Enighed om aftale ved klimatopmøde

Efter to ugers forhandlinger og tovtrækkeri nåede næsten 200 deltagerlande lørdag aften frem til en aftale ved COP26-klimakonferencen i Glasgow.

Verdens lande beslutter i den nyindgåede FN-klimaaftale, at 2030-mål skal skærpes senest i 2022, for at Paris-målsætning om reduktion af drivhusgasser holdes i live.

Det var COP26-formand Alok Sharma, som annoncerede vedtagelsen af aftalen på klimamødet i Glasgow efter lidt mere end 14 dages intense forhandlinger, der sluttede med mere end et døgns forsinkelse.

- Jeg undskylder for, hvordan denne proces er foregået, siger Sharma.

Den britiske formand beklagede på vegne af de lande, som følte sig "kørt over" af den kul-aftale, der blev forhalet i sidste øjeblik, fordi Indien modsatte sig en udfasning af kul til fordel for en nedfasning.

- Men der er af vital betydning, at vi beskytter denne del af aftalen, lød det fra Alok Sharma.

TV 2's reporter Olav Christensen siger, at der trods træge forhandlinger også er noget at glæde sig over.

- For første gang er der et dokument i FN's arbejde med at bekæmpe klimaforandringer, som siger, at kullet er et problem. Det bliver betragtet som en kæmpesejr, selv om Inderne sammen med andre lande stillede sig på bagbenene, siger Olav Christensen.

- Vi må erkende, at kul stadig betyder utroligt meget rundt omkring i verden, fordi det er en vigtig del af energiforsyningen i mange lande, siger Olav Christensen.

Indien imod udfasning af kul

Repræsentanter fra Indien, Kina, USA og EU drøftede frem til lørdag aften detaljerne vedrørende afsnittet om fossile brændsler i udkastet til den endelige aftale.

De store uenigheder om de fossile brændstoffer COP26 betød, at klimatopmødet kom i overtid.

Det fik flere verdensledere til at advare om konsekvenserne ved ikke at nå til en aftale, hvis endemål skal være at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader celsius.

Formuleringen om udfasning af kulkraft blev frem mod deadline mødt med en vis modstand fra Indien, der især med en blanding af sol- og kulkraft arbejder på at forsyne landets milliardbefolkning med elektricitet.

Håb for børn og børnebørn

Forud var gået et forløb, hvor den mest mest indtrængende appel om konsensus kom fra EU's klimakommissær, Frans Timmermans, der fik stor applaus.

- Jeg beder jer. Omfavn denne tekst, så vi kan give håb til vores børn og børnebørn. De vil ikke tilgive os, hvis vi svigter dem i dag, siger han.

EU's klimakommissær anmodede også om, at FN-landene ville stoppe med at kræve små rettelser hist og her i den afsluttende tekst.

Det sidste skulle vise sig ikke at være uden modhager.

Særligt utilfredse var udviklingslandene over, at klimaaftalen ikke gav løfter på "tab og skader" i forbindelse med reformer, men blot løfter om en dialog og andre løse ender.

USA tilfredse med udfaldet

USA's klimaudsending John Kerry, erklærede forhandlingerne som fuldbyrdede.

- Det har været en god forhandling. Vi søger at holde temperaturen, som verdens videnskabsfolk har sagt, at vi bør gøre, siger USA's klimaudsending og forhandler, John Kerry.

Aftalen øger klimaambitionerne på en række områder, siger John Kerry.

Landene anerkender, som der står i ordlyden, at globale CO2-udledninger bør være reduceret med 45 procent i 2030 sammenlignet med 2010 niveauet for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

En anden målsætning er, at der bør opnås nettonuludledninger omkring midten af århundredet.