Udland

Nu kan du betale med dit ansigt i metroen i Moskva: - Det er en trussel, siger ekspert

En lignende løsning i Danmark venter ikke lige om hjørnet, siger dataekspert.

Glem alt om kontanter, dankort eller mobilbetaling. Skal du med metroen i Moskva, kræver det ikke mere end et enkelt kig ind i kameraet, så er turen betalt.

Det er i hvert fald tilfældet på 240 af byens metrostationer. Her er der indført såkaldt facepay, et ansigtskendelsessystem, der gør det muligt at bruge sit ansigt som betalingsmiddel.

Myndighederne forventer, at 15 procent af den russiske befolkning vil benytte facepay, og af byens borgmester Sergey Sobyannin er systemet blevet kaldt både "effektivt" og "sikkert".

Det er dog ikke alle, som er lige begejstrede for den nye teknologi.

Russiske menneskerettighedsaktivister frygter nemlig, at de store mængder data, der indsamles, vil blive udnyttet af myndighederne. Det skriver The Guardian.

- Det her er et nyt farligt skridt mod Ruslands behov for kontrol over befolkningen, lyder det blandt andet fra Stanislav Shakirov, som er stifter af en gruppe, der arbejder for at beskytte borgeres digitale rettigheder.

Og ifølge den danske jurist og dataekspert Birgitte Kofod Olsen er der da også grund til at være bekymret. Hun mener, at facepay kan være en decideret trussel.

Afgørende hvor længe dataet opbevares

For at aktivere facepay skal passagererne forbinde deres foto, bankkort og metrokort til den officielle metro-app i Rusland. På den måde bliver der automatisk trukket penge fra passagernes bankkonti, når deres ansigt bliver registreret af kameraet i metrostationen.

Birgitte Kofod Olsen fortæller, at der i udgangspunktet ikke er noget galt med teknologien, men at problemet opstår, hvis data ikke bliver opbevaret sikkert og ikke bliver slettet, så snart det er muligt.

Og her har hun ikke stor tiltro til de russiske myndigheder.

- Det er helt klart, at i et samfund som det russiske, så er det her en trussel, siger hun.

Birgitte Kofod Olsen uddyber, at der er tale om meget personlig data, når folks ansigt kobles til deres bankoplysninger og lignende.

- Det kan udnyttes på så mange måder, og det øger klart risikoen for overvågning, siger hun.

Omfattende overvågning i byen

Til russiske medier har myndigheder givet udtryk for, at der er stor sikkerhed forbundet med den nye teknologi, og at borgernes data vil blive opbevaret forsvarligt. Desuden vil det kun være et begrænset antal medarbejdere, som får adgang til dataet, lyder meldingen.

Alligevel er der ikke udbredt tryghed i Rusland, og flere aktivistiske grupper har i ugevis forsøgt at råbe op omkring den fare, de mener, der er forbundet med ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.

Protesterne skal ses i lyset af, at det ikke kun er på metrostationer i Moskva, at man benytter ansigtsgenkendelse.

Under coronapandemien blev ansigtskendelse brugt til at holde øje med, om personer overholdt deres karantæne. Samtidig er der for nylig blevet opsat 175.000 nye overvågningskameraer i Moskva – kameraer som, aktivister mener, er blevet brugt til at identificere og efterfølgende arrestere personer, der har demonstreret mod fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.

Kommer ikke til Danmark foreløbig

Birgitte Kofod Olsen er ikke afvisende overfor, at ansigtsgodkendelse som betalingsløsning også kan blive indført i Danmark i fremtiden.

Det er ifølge hende den vej, teknologien bærer hen, men alligevel mener hun ikke, at det venter "lige om hjørnet". Det skyldes først og fremmest de omfattende GDPR-regler, der er i Danmark.

- Det ville kræve rigtig meget at indføre i Danmark, og det ville stille enormt høje krav til datasikkerheden, siger hun.

Birgitte Kofod Olsen er heller ikke sikker på, at facepay på metrostationer ville blive vel modtaget af befolkningen.

- Jeg tror, at mange ville synes, det var ubehageligt og utrygt, hvis det blev indført i Danmark, siger hun og uddyber, at mange danskere allerede er kritiske over for rejsekortet, som også en er en registrering af bevægelsesmønstre.

I Danmark er ansigtsgenkendelse ikke udbredt i det offentlige rum, men flere virksomheder arbejder på at udvikle nye teknologier inden for området.

Eksempelvis har den danske virksomhed Justface Retail udviklet en løsning til detailhandlen, hvor ansigtskendelse kan bruges til at registrere kundernes aldre, køn og humør.