Brasilien rydder mere og mere af regnskoven i Amazon-landet
Nye katastrofetal fra Brasilien viser, at skovrydningen i Amazonas regnskoven nu sker i det hurtigste tempo i 15 år.
Til trods for at landets præsident ved FN’s klimakonference COP26 lovede at standse den ulovlige skovrydning, så er nedhugning af junglen blevet mere og mere omfattende år for år i hans præsidentperiode.
Skovrydningen er ikke bare en sag for Brasilien. Den medvirker også til manglende regn i flere af Brasiliens delstater, hvorfra floder løber mere end 2.000 kilometer sydpå og sørger for vandforsyning i Argentina og Paraguay.
Den går desuden ud over den indianske naturbefolkning på en million mennesker, oplyser BBC.
Statistik fra Brasiliens rumfartsagentur INPE viser, at landet i det seneste år har ryddet et område, der er dobbelt så stor som Sjælland, nemlig 13.235 kvadratkilometer, skriver Reuters.
Hermed er skovrydningen øget med 22 procent og sker dobbelt så hurtigt, som før præsident Jair Bolsonaro tiltrådte i 2019.
Løfter ved COP26
Brasilien var med blandt 100 lande, som ved klimakonferencen lovede at standse illegale skovrydninger - for Brasiliens vedkommende dog først fra 2028.
Betydningen understreges af, at Amazon-landet, der er tre gange så stor som Grønland, med sine tre millioner plante- og dyrearter ifølge BBC er klodens rigeste i biodiversitet. Men præsidenten har fra starten satset på at give flerer tilladelse til minedrift og til kvægdrift i den sydlige udkant af regnskoven.
Officielt beklager regeringen i Brasilia de nye tal for ulovlig skovrydning.
Miljøminister Joaquim Pereira Leite siger til Reuters, at ”vi bliver nødt til at slå hårdere til over for denne kriminalitet”.
Men Verdensnaturfonden WWF tror ikke på regeringen. Mauricio Voividic fra WWF siger, at tallene viser ”den virkelighed, som Bolsonaros regering forsøge at skjule med løgnagtige taler i udlandet”.
1.000 dages ødelæggelser
Det brasilianske klimaorganisation Observatório de Clima anklager samtidig præsident for 1.000 dages ødelæggelser, fremgår det på Twitter.
Ifølge Reuters hænger den illegal skovhugning sammen med, at regeringen sørger for, at antallet af miljømedarbejdere bliver færre og færre, og at de samtidig stoppes af vejspærringer, ligesom militæret svigter sin opgave med at hjælpe i indsatsen.
Videnskabsfolk advarer ifølge The Guardian mod, at skovhugningen kan føre til tørke i Sydamerika.
Tørke rammer bønderne
Tørken har allerede ramt delstaten Matto Grosso i den sydlige udkant af regnskoven, og ifølge bladet Farm Futures står landmændene her over for den værste tørke i et århundrede, nu hvor de er i færd med at så majs og sojabønner.
Lige syd for er også delstaten Matto Grosso do Sul hårdt ramt. Her er et område på størrelse med Danmark normalt oversvømmet halvdelen af året og tiltrækker millioner af turister. Men nu er området udtørret.
Staten er normalt den vigtigste del af Sydamerikas største vådområde, Pantanal, som nu lider under den værste tørke i 50 år, skriver forskningscentret FAESP i São Paulo.
Argentina også ramt
Tørken i de store delstater syd for regnskoven rammer samtidig landet som Argentina og Paraguay, hvor floderne med vand fra Amazonas normalt sikrer vandforsyning, og hvor fragtskibe på floderne er afgørende for transporten af varer for landbrug og industri.
The Guardian beskriver, hvordan Paraná floden normalt forbinder Brasilien og de to sydlige nabolande, men hvor vandstanden nu er faldet til sit laveste niveau i 77 år.
Det gør flodtrafikken vanskelig, driver priserne op og gør det vanskeligt at bekæmpe skovbrande i regionen.
Så 2.000 kilometer syd for Amazonlandet frygter man, at den illegale skovhugst vil gøre en vanskelig situation endnu værre.