Udland

Domstolsafgørelse handler om retssikkerhed og milliarder – og det kan ende med at Polen forlader EU

Den Europæiske Union er udfordret på sine helt grundlæggende principper, og Kommissionen er klar til at handle.

For to uger siden slog den polske forfatningsdomstol fast, at EU-lov ikke har forrang i forhold til polsk lovgivning. Og det blev starten på et stort politisk slagsmål i Bruxelles.

Her var Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, tirsdag i EU-parlamentet, hvor han både forsvarede beslutningen, opfordrede til dialog og afviste at lade sig true.

- Vi vil ikke og bør ikke forholde os tavse, når vores land bliver angrebet. Især ikke når det sker på en ensidig og uretfærdig måde. Jeg ønsker ikke, at EU-politikere afpresser Polen. Polen er et stolt land, lød det fra talerstolen.

Flere andre lande har også tidligere udfordret EU-domstolen, så hvorfor er det et så stort problem denne gang?

For at forstå den nuværende konflikt bliver man nødt til at spole tiden lidt tilbage. Polen og Den Europæiske Union har nemlig været på kollisionskurs siden 2015, hvor PiS-partiet kom til magten.

Hvad er det, Polen har gjort?

Udfordringerne skyldes blandt andet, at Polens regeringen har indført en række love, der både har forværret vilkårene for LBGTQ+-personer og stækket pressefriheden.

Det har fået EU til at føre en række retssager mod Polen og og tilbageholde en genopretningspakke på 36 milliarder euro, der skulle hjælpe landet gennem coronakrisen.

Ingen EU-borgere eller virksomheder være sikre på en sikker og fair rettergang.

Lykke Friis, formand Tænketanken Europa

Men det vigtigste i denne sammenhæng er, at retssikkerheden er blevet væsentligt forværret gennem den nye lovgivning i en sådan grad, at der ikke længere er tale om et uafhængigt domstolssystem.

Det siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

- At Polen ikke anerkender, at EU-retten har forrang, bryder med de helt grundlæggende principper, som EU bygger på. Samtidigt er vi i en situation, hvor EU-domstolen har sat store spørgsmålstegn ved den polske forfatningsdomstols uafhængighed, siger hun til TV 2.

Jeg godt se et scenarie, hvor de forlader EU.

Mads Dagnis Jensen, lektor i europæisk politik og økonomi ved CBS.

Og netop landets egen forfatningsdomstol har PiS-regeringen brugt til at legitimere, at de ikke behøver at følge EU-lovgivningen.

- Med den beslutning kan ingen EU-borgere eller virksomheder være sikre på en sikker og fair rettergang. Samtidigt er kendelsen truffet af en domstol, som regeringen selv har været med til at udpege, siger Lykke Friis.

Hun påpeger, at det derfor ikke er overraskende, at domstolen gav regeringen medhold i dens anklage om, at EU-domstolen er gået for vidt.

Kan det ende med et Polexit?

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har flere gange gjort klart, at landet ikke er interesseret i at forlade det europæiske samarbejde.

Men det kan ende med ikke at blive deres eget valg.

I forbindelse med at Ungarn gennemførte en anti-LBGTQ+-lov, udtalte Hollands premierminister, Mark Rutte, at såfremt landet ikke vil følge EU's regler, må de forlade unionen.

Situationen denne gang er så alvorlig for det fremtidige samarbejde, at lektor i europæisk politik og økonomi ved CBS Mads Dagnis Jensen ikke kan udelukke et såkaldt Polexit.

- EU-systemet kan ikke acceptere, at der bliver sat spørgsmålstegn ved de grundlæggende principper. Der er brug for tillid til, at man spiller efter de samme regler indenfor eksempelvis det indre marked, og derfor kan jeg godt se et scenarie, hvor de forlader EU, siger han

Han understreger dog, at det ikke er særlig sandsynligt.

For selvom der er paralleller til Brexit, forventer lektoren ikke, at det kommer så vidt denne gang. I stedet vil Polen udfordre EU indefra, lyder det.

- Polen har enorme økonomiske interesser i at være med i EU, og samtidigt er opbakningen til unionen stor i den polske befolkning, siger Mads Dagnis Jensen.

Andre lande har udfordret EU-domstolen. Hvorfor er det værre denne gang?

En lang række landes øverste domstole, der blandt andre tæller Tyskland, Frankrig og Danmark, har udfordret, at EU-lovgivning tæller over national lovgivning.

- Der er lande, hvor både politikere og juridiske eksperter diskuterer, om EU-domstolen har for meget magt og tolker for vidtgående. Men helt generelt er der en forståelse for, at EU-rettens forrang er en grundpille, siger Lykke Friis.

Og det er der, forskellen ligger. For hvor de andre lande har haft enkelte, mindre udfordringer, er det langt mere vidtgående i Polen.

- Det er nogle væsentlige områder, Polens forfatningsdomstol ikke vil være med til. Det kan blandt andet undergrave tilliden til EU's retlige system og derigennem det indre marked, siger Mads Dagnis Jensen

Hvad så nu?

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var også til stede ved tirsdagens debat i EU-Parlamentet i Strasbourg. Her gjorde hun det klart, at Kommissionen er stærkt bekymret over afgørelsen fra den polske domstol.

- Retsstatsprincippet er den lim, som holder unionen sammen og er essentielt for at beskytte de værdier, EU er grundlagt på. Vi kan og må ikke tillade, at vores fælles værdier krænkes. Kommissionen vil handle, sagde formanden.

Både Lykke Friis og Mads Christian Dagnis Jensen er enige om, at det, der sker lige nu, minder om et spil ”kylling”, hvor to biler kører mod hinanden for fuld fart, indtil den ene drejer af.

- EU kan begynde en sag om eksempelvis traktatbrud, men det er en politisk kamp, og jeg forventer, at de finder en politisk løsning. EU ønsker indrømmelser, og Polen er omvendt ikke interesseret i at få tilbageholdt midler fra EU, siger Mads Dagnis Jensen.

Formanden i Tænketanken Europa har dog svært ved at se en løsning for sig.

- Vi diskuterer jo heller ikke herhjemme, hvorvidt vi skal følge domstolenes afgørelser. Det kan få store konsekvenser at gå på kompromis med det helt fundamentale. Hvorfor skal et land følge reglerne, når et andet ikke skal?, spørger Lykke Friis.