Udland

Bosnien-Hercegovina er tæt på kollaps og risikerer ny væbnet konflikt, advarer FN

Den prorussiske nationalist Milorad Dodik truer med at løsrive delstaten Republika Srpska og etablere en selvstændig, serbisk hær.

Billederne af overfyldte massegrave i den lille bosniske by Srebrenica blev for 26 år siden et symbol på Balkan-krigens uhyrligheder.

Flere end 7000 bosniske muslimer blev dræbt, da den bosnisk-serbiske general Ratko Mladic og hans tropper i juli 1995 stormede Srebrenica.

Nu advarer flere internationale eksperter om, at Bosnien-Hercegovina står over for en politisk krise, der kan føre til en ny væbnet konflikt i landet.

I en ny rapport konkluderer FN's repræsentant i Bosnien-Hercegovina, tyskeren Christian Schmidt, at landet er i overhængende fare for at kollapse. Schmidt tilføjer, at der er en "meget reel" udsigt til konflikt i Bosnien-Hercegovina.

Det skriver The Guardian.

Hvad er problemet?

Problemets kerne er den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik, som siden 2006 har regeret den ene af Bosnien-Hercegovinas to føderationer – Republika Srpska (RS).

Dodik truer med at trække Republika Srpska ud af samtlige centrale statsinstitutioner i et forsøg på at opnå fuld selvstændighed.

Nationalisten Milorad Dodik har adskillige gange truet med at løsrive Republika Srpska fuldstændigt fra Bosnien-Hercegovina.

Prorussiske Dodiks træk anses som et regulært brud på fredsaftalen, der blev indgået mellem de stridende parter i 1995.

Hvordan startede krisen?

Den aktuelle krise begyndte i juli, da FN's tidligere repræsentant i Bosnien-Hercegovina, østrigeren Valentin Inzko, fordømte fornægtelsen af folkedrabet i Srebrenica og offentlig glorificering af krigsforbrydelserne under borgerkrigen i 90'erne.

Som svar på Inzkos udmelding truede Milord Dodik med at boykotte en række centrale statsinstitutioner – heriblandt det tredelte præsidentskab, parlamentet og landets regering.

Konflikten i Bosnien

  • Milorad Dodik har regeret den serbiskledede Republika Srpska siden 2006. Han sætter sjældent sine ben i Sarajevo, som han omtaler som "udenlandsk territorium".
  • Det komplekse politiske system i Bosnien-Hercegovina er et levn fra krigen i årene 1992-1995. Her blev omkring 100.000 mennesker dræbt og millioner fordrevet. Krigen ødelagde også økonomien og infrastrukturen.
  • Et kvart århundrede efter er det stadig en fredsaftale fra dengang, som er grundlaget for opdelingen af staten i to halvdele. Den ene halvdel er domineret af de bosniske serbere, mens den anden domineres af bosniske muslimer og kroater.
  • De to magtcentre, der kun er forbundet af en svag national regering, kæmper mod hinanden, hvilket har medført politisk og økonomisk stagnation, skriver AFP.
  • Del og hersk-princippet gælder også for præsidentembedet, der deles mellem et serbisk, et kroatisk og et muslimsk medlem af regeringen.

Konflikten eskalerede, da Milorad Dodik i sidste måned annoncerede, at han vil trække Republika Srpska ud af tre centrale statsinstitutioner i Bosnien-Hercegovina – hæren, landets retsvæsen og den fælles skatteadministration.

12. oktober strammede Dodik retorikken yderligere og proklamerede, at det bosniske retsvæsen og landets efterretningstjeneste ikke længere havde hjemmel til at operere i Republika Srpska. Ved udgangen af november skal disse instanser ifølge Dodik udelukkende bestå af bosniske serbere.

- Vi vil have vores myndigheder returneret til os… Vi vil styrke Republika Srpskas position, lød det fra Milorad Dodik.

Er løsrivelse en del af planen?

Milorad Dodik insisterer, ifølge nyhedsbureauet Reuters, på, at den nuværende krise ikke handler om løsrivelse, og at der ikke er grund til at frygte en ny borgerkrig.

Men 14. oktober fortalte Dodik internationale medier, at syv EU-lande støtter en opløsning af Bosnien-Hercegovina. Han tilføjede, at "venner" havde lovet at hjælpe hans republik i tilfælde af "vestlig militær intervention".

Jasmin Mujanović, der er politisk forsker med speciale i Balkan, er ikke i tvivl.

- Det her handler om løsrivelse, selvom det er usagt. Og han (Dodik, red.) stikker en finger i jorden. Hvis Dodik og hans venner i Moskva og Beograd fornemmer svaghedstegn, og det frygter jeg, vil de eskalere yderligere, skriver Mujanović på Twitter.

Hvorfor er situationen alarmerende?

Da Milorad Dodik for nyligt blev spurgt til, hvordan han vil gennemføre sine planer med at smide statslige institutioner som hæren, retsvæsenet og skatteadministrationen ud af Republika Srpska, svarede han:

- Som slovenerne gjorde det i 1992.

Med slet skjult hentydning til begyndelsen på Jugoslaviens blodige kollaps.

Emir Suljagic, leder af Srebrenica Memorial Centre, advarer om, at "mono-etniske" institutioner, som dem Milorad Dodik nu truer med at genindføre, var en af årsagerne til borgerkrigen og folkedrabet på Balkan i 1990'erne:

- Politi, militær og efterretningstjenester var en central del af den organiserede og systematiske vold begået mod ikke-serbere. Disse institutioner betragtede bosniske muslimers eksistens som en eksistentiel trussel, skriver Emir Suljagic i en klumme for nyhedsbureauet Anadolu.

- Formår vi ikke at afvæbne disse trusler, risikerer vi et nyt Srebrenica, konkluderer Suljagic.

Hvem har ansvaret?

De parter, der for 26 år siden tog ansvar for at finde en fredelig løsning på Balkan-konflikten, har stadig et ansvar for at bevare freden, siger Ismail Cidic, leder af NGO-organisationen Bosnian Advocacy Center, til Al Jazeera.

Det gælder blandt andet EU og USA.

Cidic og andre kritikere langer især ud efter den fælles erklæring fra USA og EU, der for små to uger siden opfordrede "alle parter" på Balkan til at respektere de statslige institutioner.

- Jeg kan godt se, hvorfor det rent diplomatisk er mest sikkert at spille "begge sider"-kortet, men konsekvenserne af sådan en tilgang kender vi alt for godt fra 1990'erne, siger Ismail Cidic til Al Jazeera og tilføjer:

- Hvis ikke de er villige til at reagere på vegne af det bosniske folk, bør de i det mindste gøre det på vegne af lederne i deres lande, som ikke kan klare endnu en migrantkrise eller en russiskstøttet konflikt på grænsen til NATO.