Berlinere stemmer om tvangskøb af 226.000 lejligheder
Forslaget skal forhindre ejendomsselskaber i uhindret at sætte huslejen i vejret, lyder det fra aktivister.
Søndag skal indbyggere i Berlin tage stilling til flere glohede emner.
Ikke nok med at de ligesom deres landsmænd skal stemme om, hvem der skal lede Tyskland de kommende fire år. De stemmer også om, hvem der skal eje deres hjem.
På valgdagen stemmes der i den tyske hovedstad om et omstridt forslag, der vil ekspropriere op mod 226.000 lejligheder fra store ejendomsselskaber. Det skriver Bloomberg.
Selv hvis berlinerne stemmer ja til forslaget, er det dog langt fra sikkert, at det bliver til lov.
Men i så fald vil det tvinge eksempelvis Berlins største private ejendomsselskab, Deutsche Wohnen, til af afgive ejendomsretten til sine lejligheder til delstaten.
Bevægelse vil stoppe høje lejepriser
Ifølge græsrodsbevægelsen Deutsche Wohnen & Co Enteignen (Eksproprier deutsche wohnen & co .red), som står bag forslaget, er problemet slet og ret, at huslejerne i Berlin er for høje.
I den populære bydel Kottbusser Tor er den gennemsnitlige husleje eksempelvis steget med 86 procent siden 2010.
Godt nok er der i Berlin regler for, at en husleje højst må være 10 procent over gennemsnittet for omkringliggende lejligheder.
Men ifølge blandt andre Joanna Kusiak, der er aktivist i bevægelsen, stopper det ikke de store ejendomsvirksomheder, som i nogle tilfælde ejer hovedparten af hele nabolag.
- De kan udnytte deres størrelse til at manipulere værktøjerne, som skal beskytte lejere, siger hun til Bloomberg.
Derfor kæmper græsrodsbevægelsen for at lejemål, som ejes af udlejere med flere end 3000 boliger, skal overtages af offentlige myndigheder.
Og senest er det på få måneder lykkedes at samle nok underskrifter til at få en folkeafstemning om forslaget tilføjet til valgdagen i Berlin.
Afstemning er ikke bindende
En meningsmåling viste for en måned siden, at et snævert flertal af berlinerne vil stemme for forslaget – men der skal meget mere til, før det også kan blive til lov.
Afstemningen er nemlig mere vejledende end bindende. Så selv hvis forslaget får flertal, er delstatsregeringen i Berlin kun forpligtiget til at undersøge, hvorvidt det overhovedet er muligt at overtage boligerne.
Og indtil videre har blandt andre SPD, hvis kandidater står til at vinde magten i Berlin ved det tyske valg, været imod forslaget.
Samtidig er der stor uenighed om, hvorvidt en ekspropriering af lejlighederne overhovedet er lovlig.
Selvom den tyske forfatning giver delstater ret til at tvangskøbe privat ejendom, mener blandt andre Christian Graeff, der repræsenterer CDU i Berlin, at forslaget er urealistisk.
- Vi mener ikke, det er juridisk muligt at ekspropriere på den måde, siger han ifølge Bloomberg.
Pengene er bedre givet ud til nye boliger
Vedtages forslaget, skal Berlins delstatsparlament samtidig også vurdere, hvor meget blandt andre Deutsche Wohnen eventuelt skulle kompenseres for tabet af sine ejendomme.
Aktivisterne selv har stået stejlt på, at kompensationen skal ligge under markedspris – nærmere bestemt 60 milliarder kroner. Berlins senat har dog beregnet, at omkostningerne bør ende mellem 215 og 290 milliarder kroner.
Og spørger man Deutsche Wohnen, er prisen for at ekspropriere også et af deres store argumenter mod forslaget.
- Penge og ressourcer ville i årevis være bundet i betalinger af kompensation og derfor mangle til konstruktionen af akut nødvendige boliger, skriver selskabet blandt andet i en meddelelse til Bloomberg.
Selv anslår delstaten Berlin, at byen har brug for 20.000 nye boliger årligt for at følge med befolkningstilvæksten.
Derfor mener Deutsche Wohnen og andre modstandere af forslaget, at pengene vil være bedre givet ud til nye lejemål frem for at fratvinge dem deres.
Noget tyder dog på, at kassen ikke er helt lukket for køb af eksisterende lejligheder.
Så sent som sidste uge faldt en aftale på plads mellem Berlin, Deutsche Wohnen og selskabet Vonovia, som betyder, at delstaten køber 14.750 lejligheder for godt 18 milliarder kroner.