Udland

Etiopien indleder offensiv mod oprørsk region

Tigray-regionen er på randen af en sultkatastrofe. Nu vil regeringen generobre kontrollen efter et års borgerkrig.

Etiopiens hær har startet en omfattende offensiv mod landets nordlige oprørske region Tigray.

Offensiven blev indledt over en bred front mandag i naboregionen Amhara, fortæller en talsmand for bevægelsen TPLF, der har magten i Tigray.

Det skriver tv-stationen Al Jazeera, der har hjemme i Qatar. Offensiven er ikke bekræftet af uafhængige kilder, idet centralregeringen effektivt har afskåret regionen fra omverdenen ved at blokere kommunikationslinjer som telefon og internet.

Centralregeringen i hovedstaden Addis Ababa har ikke specifikt kommenteret offensiven, men nøjes med en generel kommentar om, at den ser det som sit ansvar at beskytte befolkningen mod "terrorisme".

- Etiopiens regering vil fortsætte med at modarbejde TPLF's ødelæggelser, vold og drab, siger talskvinden Billine Seyoum.

Lastbiler kommer aldrig tilbage

TPLF har siddet på magten i regionen, siden regeringstropperne trak sig ud i juni.

Regeringens offensiv kommer på et tidspunkt, hvor regionen er på randen af en sultkatastrofe – ikke mindst på grund af en bitter strid mellem den etiopiske regering og FN.

Ifølge FN er over fem millioner mennesker i Tigray og over en million mennesker i naboregionerne truet af sult, og FN beskylder centralregeringen for at blokere for nødhjælp til området, skriver BBC.

Perspektiv

Konflikten i Tigray

Faldne helte fra TPLF hyldes i Tigray tidligere i år

TPLF blev for alvor kendt, da den i 1991 væltede Etiopiens militærregering og overtog magten.

Da premierminister Abiy Ahmed overtog magten i landet i 2018, trak TPLF sig tilbage til Tigray, hvor de beholdt magten.

Sidste år spidsede konflikten med centralregeringen til, da Tigray på egen hånd gennemførte lokalvalg og overtog kontrollen med militærbaser i regionen.

Centralregeringen reagerede med en militær invasion, der fik kontrol med regionen i november sidste år. I juni generobrede TPLF imidlertid kontrollen.

Mindst to millioner mennesker i Tigray er flygtet, mange til nabolandet Sudan.

FN oplyste i september, at man siden juli har kørt 466 lastbiler med nødhjælp ind i Tigray – men at kun 38 af disse lastbiler er kommet ud af regionen igen.

TPLF og centralregeringen giver hinanden skylden for denne usædvanlige forhindring for nødhjælpsforsyningerne. Ifølge TPLF giver centralregeringen kun FN's lastbiler lov til at have så meget benzin på, at de kan nå frem til Tigray – men ikke tilbage igen.

Det afviser centralregeringen, der til gengæld beskylder FN for at tage TPLF's parti i konflikten.

Striden mellem regeringen og FN kulminerede for 14 dage siden, da Etiopien smed syv højtstående FN-folk ud af landet – et skridt, der er blevet fordømt af både USA og af FN.

- USA vil ikke tøve med at indføre sanktioner mod dem, der forhindrer humanitær bistand, siger for Det Hvide Hus' pressesekretær, Jen Psaki.

Og generalsekretær i FN António Guterres understreger, at FN leverer livsnødvendig støtte til "mennesker i desperat nød":

- Jeg har fuld tillid til de FN-medarbejdere i Etiopien, der står for det arbejde, siger han.