Valg i Tyskland

Auf wiedersehen, Mutti – særligt én ting vil gå over i historiebøgerne

Tyskland kunne være i bedre stand efter Angela Merkel, men historien vil være god mod hende, vurderer lektor.

Angela Merkel er ikke bare den første kvindelige forbundskansler i Tyskland, hun var også den yngste i republikkens historie.

Ved valget i 2017 tog det 171 dage at danne regering, og går der lige så lang tid denne gang, så slår frau Merkel sin politiske læremester Helmut Kohl af pinden som den længstsiddende kansler nogensinde.

Men Merkel er også meget mere end det. Hun er flere gange blevet kåret som den mest indflydelsesrige kvinde i verden, og hun har gentagne gange markeret sig både nationalt og internationalt – uanset om det gjaldt euroens potentielle sammenbrud eller millioner af flygtninge med kurs mod Europa.

Det hele startede dog i Østtyskland, for da Berlinmuren faldt, ændrede Angela Merkels liv sig markant.

Kohl tilgav hende aldrig

I flere dage havde der været noget under opsejling ved Berlinmuren. Den 9. november 1989 havde Angela Merkel egentlig andre planer.

- Det var torsdag, og det var min saunadag, så det var der, jeg gik hen. I den samme høje kommunistblok, som vi altid gik hen i, sagde kansleren i 2009 til avisen The Guardian.

Angela Merkel er fysiker og har en doktorgrad i kvantekemi, men da hun efter sit saunabesøg fik en øl med en veninde og fulgte folkemængden, der strømmede ind i Bornholmer Strasse i Vesttyskland, skete der noget.

- Berlinmuren begrænsede mine muligheder. Den stod i bogstavelig forstand i vejen for mig. Hvor der var en mørk mur, åbnede sig pludselig en dør. Øjeblikket var kommet for mig, og jeg skulle gå gennem den dør. Jeg forlod mit arbejde som forsker og gik ind i politik, sagde Angela Merkel i 2019.

Efter genforeningen af landet tog den daværende kansler Helmut Kohl fra partiet CDU Angela Merkel under sine vinger. Han kaldte hende sin 'Mädchen', sin pige. Forholdet var godt indtil 1999, hvor Kohl blev blandet ind i en sag om svindel med partistøtten.

Angela Merkel krævede sin mentors afgang, og efter at have forholdt sig til de øvrige efterfølgere til tronen i det overvejende mandsdominerede og katolske parti tog hun over.

Helmut Kohl tilgav hende aldrig og har senere udtalt, at han ”medbragte sin egen drabsmand”, og at ”han selv satte slangen på sin arm”.

Ændrede Tyskland og reddede de borgerlige

Merkel var kvinde, hun var ung, hun var opvokset i Østtyskland, og så var hun protestant. Hun var ikke ligefrem den klassiske leder for det konservative kristendemokratiske parti CDU.

Men det var godt nyt for Tyskland, at hun vandt magtkampene mod de katolske, hvide mænd. De konservative havde et meget gammeldags familiesyn, der ikke kun kom til udtryk over for kvinder – det gjorde sig ligeledes gældende, når det kom til homoseksuelle og indvandrere.

Hvis de skulle vinde valget i 2005 og gøre Angela Merkel til kansler, så skulle de ændre sig. Det forklarer lektor for tyske studier ved Syddansk Universitet Moritz Schramm til TV 2.

- Hun gjorde dem mere moderne, og dermed reddede hun ikke bare de konservative, hun trak hele den borgerlige fløj ind mod midten, hvor vælgerne også var. Hun fik dem til at acceptere den liberale verden, hvor den største del af vælgerne efterhånden befandt sig i.

Paradokset Merkel

Efter 16 år ved roret i Tyskland står vi tilbage med billedet af en kansler, som sikrede stabilitet gennem vanskelige tider. Hun var gået fra at være Helmut Kohls pige til at være 'die Mutti'. Ikke kun for Tyskland, men for hele Europa.

Om det var humanitære, økonomiske eller flygtningekriser, så kørte tingene videre. Vælgerne har dog brug for mere nu.

- Jeg plejer at sige, at hun står for en dynamisk stabilitet, hvilket på en måde ikke giver mening, fordi det er modsætninger. Men hun har været stabil, samtidig med at hun har bevæget sig langsomt fremad, siger Moritz Schramm.

Og det er netop udfordringen nu. Tingene er ifølge lektoren gået i stå, og på flere punkter halter Tyskland nu efter flere af de lande, som de ellers sammenligner sig med. Noget, der særligt kom til udtryk under coronakrisen, da landet viste sig at være håbløst bagud på digitaliseringen.

- At sikre stabiliteten gennem kriser var hendes styrke, men hun har ikke været tilstrækkeligt progressiv og visionær, siger han.

Flygtningekrisen

Det mest definerende øjeblik i Angela Merkels politiske karriere blev i 2015, da en strøm af flygtninge fra Syrien havde kurs mod Europa. Mens vi i Danmark gjorde, hvad vi kunne, for at holde dem ude af landet, greb Merkel det anderledes an.

Under et besøg på et asylcenter sagde hun de ikoniske ord ”wir shaffen das” – på dansk ”vi klarer det” – og åbnede landet for en million flygtninge.

- Hun viste et andet Tyskland, end vi var vant til, og udtalelsen havde, modsat hvad mange i Danmark måske tror, stor opbakning i befolkningen. Nogle målinger peger på omkring 60 til 70 procent af vælgerne, der støttede – og indtil i dag støtter – hendes udsagn, siger Moritz Schramm.

Han siger desuden, at det ikke var nyt, at både kansleren og befolkningen generelt var positivt stemt over for mangfoldigheden i landet. Men ”wir schaffen das” blev mødt med voldsomt kritik fra dele af den yderste højrefløj, der brugte udtrykket til at mobilisere deres modstand mod hendes politik, og hendes politik endte med at splitte Europa.

”Jeg prøvede”

Da Angela Merkel selv blev spurgt i 2019, hvad hun håbede, børn ville kunne læse om hende i historiebøgerne i fremtiden, svarede hun, ”at jeg prøvede”.

Moritz Schramms bud er, at historiebøgerne vil handle om, hvordan Tyskland efter Angela Merkel stod over for at blive hægtet af både i digitaliseringen, den grønne omstilling og på infrastrukturen, ligesom der er bred enighed om, at hun ikke har efterladt Europa og Tyskland tilstrækkeligt fremtidssikret.

Præsident Obama sagde i forbindelse med flygtningekrisen i 2015, at Merkel ville stå på den rigtige side af historien, og det er Moritz Schramm til gengæld helt enig i.

- Der vil stå, at hun var en kansler, der sikrede stabilitet og sikkerhed i Europa. Hun viste åbenhed og holdt fanen med de humanistiske oplysningsværdier højt i en svær tid. Uanset politiske uoverensstemmelser vil der stå et entydigt positivt billede af Merkel tilbage i historiebøgerne.