Udland

Kaotisk grænsesituation bekymrer Trine Bramsen: - Det er en hybrid trussel

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal i næste uge drøfte krisen ved grænsen mellem Polen og Hviderusland i EU.

Tusindvis af migranter er lige nu fanget i et ingenmandsland i grænseområdet mellem Polen og Hviderusland.

Og det har fået Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen (S), op af stolen.

Den kaotiske situation er nemlig ifølge hende et udtryk for, at det er nødvendigt at styrke EU's ydre grænser gennem EU's grænseagentur, Frontex.

- Det her er noget, som har konsekvenser for hele Europa. Derfor skal vi også løfte denne her problemstilling sammen, siger ministeren til TV 2.

Trine Bramsen tilføjer, at hun ser med "stor alvor" på situationen ved grænsen, som ifølge hende forværres dag for dag.

"En hybrid trussel"

Forsvarsministeren skal mandag og tirsdag i næste uge mødes med sine EU-ministerkolleger i Bruxelles. Her vil den aktuelle grænsekrise stå højt på dagsordenen.

Og det er ikke første gang, at migrantsituationen ved grænsen skaber røre i Bruxelles. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også tidligere talt for at styrke Frontex.

Samtidig har flere EU-medlemslande og EU-Kommissionen i forbindelse med scenerne i grænseområdet beskyldt Hviderusland for med vilje at føre migranter mod EU's grænser for at destabilisere unionen.

De mener, at Hviderusland gør det som en hævn for EU's sanktioner mod landet.

Det er en hybrid trussel – et hybridt angreb

Trine Bramsen, forsvarsminister

Trine Bramsen er da heller ikke i tvivl om, at landet forsøger at ramme Europa direkte med deres indblanding i situationen ved grænsen.

- Det er en hybrid trussel – et hybridt angreb – og det har det ene formål at destabilisere vores samfund, siger hun.

Det står endnu ikke klart, om der skal sendes danske soldater til området for at hjælpe de polske styrker. Men også det vil blive diskuteret i Bruxelles i næste uge, fortæller forsvarsministeren.

Migranter dør i kulden

EU har flere gange indført sanktioner som følge af det omstridte valg i Hviderusland i august 2020 – senest i forbindelse med migrantkrisen.

Ifølge de officielle tal fik Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, 80 procent af stemmerne. Men både oppositionen i landet og udenlandske iagttagere har betvivlet valgresultatet.

Sanktionerne indebærer blandt andet økonomiske restriktioner mod organisationer og højtstående personer i Lukasjenkos regering.

Som følge af det hjælper Hviderusland – ifølge EU – i en hævntørst migranterne med først at komme til Hviderusland og siden til grænsen til EU-landet Polen.

Her bliver migranterne mødt og afvist af de polske grænsevagter, der har afspærret grænsen med hegn, barrierer og pigtråd. Og efterfølgende forhindrer hviderussiske grænsevagter migranterne i at vende tilbage til Hviderusland.

Resultatet er altså, at migranterne bliver fanget i ingenmandsland inde i et skovområde langs grænsen, hvor de må slå lejr under primitive forhold i temperaturer tæt på frysepunktet.

Ifølge avisen Gazeta Wyborcza er mindst ti migranter i området døde de seneste måneder.

Alene i år har 30.000 migranter krydset grænsen mellem Hviderusland og Polen illegalt.

Omkring 6100 af dem er kommet videre til Tyskland, hvor de har søgt om asyl. Det skriver den britiske avis The Guardian.