Udland

Stor strid om udvidelse af EU

Onsdag samles EU’s 27 stats- og regeringschefer i Slovenien for at drøfte en udvidelse af EU. Men flere udfordringer spænder ben.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mødes onsdag med sine EU-kolleger til et topmøde i Brdo i Slovenien. Det lille land på Balkanhalvøen har i øjeblikket formandskabet for EU, og de slovenske værter har sat en af deres mærkesager på dagsordenen – udvidelsen af EU.

Sloveniens egen målsætning er klar: Seks nabolande på Vestbalkan skal optages i unionen inden 2030.

Men det forslag har fået en iskold modtagelse af flere EU-lande, heriblandt Danmark.

- Jeg kan slet ikke se, at vi kan sætte en dato for udvidelse. Vi har aftalt en proces for udvidelser af EU, som har det i sig, at vi skal være fuldstændig sikre på, at kommende medlemslande lever op til de værdier og regler, vi i forvejen har. Derfor synes jeg ikke, at vi skal arbejde med datoer, men med indhold, sagde Mette Frederiksen ved ankomsten til mødet.

Det drejer sig om Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som alle står i kø til et EU-medlemskab.

Landene befinder sig allerede på forskellige stadier i optagelsesprocessen, men har ét til fælles – at være milevidt fra reelt at blive lukket ind i varmen.

Stor uenighed i EU

Der er stor uenighed mellem EU's ledere om at optage flere lande i unionen, som i forvejen slås med intern polarisering og stadig fordøjer udvidelsen med ti lande i 2004, med Bulgarien og Rumænien i 2007 og Kroatien i 2013.

Polen og Ungarn, der begge blev optaget i 2004, er økonomiske succeshistorier, men landene beskyldes blandt andet for at underminere retsstaten, pressefriheden og homoseksuelles rettigheder. Og det lægger et stort pres på EU-samarbejdet.

For at optage nye medlemmer skal de 27 EU-lande være enige – og især Danmark, Frankrig, Holland og Belgien er lunkne ved tanken.

Derudover er Bulgarien imod Nordmakedoniens optagelse på grund af en strid om sprog og national identitet. Og Serbien anerkender ikke Kosovo som en uafhængig stat.

EU-Kommissionen bakker op

Alt det får dog ikke EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at sætte spørgsmålstegn ved udvidelsesprojektet.

- Vestbalkan hører hjemme i EU. Vi ønsker, at de skal være en del af EU – vi er én stor europæisk familie. Vi deler samme historie og værdier, og jeg er fuldstændig overbevist om, at vi også deler samme skæbne, sagde hun før mødet.

Hun mener, at de seks lande er nået langt med de påkrævede reformer og fortjener en permanent plads ved bordet.

- Der skal stadig arbejdes med retsstatsprincipperne, retsvæsenet og pressefriheden, men vi bør også anerkende deres indsats og fremgang, sagde hun.

Langt fra teori til praksis

Topmødet i Brdo er et led i EU's strategiske samarbejde med Vestbalkan, som i teorien skal føre til EU-medlemskab. Men der er langt fra teori til praksis.

EU har stor interesse i at holde døren på klem for Balkanlandene. For optagelsesforhandlingerne handler i høj grad om stabilitet på kanten af Europa – noget, de europæiske ledere har efterlyst lige siden Jugoslaviens sammenbrud.

Og EU har stor interesse i, at landene på Vestbalkan ikke i stedet vender sig mod Rusland, Tyrkiet og Kina, som alle har investeret store summer i regionen.

EU er Vestbalkans vigtigste handelspartner og tegner sig for næsten 70 procent af regionens samlede handel.

Investeringspakke

For at fremskynde den økonomiske udvikling på Vestbalkan forventes lederne på mødet at godkende en investeringspakke til regionen på 30 milliarder euro (knap 223 milliarder kroner).

Den skal blandt andet støtte genopretningen efter coronapandemien og fremskynde overgangen til vedvarende energi. Men flere eksperter fremhæver desuden investeringerne som en gulerod for landene til også at gennemføre EU’s ønskede reformer.

Investeringspakken modtages med åbne arme i regionen og den albanske premierminister, Edi Rama, har endda kaldt den "EU’s største historiske skridt i retning af Vestbalkan".