Udland

En mørk skygge ligger over Sverige, og de kigger mod Danmark for at finde svar

I områder i Sverige har bandekriminelle taget magten og skabt et voldeligt parallelsamfund. Befolkningen er skræmt, og politiet føler sig magtesløse.

Først lød der fire skud. Så ét mere. Og efter en kort pause kom yderligere tre.

Sent torsdag aften blev indbyggerne i Stockholm-forstaden Hammarby rystet af en voldsom skudepisode, da den 19-årige svenske rapper Einár blev dræbt på åben gade.

For selvom skyderier nærmest er blevet hverdag i Sverige, var noget anderledes denne gang. Og ikke kun fordi offeret var en kendt person.

Størstedelen af skyderierne finder sted i ghettoområder i forstæderne til de store byer, hvor kriminelle bander regerer i gaderne, men denne gang blev der skudt i et område, hvor beboerne tilhører den øvre middelklasse, fortæller TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck.

- Pludselig bliver en mand skudt ned på åben gade og likvideret herude. På en eller anden måde kom den bandekrig, som svenskerne godt ved eksisterer, pludselig tættere på, siger han.

Det skræmmer også, at de kriminelle ikke længere bare skyder på hinanden. I juni blev en svensk betjent skudt og dræbt, da han var på patrulje i Gøteborg, og i juli blev to børn ramt af skud, da de var ude at lege i et boligområde i det sydlige Stockholm.

Alene i år har der været 270 skyderier i Sverige med omkring 40 drab til følge, og efter torsdagens drab er der på ny kommet fokus på debatten om vold og kriminalitet i Sverige.

- Det er som en mørk skygge, der ligger hen over samfundet, og som skaber en frustration, en mismodighed og en vrede over, at det her kan ske. Det er virkelig noget, der har lagt sig dybt i svenskerne, også selvom langt de fleste ikke mærker det i deres hverdag, siger Jesper Zølck.

Målinger viser, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og banderelaterede skyderier nu er det vigtigste emne for vælgerne forud for valget i Sverige næste år, og blandt de svenske politikere tegner der sig en tendens:

De vil kigge mod Danmark for inspiration.

Et Sverige i sammenbrud

På mange måder er der tale om den omvendte verden, forklarer politisk kommentator Hans Engell, der i mange år har fulgt svensk politik tæt.

Han fortæller, at Sverige længe var et land, som vi i Danmark så op til som et moderne og rigt land, som var præget af stor politisk stabilitet. Men i dag er noget helt forandret.

- Jeg oplever i høj grad et svensk folkehjem, som er under en eller anden form for sammenbrud, siger Hans Engell.

Problemerne med vold og kriminalitet er særligt store i forstæderne til de store svenske byer, og i de hårdest belastede områder har der udviklet sig deciderede parallelsamfund styret af kriminelle uden nogen respekt for det svenske samfunds love og regler.

Områderne har en stor overvægt af beboere med indvandrerbaggrund og er ifølge Hans Engell både større og mere lukkede end de ghettoområder, vi kender i Danmark. Svensk politi har over de seneste ti år set en tendens med mindre bandegrupperinger med rødder i de udsatte områder.

Den seneste opgørelse fra politiet i Stockholm viser, at der alene i hovedstadsområdet aktuelt findes 52 forskellige kriminelle netværk – to flere end for et år siden.

Men til trods for at statistikkerne antyder en klar sammenhæng mellem bandekriminalitet og fejlslagen immigration, er det et emne, der i mange år har været en berøringsangst for i Sverige.

Først i et interview sidste år medgav den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven for første gang, at der kan være en sammenhæng.

Udviklingen i Sverige er da også i høj grad et svigt fra politikernes side, mener Hans Engell.

- I enhver form for udlændingedebat har man ikke turdet at kalde tingene ved deres rette navn. Vi har hørt svenske statsministre på stribe tale om at åbne hjerterne og være en humanitær supermagt, og også Stefan Löfven har i den grad lukket øjnene for den udvikling, der var i gang.

- Det er her, at Sverige og Danmark adskiller sig fra hinanden, for vi har turdet tage debatten i Danmark. Det har de ikke i Sverige, siger Hans Engell.

Det danske eksempel

Men noget er under forandring i debatten i Sverige.

