Udland

Norsk advokat vil frikende brændte kvinder for at være hekse efter 400 år

Jostein Løken søger efterkommere til en kvinde, der blev brændt som heks i 1625. Han vil have sagen for retten og oprejsning til kvinden.

Det er aldrig for sent at råde bod på fortidens synder.

Det mener den norske advokat Jostein Løken, som nu skaber debat i Norge med en ny sag, skriver NRK.

Eller rettere en knap 400 år gammel sag.

For Jostein Løken ønsker at få sagerne om heksebrændinger i 1600-tallet genoptaget med henblik på at få de dømte kvinder frikendt og renset.

Han mener, der kan være tale om den største uret, som nogensinde er begået i Norges historie.

- En slægtning kan få en slags oprejsning, og krænkelserne kan til en vis grad blive kompenseret, hvis man får disse domme kendt ugyldige, siger advokaten til NRK.

Blev angivet af søster og søn

Det er en konkret sag fra Jostein Løkens hjemegn, der har fået ham til at interessere sig for heksebrændinger.

19. maj 1625 blev Ingeborg Knutsdatter Økset dømt for at drive trolddom og hekseri. Som straf blev hun brændt på bålet i Elverum cirka 140 kilometer nord for Oslo.

Indtil da havde hun boet på storgården Økset i byen sammen med sin mand Lasse Gudmundsen. Nogle år tidligere havde Ingeborg Knutsdatter Øksets søster Gulluf Krogsti lidt samme skæbne. Inden hun blev brændt på bålet, var Gulluf Krogsti blevet udsat for tortur for at angive flere hekse. Her var søsterens navn dukket op.

Tidligere samme år var Ingeborgs søn Peder Lassesen blevet tortureret og dømt for trolddom – også han havde angivet Ingeborg under torturen. I det hele taget var beskyldningerne mange og strakte sig over flere år.

Sagen er typisk for de heksebrændinger, der skyllede ind over Europa i årene omkring 1580 til 1630. Omkring 100.000 mennesker - heraf de fleste kvinder - menes at være blevet beskyldt for hekseri, og omkring 45.000 blev henrettet, oftest på bålet.

I Norge fandt de fleste hekseprocesser sted i 1600-tallet, hvor 750 sager og 300 dødsdomme er dokumenteret.

I Danmark fandt den sidste heksebrænding sted i 1693. Op mod 1000 menes at være blevet brændt på bålet herhjemme.

Tipoldebørn i niende led

Jostein Løken er selv fra Elverum, hvor heksebrændingen af Ingeborg Knutsdatter Økset fandt sted. Til daglig er han partner i advokatfirmaet Elden AS.

Da advokaten undersøgte sagen, blev han fascineret af Ingeborg Knutsdatter Øksets skæbne og harm over de absurde anklager og den grusomme straf, der fulgte.

Derfor har han nu gennem længere tid samlet informationer og detaljer om Ingeborg Knutsdatter Økset og hendes familie.

I den forbindelse er han kommet i kontakt med flere efterkommere til kvinden, som hævder, at hun er deres tipoldemor ni led tilbage.

Advokaten håber, at endnu flere vil melde sig på banen, så han overfor retten kan sandsynliggøre, at de er beslægtet.

Målet er nemlig at få sagen genoptaget i det norske retssystem og i sidste ende få rettens ord på, at heksebrændingerne var en frygtelig fejl, og at kvinder, som blev udsat for dem, ikke havde gjort noget galt.

Opgør med heksebrændinger i Tyskland

NRK har også været i kontakt med historiker og specialist i hekse- og trolddomsprocesser i Norge, Rune Blix Hagen, som mener, at Jostein Løken har en spændende og krævende sag.

Han forklarer, at advokaten er afhængig af at finde efterkommere, som kan dokumentere deres slægtsophav og er villige til at rejse en genoptagelsessag.

- Det kan være lidt vanskeligt. Min erfaring er, at når vi kommer tilbage til 1600-tallet, er det lidt dårligt med den slags kilder. Men de kan findes. Det er slet ikke umuligt, lyder vurderingen fra historikeren.

Han fortæller, at hekse i nyere tid er blevet renset i andre dele af Europa. Blandt andet i Tyskland, hvor flere hekse nu er blevet frikendt og deres skæbne beklaget.

Sagerne er dog ikke nødvendigvis kommet for retten, og det er heller ikke jurister eller statsoverhoveder, som har stået for undskyldningen, men derimod det kommunale styre, der efterfølgende har oprettet monumenter og mindesmærker for de forurettede.

- Det betyder ikke så meget, om de er levende eller døde. Krænkelser skal kompenseres og rettes op. Det er vi optaget af i det her fagmiljø, siger Jostein Løken.