Valg i Tyskland

Nu begynder kampen om kanslerposten, og intet er, som det plejer

To af de mindre tyske partier er godt på vej ind i en ny tysk regering. Det store spørgsmål er nu, hvem de helst vil have som deres kansler.

Det tyske valg er endt med den paradoksale situation, at de to mindre partier, miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FPD, står med de bedste odds for at komme i regering.

Det store spørgsmål er bare, om de bliver juniorpartnere i en socialdemokratisk ledet regering med Olaf Scholz som forbundskansler – eller om de får den samme rolle i en konservativ ledet regering med Armin Laschet som kansler.

På forhånd har der været spekuleret meget i, hvilke kombinationer af partier der kunne danne en flertalsregering efter valget.

Nu hvor valgresultatet er kendt, står der to muligheder tilbage.

Den ene er den rød-gul-grønne såkaldte "trafiklys-regering". Rød for socialdemokraterne (SPD), gul for de liberale (FDP) og grøn – naturligvis – for De Grønne.

Den anden er den sort-gul-grønne såkaldte "Jamaica-regering", opkaldt efter farverne i Jamaicas flag. Sort for konservative CDU/CSU, gult for FPD og grøn for De Grønne.

Det har sat De Grønne og FDP i en usædvanlig stærk forhandlingsposition, mens de to store folkepartier SPD og CDU til gengæld står historisk svagt.

- Det er rigtigt nok, at socialdemokraterne står bedst, men selv deres resultat – 26 procent af stemmerne – er historisk lavt for et kanslerparti i Tyskland, siger TV 2s Tysklands-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Styrker de små partier

Det betyder en magtforskydning i tysk politik, væk fra de to store partier og hen til de mindre partier, der skal agere støttepartier for en regering - det vil sige De Grønne og FDP, der tilsammen får flere mandater end både SPD og CDU/CSU.

- Det betyder, at de mindre partier er begyndt at rotte sig sammen og aftale indbyrdes, hvad de vil have gennemført. Så kan de bagefter afgøre, hvem der så skal blive kansler, siger Mirco Reimer-Elster.

Ideen om, at FDP og De Grønne skulle tale sammen som det første, blev lanceret af FDP-formanden Christian Lindner i partilederrunden på tv søndag aften.

- Vi kan se, at ingen af de tidligere folkepartier har fået mere end 25-26 procent. Så cirka 75 procent af tyskerne har ikke stemt på en kommende kanslers parti, sagde Christian Lindner.

En vinder og en taber

Nu er det op til de to kanslerkandidater, hvem af dem, der kan forhandle et regeringsgrundlag på plads, som De Grønne og FDP kan acceptere.

Og de to går til opgaven fra meget forskellige magtpositioner, fortæller TV 2s Tysklandskorrespondent, Uffe Dreesen.

SPD's Olaf Scholz står som valgets vinder, fordi hans parti fik flest stemmer.

- Alle meningsmålinger viser, at tyskerne helst vil se Olaf Scholz som ny forbundskansler. Og SPD's valgsejr er i høj grad hans sejr. Så han står meget stærkt i sit parti, også over for partiets venstrefløj, der ellers ikke synes, at han lige er deres kop te, siger Uffe Dreesen.

Armin Laschet står til gengæld tilbage som en taber:

- Valgresultatet er det ringeste, CDU/CSU har opnået overhovedet. Allerede tirsdag skal partiets forbundsdagsgruppe afgøre, hvem der skal være deres parlamentariske leder i næste periode, og det kan ende med en afklapsning til Laschet. Så hans fremtid hænger i en tynd tråd, vurderer Uffe Dreesen.

Men de to kandidaters styrke og svaghed kan paradoksalt nok blive vendt til Armin Laschets fordel, siger Mirco Reimer-Elster.

- Hvis Olaf Scholz ikke tilbyder de små partier nok, er der en risiko for, at de vælger Armin Laschet i stedet for. Præcis fordi Lashet står så svagt, kan det betyde, at de små partier vil få mere indflydelse hos ham end hos Scholz, siger Mirco Reimer-Elster.

Hvornår vi kender navnet på Tysklands næste kansler, er uvist. Tyskerne har tradition for lange forhandlinger og udarbejdelsen af et detaljeret regeringsgrundlag, før der dannes en regering.

Søndag aften turde de politiske ledere ikke love andet, end at "man vil forsøge at have et regeringsgrundlag på plads inden jul".