Dagen efter drabet på den 19-årige rapper Einár begyndte Sveriges ledende oppositionsparti, Moderaterne, sit årsmøde i Helsingborg.

Partiets leder og statsministerkandidat, Ulf Kristersson, har udset bekæmpelse af kriminalitet som det vigtigste politikområde, og det gjorde han klart i sin tale på årsmødet.

- Det, der sker, er en trussel mod hele den svenske retsstat. Hvis man lægger de seneste års skyderier sammen, er der ikke længere nogen tvivl. Volden kan ramme hvem som helst og hvor som helst. Hvis Sverige havde taget fat i de her forbrydelser i tide, havde det, der nu er nødvendigt, måske kunnet undgås, sagde han.

- De, der bryder med alt, hvad Sverige står for, skal nu have et budskab, som de ikke kan misforstå.

Moderaternes leder, Ulf Kristersson, taler om kampen mod bandekriminelle under partiets årsmøde.

Til TV 2 fortæller partiets retsordfører, Johan Forssell, at partiet henter inspiration i Danmark, hvor politikerne har givet politiet en lang række værktøjer i kampen mod de kriminelle bander. Han nævner blandt andet dobbeltstraf, visitationszoner og brug af anonyme vidner.

Veje, som man endnu ikke er gået i Sverige, men som ifølge Moderaterne nu er nødvendige, hvis situationen ikke skal eskalere yderligere.

- Sveriges situation er paradoksal. Vi har europarekord i problemer med bandekriminalitet, men vi har stadig den svageste lovgivning. Danmark er et positivt eksempel, hvor man satte hårdt ind over for banderne på en helt anden måde end i Sverige, siger Johan Forssell.

I øjeblikket planlægger også retsudvalget i den svenske rigsdag et besøg i Danmark for at blive klogere på de danske tiltag.

Modløse betjente

Siden 2018 har der været flere end 170 skuddrab i Sverige, svarende til lige omkring et om ugen.

Alene i forstaden Järva nord for Stockholm er 17 unge mænd blevet dræbt i skudepisoder i perioden. Men kun ét af drabene er blevet opklaret.

Flere betjente beretter nu om en følelse af magtesløshed.

- Jeg følte en stolthed over at være politibetjent og især over at arbejde som efterforsker. Men den stolthed er ved at forvandle sig til noget helt andet. Nærmest en følelse af skam, siger Caroline Asplund fra politiet i Stockholm Nord til SVT.

Caroline Asplund fra politiet i Stockholm Nord er frustreret over ikke at kunne gøre mere mod bandekriminaliteten.

Ud over manglende ressourcer og værktøjer er et af politiets store problemer, at ingen i de udsatte områder vil tale med politiet.

- Det gælder både bandemedlemmer og ofrene, men også helt almindelige mennesker, der ser noget, og som er bange for at tale med politiet, fordi de ved, at det kan få konsekvenser med de her magtfulde bander, fortæller Jesper Zølck.

Lille tro på forbedring

Blandt mange svenskere er troen på forbedring dog svær at få øje på. I hvert fald på den korte bane.

Ifølge TV 2s korrespondent tror kun få nemlig, at det vil være muligt at nå ind til de unge, der allerede i dag er medlem af banderne.

- De har stort set ingen respekt for det svenske samfund. De er sådan set tabt, siger Jesper Zølck.

I stedet mener mange, at man skal rette fokus mod de endnu yngre helt ned i aldersgruppen 10-12 år.

- Man taler om, at man skal forsøge at få fat i dem på forhånd og vise dem en alternativ vej, men på den korte bane er der ikke mange her i Sverige, der er særligt optimistiske, siger Jesper Zølck.

Det kan dog blive svært at få fat på de unge, fordi mange af de udsatte områder er blevet frataget ressourcer gennem årene, lyder kritikken.

Blandt andet fra Carolina Sinisalo fra Stockholm-forstaden Rinkeby, der for fem år siden selv mistede sin 15-årige søn i en skudepisode.

- Her lukker de fritidshjem og ungdomsgårde. Det er det dummeste, du kan gøre, så hænger de jo på gaden, og så ender de i banderne. Men visse politikere nægter at forstå det, siger hun til TV 2.