Udland

Dansk kunstner søger immunitet for at fjerne omdiskuteret skulptur i Hongkong

Ønsket om at fjerne skulpturen har udløst stor kritik af universitetet i Hongkong, der bliver beskyldt for at underlægge sig pres fra Kina.

En otte meter høj orange betonskulptur lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt har den seneste måned trukket flere internationale overskrifter.

For 'Skamstøtten', som den hedder, skal fjernes fra universitetet i Hongkong, fordi den markerer et oprør, de kinesiske myndigheder ikke ønsker at mindes.

Nu har den fynske skulptør i et åbent brev på sin hjemmeside bedt myndighederne i Hongkong om immunitet fra den nationale sikkerhedslov, så han kan hente den hjem til Danmark

- Jeg kan forstå på pressen, at indførelsen af den nye sikkerhedslovgivning i Hong Kong betyder, at der er et retsgrundlag for at arrestere udenlandske statsborgere, der deltager i aktiviteter, der kritiserer Kina, skriver Jens Galschiøt i sit brev fredag.

Kunstneren er bange for, at en fjernelse af monumentet vil føre til aktiviteter og mediedækning, som kan opfattes som kritik af Kina.

Jens Galschiøts skamstøtter

  • Skamstøtten i Hongkong er én blandt i alt tre permanente skamstøtter lavet af Jens Galschiøt. 
  • Ud over Hongkong (1997) er der opstillet skamstøtter i Mexico (1999) og Brasilien (2001).
  • Skulpturerne fungerer som advarsler og påmindelser til mennesker om skammelige begivenheder, der aldrig må gentages igen.
  • Skamstøtten i Hongkong blev først opstillet i Victoria Park i juni 1997 for at markere otteårsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

  • Skulpturen var i tiden efter opstillet flere forskellige steder i Hongkong, men har siden 1998 været fast placeret på Haking Wong Podium på universitetet i Hongkong. 

Kilde: Galschiot.com

Derfor ønsker han en garanti for, at han og hans medarbejdere – både danske og lokale fra Hongkong – ikke bliver retsforfulgt, hvis de får lov at flytte skulpturen.

Sikkerhedslov kan give livstid

Jens Galschiøts statue forestiller en række forvredne kroppe stablet oven på hinanden og skal minde tilskueren om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

Den har været udlånt til Hongkongs demokratibevægelse og har stået på universitetet siden 1997.

Bevægelsen blev dog opløst i september, da flere af dens medlemmer blev anklaget under den nye sikkerhedslov i Hongkong.

Den samme sikkerhedslov, som den danske kunstner frygter at blive ramt af. Og frygten er velbegrundet, mener Stig Thøgersen, der er professor emeritus i Kinastudier ved Aarhus Universitet.

- Mit bedste gæt vil være, at der ikke sker ham noget. Men loven er endnu ikke prøvet af på udlændinge, så jeg forstår godt hans usikkerhed. Det vil ikke være sjovt at være testperson, siger han til TV 2.

Loven, der blev indført i 2020 i kølvandet på flere prodemokratiske protester, forbyder forhandlinger, der kan tolkes som forræderi mod de kinesiske myndigheder. Det betyder, at det ikke er tilladt at skabe bånd til politiske organisationer i udlandet, ligesom organisationer, der udfører politiske aktiviteter i Hongkong, er forbudte.

Loven gælder alle, som befinder sig i Hongkong – også udlændinge – og en overtrædelse kan give fængsel op til livstid.

Et symbol på ytringsfrihed

Siden sikkerhedsloven blev indført i bystaten, har myndighederne slået hårdt ned på den prodemokratiske bevægelse. Flere aktivister er blevet retsforfulgt, og nogle er blevet idømt årelange fængselsdomme.

Alle kan se, at det går ned ad bakke med ytringsfriheden

Stig Thøgersen, professor emeritus i Kinastudier ved Aarhus Universitet

Kina er blevet beskyldt for med loven at være i gang med at afvikle Hongkongs delvist demokratiske institutioner.

Selv mener Jens Galschiøt, at forsøget på at fjerne hans skulptur er smålig.

- Det er et brud på den aftale, som Kina har lavet med verden om, at der fortsat skal være to systemer, siger han og henviser til, at Kina har givet lovning på, at Hongkong skal bevare en vis form for selvstændighed.

Ifølge Stig Thøgersen er 'Skamstøtten' blevet et symbol på, hvor meget ytringsfrihed der er tilbage i Hong Kong.

- Alle kan se, at det går ned ad bakke med ytringsfriheden. Så hver gang den bliver truet, vil der være protester inden for og uden for Hongkong, fortæller han.

En torn i øjet på Kinas styre

Ønsket om at fjerne skulpturen har udløst stor kritik af universitetet i Hongkong, som bliver beskyldt for at lade sig undertrykke af det kinesiske styre.

Massakren på Den Himmelske Freds Plads er nemlig et særligt ømt punkt hos Kinas styre, fortæller Stig Thøgersen.

4. juni 1989 ryddede flere tusinde soldater Den Himmelske Freds Plads, hvor protester mod styret havde fundet sted, og i de følgende kampe døde flere hundrede civile i Beijings gader.

- Massakren er blevet et billede på undertrykkelse og manglende demokratisering. Derfor er erindringen blevet systematisk undertrykt, og skulpturen er en torn i øjet på Kina, forklarer Stig Thøgersen.

Professoren fortæller desuden, at hvert år 4. juni bliver enhver lille hentydning til begivenheden censureret.

Den samme form for censurering har dog ikke fundet sted i Hongkong tidligere. Og de studerende ved Hongkong Universitet har hvert år på årsdagen for massakren mødtes ved "Skamstøtten" for at mindes ofrene i 1989.

Skal videre på verdensturné

Ifølge den første udmelding fra Hongkong Universitet skulle 'Skamstøtten' senest være fjernet 13. oktober

Det er en helt idiotisk situation

Jens Galschiøt, kunstner bag 'Skamstøtten'

Men skulpturen står fortsat, hvor den har stået i snart 24 år.

Jens Galschiøt fortæller, at dialogen med universitetet i Hongkong på nuværende tidspunkt er ikkeeksisterende.

- Vi har ikke haft kontakt i en måned. Det er en helt idiotisk situation. Lige nu er min eneste mulighed at kommunikere gennem pressen, siger han.

Kunstneren har fået at vide, at fjernelsen af 'Skamstøtten' er blevet udskudt på grund af ”juridiske forhandlinger”. Hvilke juridiske forhandler, der er tale om, ved han ikke.

Men hvis det lykkes for Jens Galschiøt at få skulpturen bragt til Danmark, er det planen, at den skal på en ”verdensturné”. Blandt andet er der interesse for, at den skal opstilles foran parlamentet i Oslo, Kongressen i Washington og i Taiwan, fortæller Jens Galschiøt.