Udland

Al-Qaeda kan true USA igen om et år, siger forsvarschef

Taliban har igen og igen afvist at tillade al-Qaedas tilstedeværelse i Afghanistan. Men virkeligheden er en anden.

Den islamistiske bevægelse Taliban har ikke brudt forbindelsen til terrornetværket al-Qaeda.

Derfor giver Talibans tilbagevenden til magten i Afghanistan mulighed for, at terrornetværket igen kan finde fodfæste i Afghanistan, og at det inden for de næste 12 til 36 måneder vil udgøre en terrortrussel mod USA.

Det sagde USA's forsvarschef, general Mark Milley, under en høring i Kongressen tirsdag.

Her afgav han forklaring om sidste måneds militære tilbagetrækning fra Afghanistan.

Og ifølge Milley bliver det nu sværere at beskytte USA mod fremtidige trusler fra Afghanistan.

- Jeg gør mig ingen illusioner om, hvem vi har med at gøre. Et rekonstitueret al-Qaeda eller IS-K, der har ønsker om at angribe USA, er en meget reel mulighed, sagde han ifølge nyhedsbureauet AP.

Det var netop al-Qaedas brug af Afghanistan som base, hvorfra de planlagde terrorangrebet mod USA 11. september 2001, der samme år udløste den amerikansk-ledede invasion i Afghanistan.

Talibans løfte

Under fredsforhandlingerne mellem Taliban og USA sidste år, som senere førte til amerikanernes beslutning om at trække sig ud af Afghanistan, lovede Taliban ikke at lade al-Qaeda eller andre grupper operere i landet under Talibans kontrol.

Et løfte de gentog få dage efter indtagelsen af Kabul i august.

Så sent som i sidste uge afviste Taliban-talsmand Zabihullah Mujahid beskyldninger om, at terrornetværket stadig havde en tilstedeværelse i Afghanistan, og han garanterede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der ikke ville komme angreb mod andre lande derfra.

- Vi ser ikke nogen i Afghanistan, som har noget at gøre med al-Qaeda, sagde Mujahid.

Men ifølge den danske terrorforsker Tore Hamming er al-Qaeda i dag mange gange stærkere, end da organisationen stod bag terrorangrebene mod USA i 2001.

Dengang bestod gruppen af omkring 150 til 200 mennesker på globalt plan. I dag er de tilstede i adskillige lande, og en FN-rapport anslog sidste år netværket til at bestå af 400 til 600 personer alene i Afghanistan.

- Så det er en gruppe, der er meget stærkere, end den var i 2001, geografisk meget mere udbredt og på mange måder meget mere sofistikeret, end den var dengang, siger Tore Hamming i programmet 'Kernen' på TV 2 PLAY.

Kaotisk tilbagetrækning

Under tirsdagens høring i Kongressen vidnede foruden Mark Milley også forsvarsminister Lloyd Austin og lederen af centralkommandoen, Kenneth McKenzie.

Høringen kommer få uger efter den afsluttende tilbagetrækning, som gjorde det muligt for Taliban at indtage Afghanistan på rekordtid, og som udløste kaotiske scener ved lufthavnen i Kabul.

Her mistede mindst 182 mennesker livet, da IS-terrorister 26. august gennemførte et selvmordsangreb mod folkemængden uden for lufthavnen. 13 af de dræbte var amerikanske soldater, der stod vagt.

Forløbet har udløst massiv kritik af regeringerne i mange lande, ikke mindst i USA, hvor Joe Biden er kommet under beskydning og har måttet forsvare sin beslutning.

Under tirsdagens høring erkendte forsvarsminister Lloyd Austin, at Talibans hurtige overtagelse af magten "kom bag på alle".

Efterfølgende lykkedes det at gennemføre et evakueringsforløb, hvor flere end 100.000 mennesker blev fløjet ud af Afghanistan.

- Det var den største udflytning gennem luften i USA's historie, og den blev gennemført på 17 dage. Var den perfekt? Nej, selvfølgelig ikke, sagde Austin ifølge NBC News.

Modsiger Biden

De to generaler Milley og McKenzie kom undervejs også med forklaringer, der modsiger tidligere udtalelser fra præsident Biden.

I et interview på ABC 19. august sagde Biden, at han ingen erindringer havde om, at nogen skulle have rådet ham til at fastholde nogle tusinde tropper i Afghanistan for at opretholde en stabil situation.

Men tirsdag forklarede Milley og McKenzie, at de tidligere i år havde foreslået at fastholde en mindre styrke på 2500 soldater.

Og ifølge Fox News bekræftede Lloyd Austin, at anbefalingerne var tilgået præsident Biden.

På et efterfølgende pressemøde har Det Hvide Hus' talskvinde, Jen Psaki, reageret på de to generalers vidneudsagn ved at sige, at præsident Biden blev præsenteret for en række forskellige synspunkter i beslutningsprocessen.

Samtidig understreger hun, at det ikke ville have været en holdbar løsning, da en fortsat militær tilstedeværelse kunne risikere at udløse nye kampe med Taliban, som ville kræve, at yderligere tropper blev sendt tilbage til Afghanistan.