Derfor er Europa det eneste område, hvor smittetallene stiger
Afrika er det område, hvor antallet af nye smittetilfælde er faldet mest. Kontinentet har ikke været ”så direkte hårdt ramt” som andre verdensdele.
Kurven med nye coronatilfælde ser ud til at være på vej ned på verdensplan. Men ikke i Europa. Her stiger smitten.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev der i Europa registreret 1,3 millioner nye tilfælde i sidste uge.
Det var en stigning på syv procent fra ugen før, og det var tredje uge i træk, at antallet af nye smittetilfælde steg.
- Den nordlige halvkugle er på vej mod en ny vinter, og der er grund til at være en lille smule bekymret over stigningen på tværs af Europa, imens vi er på vej ind i det sene efterår, sagde Mike Ryan, der er krisechef i WHO, onsdag under en livestream på Twitter.
Over halvdelen af landene i det, som WHO kalder Den Europæiske Region, har registreret stigende smittetal i WHO’s seneste ugentlige evaluering af pandemien.
Også i Danmark og vores nabolande stiger smitten, men det er særligt i Storbritannien, Østeuropa, Rusland og dele af Centralasien, at smitten stiger på verdensplan.
I WHO-regi er lande som Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet, hvor smitten også stiger meget, en del af Den Europæiske Region.
Professor: Superlangsom vaccination
Ikke kun smitten stiger. Der er også stigninger i både dødstal og indlæggelser i østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien, Baltikum, Georgien og Rusland.
Det skyldes ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, at de lande i lang tid har været helt eller meget åbne, og at sæsonen skifter fra sommer til efterår.
De samme faktorer er medvirkende til, at smitten stiger i Danmark. Men en anden meget væsentlig faktor i de nævnte østeuropæiske lande er, at det går ”superlangsomt” med at øge vaccineudbredelsen.
- Der er meget få nyvaccinerede, så de er slet ikke kommet op på et niveau, der yder en fuld beskyttelse, siger Flemming Konradsen.
Kortet herunder viser, hvor mange doser hvert land har givet per 100 indbyggere. Jo mørkere blå, desto længere er landet i vaccineudbredelsen.
I Bulgarien, hvor niveauet er lavest, er under 30 procent af befolkningen færdigvaccineret. Et andet stort problem er, at dækningen i særdeleshed er lav blandt den ældre del af befolkningen.
- Så ud over at kigge på befolkningens samlede vaccinationsdækning er det afgørende at kigge på dækningen blandt de mest sårbare. Og der ligger vi i Danmark tårnhøjt på de ældre. Det er nærmest alle i gruppen over 75 år, der har sagt ja til at blive vaccineret, siger Flemming Konradsen.
Falder i resten af verden
Der er også lande ude i verden, hvor smitten fortsat stiger, eksempelvis Mongoliet. Men generelt er smitten stabil eller faldende udenfor Den Europæiske Region.
Det skyldes, at vi er forskellige steder i epidemien. At bølgerne rammer forskelligt.
Store dele af Sydøstasien var eksempelvis meget hårdt ramt for nogle måneder siden.
Det betød, at myndighederne indførte relativt skrappe nedlukninger i lande som Sri Lanka, Thailand, Indonesien og Malaysia.
De har nu vist deres effekt. Ovenikøbet har landene oplevet en langsom, men ret betydelig stigning i antallet af nyvaccinerede, fortæller Flemming Konradsen:
- Så det er klart, at der er man i en anden situation. Man er begyndt at få lidt mere styr på smittespredningen, samtidig med at man forsøger at udbrede vaccinerne mere og skaffe adgang til dem.
Størst fald i Afrika
I Den Vestlige Stillehavsregion, som blandt andet er Kina, Vietnam og Australien, faldt antallet af nye smittetilfælde med 16 procent i forhold til ugen før i WHO’s ugentlige evaluering.
Kun den afrikanske region har registreret en større nedgang i nye tilfælde med et fald på 18 procent.
Sammenligning med Afrika er dog forbundet med en smule usikkerhed på grund af et svagt datagrundlag, når det kommer til coronasmitte, påpeger Flemming Konradsen.
Det skyldes, at de afrikanske lande tester meget mindre end for eksempel de europæiske, og det er mindre repræsentativt, fordi borgerne ofte selv skal betale en stor del af en almindelig dags- eller måske månedsløn for en test.
Desuden har Afrika en meget yngre befolkning end Europa. Og det har stor betydning for, hvordan epidemien udarter sig, fordi ældre i højere grad udviser symptomer og bliver svært syge.
Der er også langt mindre urbanisering i Afrika og færre institutioner med mange ældre, som vi kender fra de europæiske plejehjem, hvor der i løbet af pandemien har været mange alvorlige smitteudbrud.
Alt det udgør, ifølge Flemming Konradsen, de væsentligste forskelle i forhold til Europa og er også årsag til, at Afrika aldrig har været ”så direkte hårdt ramt” som andre verdensdele. Også selvom der har været meget smitte i omløb nogle steder i Afrika.
Restriktioner trods lav smitte
Ligesom resten af verden har Afrika haft et meget stort fokus på coronavirus i sundhedssystemet, hvilket behandlingen af andre sygdomme har lidt under. Mange afrikanske lande har også lavet restriktioner, fordi de ved, at deres sundhedssystemer er meget svage og har meget begrænsede muligheder, hvis først de bliver alvorligt ramt.
Derfor er der også i Afrika smittebølger, der går op og ned. Og lige nu ser det ud til at gå ned.
For eksempel har Sydafrika haft strenge restriktioner med alkoholforbud, og Kenya er først lige på vej ud af en meget stor nedlukning efter et år med restriktioner.
- Selvom det er gået hårdt ud over økonomi og andre sygdomme, så har Afrika generelt – i forhold til antal tilfælde – ført en relativ hård politik. Og det gør også, at de har kunnet presse smittespredningen ned, siger Flemming Konradsen.
I alt er der registreret over 242 millioner tilfælde af coronavirus i hele verden og godt 4,9 millioner dødsfald.
USA er fortsat det land med flest registrerede tilfælde. Det var også det land, der ifølge WHO's tal havde flest nye tilfælde i sidst uge med flere end 580.000. Det var dog et fald på 11 procent i forhold til ugen før.