når tilstanden i landet skal gøres op.
1. Kvindernes rettigheder forsvinder
Da Taliban hejste sit flag i Kabul, forsikrede bevægelsen omverdenen om, at de ville respektere kvinders rettigheder. En modsætning til da de senest havde magten for tyve år siden.
Men virkeligheden har vist sig at være en anden.
Allerede få dage efter den militante islamistiske bevægelse overtog Kabul, blev facader med kvinder malet over i hovedstaden. Samme sted var gaderne næsten tomme for andre end mænd, og burkasalget steg markant i tiden lige efter.
Senere blev sport forbudt for landets kvinder, mens piger flere steder bliver nægtet skolegang. Og i blandt andet storbyen Herat bliver kvinder afvist på universiteterne.
- Det er jo frygteligt, at de med ét får frataget retten til uddannelse. Én dag kunne de blive lige, hvad de drømte om. Den næste var de slået helt hjem, siger Simi Jan.
Mandag meddelte Taliban så, at styret nu opfordrer tv-stationer i landet til ikke længere at vise serier og tv-drama med kvindelige skuespillere. Et direktiv, som ifølge BBC kom fra den militante islamiske bevægelses ministerie for “fremme af dyd og forebyggelse af laster”.
2. Økonomien skraber bunden
Afghanistans fald til Taliban svækkede en i forvejen skrøbelig økonomi, som var stærkt afhængig af udenlandsk bistand.
Da bevægelsen tog magten, suspenderede mange vestlige lande bistanden, mens Verdensbanken og Den Internationale Valutafond standsede deres betalinger, så pengene ikke endte i hænderne på Taliban.
Det har sendt landets økonomi i så voldsomt et fald, at FN nu advarer om, at den er på randen af et kollaps.
- Det er en kæmpe bølge af økonomiske og humanitære kriser, som har ramt den afghanske befolkning som effekt af det her, siger Nanna Muus Steffensen, der er Weekendavisens korrespondent i landet.
Flere mister deres job, fordi mange offentlige arbejdspladser og ministerier bliver nedlagt. Og offentligt ansatte får flere steder ingen løn, fordi der ikke er penge i kassen.
Den usikre økonomiske situation og en ødelæggende tørke har også drevet afghanske bønder til at satse på en af landets mest pålidelige indtægtskilder: Opiumvalmuerne. Det skriver The New York Times.
Herfra høster de opium, som blandt andet er at finde i narkotika som heroin.
- Det er klart, at fattige bønder satser på det, de kan få flest penge for. Og det her er bare starten, siger Simi Jan.
Ifølge en rapport fra FN har Afghanistan øget sin høst af opium med otte procent i 2021. Landets samlede opiumproduktion menes at have indbragt op mod 2,7 milliarder dollar - 17,7 milliarder danske kroner.
Penge, der ifølge nyhedsbureauet dpa står for cirka ti procent af Afghanistans samlede økonomi.
3. De humanitære forhold bliver - endnu - værre
Udfordringerne med økonomien påvirker selvsagt også de humanitære forhold i landet.
Ifølge en rapport fra FN er over halvdelen af Afghanistan i overhængende fare for at blive ramt af akut mangel på fødevarer. Alene den kommende vinter risikerer flere end 22 millioner mennesker at mangle mad.
Samtidig har priserne været på himmelflugt, fordi der ikke kan komme forsyninger nok til landet.
- Børn dør af sult, og forældrene har ikke råd til mad, for de har ingen penge. Der har længe været udfordringer, men det her er noget helt andet, siger Simi Jan.
Det var også den virkelighed, der mødte Dansk Flygtningehjælps regionale chef i Asien, Mikkel Trolle, da han besøgte landet for to uger siden.
- Den humanitære krise er rekordstor og alvorlig. De humanitære behov er bare højere end tidligere, siger han til TV 2.
Nu melder vinteren sig i landet med frostgrader og barske forhold. Det gør ifølge Mikkel Trolle kun situationen værre i landet, hvor der i endnu højere grad bliver behov for husly og mad til de trængte afghanere.
Samtidig skaber det store problemer i sundhedssektoren, at bistanden fra de vestlige lande er blevet skåret. Det fortæller Nanna Muus Steffensen.
- Det var tidligere fundamentet for nærmest hele den afghanske sundhedssektor og rigtig meget af uddannelsessektoren i Afghanistan, siger hun.
Det betyder, at der mange steder ikke længere kan betales løn til sundhedspersonalet i landet, mens også hospitalerne er stærkt belastede.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO var det kun 17 procent af landets mere end 2300 sundhedsklinikker, der var åbne i ugerne efter, at Taliban plantede deres flag i Kabul.
- Det er en katastrofe i katastrofen. De havde i forvejen svært ved at få sundhedssektoren til at køre. Men nu er det hele ved at kollapse. Ude i provinsen står de helt uden medicin, siger Simi Jan.
Hvad så nu?
Udfordringerne hober sig op i Afghanistan.
Et land, som ifølge Simi Jan har en regering, der ikke forstår sig på at lede og ikke har en plan for at få Afghanistan på rette kurs.
- Jeg kan ikke se det store lys forude lige nu. Det er en krudttønde af problemer, siger korrespondenten.
Men hun håber indædt, at tingene vender i landet.
- Det er så trist. Den her befolkning fortjener bedre, siger Simi Jan.
De store internationale hjælpeorganisationer er da også stadig til stede i landet, selvom Taliban har overtaget magten. Og de knokler for at komme afghanerne til undsætning.
Én af organisationerne er Dansk Flygtningehjælp, som på nuværende tidspunkt er at finde i de fleste regioner i landet, fortæller Mikkel Trolle.
- Vi har arbejdet i Taliban-kontrollerede områder i årevis, og det vil vi fortsætte med, siger han om fremtidsudsigterne.